FLYGTNINGETEMA // MIGRATION FRA AFRIKA – I debatten om indvandring er massive strømme af afrikanske økonomiske flygtninge et hyppigt brugt trusselsbillede. Undersøgelser viser imidlertid, at de færreste afrikanere drømmer om Europa, og at endnu færre gør drømmene til virkelighed. De få, der gør, er til gengæld unge og veluddannede – og utilfredse med regeringen i de lande, de rejser fra. Og de vil blive ved med at komme.
Året er 2050. Vesten og de mest udviklede asiatiske økonomier er stort set gået i stå. Befolkningen falder, og den består i stigende grad af ældre og gamle mennesker, fordi fødselsraten er lav, og nationalistiske og anti-indvandringsstrømninger har holdt yngre mennesker fra andre kontinenter ude.
Manglen på arbejdskraft er løst med automatisering og robotter – men det har ikke løst manglen på efterspørgsel. Hjemmemarkederne er skrumpet ind, og de fleste producenter har svært ved at klare sig uden et stærkt hjemmemarked. Universiteter og andre læreanstalter står i stigende grad tomme eller nedlægges – der er ikke tilstrækkeligt med unge til at fylde dem op.
Ifølge tal fra OECD og FN er det cirka 3,5 procent af den afrikanske befolkning, der migrerer. Det tal har været stabilt i adskillige årtier. Måske er det snarere århundreder
Det er et af de scenarier, som rapporten Africa Migration Report – Challenging the Narrative fra 2020 opridser som en af mulighederne, når fremtidens afrikanske migration skal vurderes.
Rapporten er den hidtil største om afrikansk migration, og bag den står IOM, FN’s organisation for migration.
Migrationen er primært i Afrika
Fremtidsscenarierne fylder ikke så meget – rapporten beskæftiger sig først og fremmest med, hvordan den aktuelle og historiske migration er i og fra Afrika. Men det er et scenarie, som den nuværende politiske debat om truslerne mod Europas fremtid ofte glemmer at inddrage.
I stedet diskuterer vi igen og igen truslen fra millioner af afrikanere, der bare står på spring for at komme til Europa for at undslippe fattigdom og udnytte vores velfærdssystemer.
Rapporten viser et langt mere nuanceret billede. For ja, mange i Afrika drømmer om et bedre liv, og mange overvejer også at rejse for at få det. Europa er ikke destinationen for de fleste. Det er andre lande i Afrika.
“Migration er et historisk og mangefacetteret fænomen, der indbefatter humanitære, demografiske og menneskeretslige faktorer. Det har store konsekvenser for økonomi, miljø og politik. Det skaber mange forskellige, legitime og stærke overbevisninger. De stærke er ikke altid legitime, de legitime er ikke altid stærke.”
FN-generalsekretær Antonio Guterres
Rapporten viser, at afrikanerne ganske rigtigt migrerer på livet løs. Men de gør det over landegrænser og sjældent over havet. Billedet af horder af fattige afrikanere på vej mod Vesten for at udnytte vores velfærdssamfund er stærkt fortegnet og kun en lille brik i et langt mere komplekst billede.
Stabil migration
Ifølge tal fra OECD og FN er det cirka 3,5 procent af den afrikanske befolkning, der migrerer. Det tal har været stabilt i adskillige årtier. Måske er det snarere århundreder, for før europæiske kolonimagter splittede det afrikanske kontinent i nationalstater, var vandringer på kryds og tværs af de nuværende landegrænser også en realitet.
Afrikanere vandrer for at handle, tage på markeder, de vandrer med kvægflokke, for at finde arbejde, for at besøge slægtninge i andre lande osv. Mange af de afrikanske befolkninger med tætte kulturelle og familiemæssige bånd befinder sig spredt ud på flere lande, og landegrænserne er ikke deres grænser. Migration er på den måde afrikansk hverdag og har altid været det.
Kommer man hertil for at arbejde, skal man enten have helt særlige kvalifikationer, som er efterspurgt, være forsker eller have et job med en løn på minimum 445.000 kroner om året
Over halvdelen migrerer til andre afrikanske lande, lidt over en tredjedel til OECD-landene og resten til andre dele af verden, først og fremmest Asien. Og sjældent permanent. De fleste vender tilbage.
Der er dog et interessant mønster: Jo sværere det er at komme ind i et land, desto større er sandsynligheden for, at den indrejsende bliver. Hvorimod lande med færre restriktioner får flere migranter, der kommer for at arbejde en sæson eller fem, men som ikke slår sig ned permanent.
De fleste indvandrer legalt
Hvordan ser det så ud i Europa? Her er der cirka ni millioner mennesker, der er født i Afrika. Det er 1,3 procent af den europæiske befolkning, og migrationen fra Afrika til Europa har været stabil i mere end et årti.
Langt det meste af den er i øvrigt legal. Det er svært at få helt præcise tal på, fordi irregulære indvandrere, der kommer til Europa uden tilladelse, i sagens natur ikke lader sig registrere. Men rapporter tyder på, at over 90 procent af alle afrikanere i Europa har opholdstilladelse og altså er indvandret efter reglerne.
I et land som Danmark betyder det, at man kun kan komme hertil som migrant fra Afrika, hvis man kan forsørge sig selv. Kommer man hertil for at arbejde, skal man enten have helt særlige kvalifikationer, som er efterspurgt, være forsker eller have et job med en løn på minimum 445.000 kroner om året.
Faktisk vil det ifølge UNDP-rapporten tage næsten 40 år for mange af migranterne at få en tilsvarende indtægt, også i realløn, i deres hjemland
Mister man jobbet, mister man også opholdstilladelsen, med mindre man hurtigt finder et nyt job, der giver ret til opholdstilladelse. Man kan altså ikke bare fra Afrika sætte kurs mod Danmark og så indkassere diverse velfærdsydelser.
Man kan selvfølgelig tage til Danmark som asylsøger – alle mennesker har ret til at søge asyl, men ikke alle har ret til at få den. Og da det er svært at blive anerkendt som flygtning, er det kun en vej for de mennesker, som vitterlig er på flugt fra krig eller personlig forfølgelse, og som kan bevise det. Mange asylansøgere afvises og sendes tilbage.
De illegale er få – men vil blive ved at komme
Der er imidlertid grupper af illegale, eller irregulære, som FN foretrækker at kalde det, afrikanske migranter i Europa, og de er villige til at krydse både have og grænser og udsætte sig selv for livsfare for at nå frem.
FN’s udviklingsorganisation, UNDP, udgav i 2019 rapporten Scaling Fences, hvor organisationen interviewede knap 2.000 migranter uden opholdstilladelse. Og selv om de har forskellige svar på, hvorfor de har valgt en skrøbelig tilværelse som irregulære migranter i Europa, går ét forhold igen: De søger bedre muligheder for at tjene penge og udfolde deres potentiale, end de kan få i deres hjemlande.
Danmark har faktisk forpligtet sig til at arbejde for en mere ordnet og mere sikker migration
De har også det til fælles, at de er unge, bedre uddannet end flertallet af afrikanere, og at de er utilfredse med deres regeringer og med deres livsmuligheder i hjemlandet. De ser turen mod Europa som en investering i muligheder.
Mange af dem udnyttes som billig arbejdskraft og har jobs, som er langt under det niveau, de med deres baggrund ville kunne arbejde på i hjemlandet. Alligevel er indtægten i Europa som regel langt over, hvad de kunne tjene i Afrika.
Faktisk vil det ifølge UNDP-rapporten tage næsten 40 år for mange af migranterne at få en tilsvarende indtægt, også i realløn, i deres hjemland. Ved at migrere springer de så at sige flere generationer over og kan samtidig sende penge hjem til deres familier.
De afrikanske migranter sender årligt over 80 milliarder dollars hjem, og det er med til at skabe muligheder i hjemlandene, samtidig med at migranterne udfører job og bidrager i de lande, hvor de er taget til.
Ulighed får flere til at migrere
Det er ikke fattigdom, der får de unge og relativt veluddannede til at forlade Afrika og risikere livet for at komme til Europa, siger UNDP’s øverste leder, Achim Steiner.
Det er derimod ulighed og ikke kun økonomisk ulighed. Det handler også om global ulighed i muligheder, og det er ikke noget, der forsvinder i løbet af nogle få år.
Og derfor skal Vesten ifølge Achim Steiner heller ikke tro, at den kan forhindre migration fra Afrika. I takt med at flere afrikanere får en uddannelse og en vis indtægt, stiger deres incitament til og mulighed for at migrere. De nuværende stramme politikker og tale om at afskrække indvandrere sender et falsk signal til vælgerne og vil ikke virke i det lange løb, lyder advarslen fra UNDP.
Danmark har lovet at sikre ordnet migration
Danmark har faktisk forpligtet sig til at arbejde for en mere ordnet og mere sikker migration. Det er dels i regi af FN’s Verdensmål, dels som et af de lande, som har vedtaget Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration på et møde i Marokko i 2018.
Ved den lejlighed sagde daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at de 3,4 procent af verdens befolkning, som er migranter, bidrager med 9,4 procent af det globale BNP, og at det er afgørende at sikre deres rettigheder.
Skal den aftale overholdes, kræver det, at landene globalt samarbejder om at gøre migration til en mulighed med gennemsigtige og forståelige procedurer, siger antropolog og Afrika-ekspert Jesper Bjarnesen fra The Nordic Africa Institute, som er et uafhængigt institut finansieret af Finland, Sverige og Island.
Det er helt nødvendigt at ændre myterne om afrikansk migration til en mere realistisk fortælling om kompleksiteten
I notatet Shifting the narrative on African migration: The numbers, the root causes, the alternatives – get them right konstaterer han, at den europæiske, fortegnede skrækfortælling kombineret med lukkede grænser for alle andre end flygtninge står i vejen for de nødvendige pragmatiske løsninger.
“Når EU ikke tilbyder andre veje, tilskynder organisationen menneskesmuglere og kriminaliseringen af håbefulde arbejdsmigranter. Det fritager ikke afrikanske stater, smuglerne eller migranterne selv for ansvar for den nuværende krise i den europæiske håndtering af migranter. Men skal der findes bæredygtige løsninger, skal der større fokus på legale muligheder for at indvandre som arbejdsmigrant”, skriver han.
Det er helt nødvendigt at ændre myterne om afrikansk migration til en mere realistisk fortælling om kompleksiteten.
“Det indebærer også at flytte den offentlige debat fra en svær politisk og moralsk debat om Europas humanitære ansvar hen imod en mere teknisk og praktisk debat om, hvordan man administrerer arbejdsmigration. I sådan en debat bliver behovene og kravene på de europæiske arbejdsmarkeder og de tilhørende rettigheder for arbejderne mere relevant, end hvorvidt europæere har en moralsk forpligtelse i forhold til afrikanske migranter eller ej”.
LÆS DE ØVRIGE 8 ARTIKLER I TEMAET OM FLYGTNINGE OG FORDREVNE HER
Topillustration: Over halvdelen af afrikanske migranter migrerer til andre afrikanske lande. Foto: Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
