
MEDIER // POVCAST – DR’s Europa-korrespondent, Anna Gaarslev, er i ordets allerbedste betydning folkeeje. Du kender hende fra TV-aviser og reportageudsendelser, når Europas diskussioner og konflikter skal analyseres og dokumenteres – gennem mennesker dér, hvor udfordringerne trænger sig på. I denne podcast fortæller hun, at mennesker er hendes hovedindgang til den politiske journalistik. Også når dele af Europa står i flammer som nu under den russiske invasion af Ukraine.
“For mig personligt er det ikke så meget den døde krop. Det er hende, der står ved siden af den døde i ligposen.”
Jeg har stillet DR’s Europa-korrespondent, Anna Gaarslev, det både klichéagtige og uundgåelige spørgsmål: Hvordan lever du med rædslerne, du oplever – og hvornår kommer oplevelserne så tæt på korrespondenten Gaarslev, at det er svært at bære som personen Anna?
Svaret er ikke så cool, som nogle måske forventer det af den landskendte, super-professionelle medieprofil. Det er ”menneskehistorie”, der er hendes journalistiske kompetence.
Men det gør ondt.
Hvad skal jeg stille op med det, I har gjort mod mig. At jeg er bange for raketterne og voldtægter
“Når jeg møder mennesker, hvor jeg kan se på deres øjne og tænker uden at sige noget til dem – at det dér, det er sgu ikke sikkert, at du nogensinde kommer dig over det. Eller hende jeg møder, og hun siger: ”Jeg har fået en vrede og et had i min sjæl, som jeg ikke har oplevet før. Hvad skal jeg stille op med det, I har gjort mod mig. At jeg er bange for raketterne og voldtægter.”
Den frygt, som er ved at blive forvandlet til vrede og til had. Jamen, den bor jo inde i hende nu. Hvad skal hun gøre med den? Ingen tvivl om, at også korrespondenten må leve med, at krigen er kommet tættere på.”

Og for udenforstående kan det forekomme næsten grotesk, at hun sætter sig ind i taxien i det hyggelige, københavnske bymiljø, kører til lufthavnen – for få timer senere at stå i den ukrainske krigszone. Her gengiver hun livs- og dødsvilkårene i en håndfuld dage for at medieforbrugerne i Danmark kan få den bedste indsigt i de grusomme realiteter. Og efter nogle arbejdsdage tager hun flyet hjem igen, taxien til hjemmet. Og de næste – fridagene – bruger hun helt bevidst på leve helt almindeligt.
Hvordan ordene skal falde, uden at hun bliver for rørt. For Europa-korrespondenten har let til tårer
Surdejen skal genoplives.
Bordkortene og konfirmationstalen til den yngste. Hvordan ordene skal falde, uden at hun bliver for rørt. For Europa-korrespondenten har let til tårer.
Utrygheden kan melde sig i det private liv, når hun vågner om natten og i sekunder ikke aner, hvor hun er, indtil hun ser manden ved siden af – og er tryg.
I denne podcast kan man lytte til Anna Gaarslev og hendes fortælling om arbejdet i felten, hvor jagten på den gode historie skal spille sammen med hendes egne grænser.
Hun kommenterer også den udvikling i hendes journalistiske generation, hvor kvinderne – mange og blandt de allerdygtigste – har kæmpet sig ind på korrespondentjobbene, som for blot et par årtier siden overvejende var forbeholdt mænd.
Lyt til podcasten her:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og