KINA // BAGGRUND – Selvom Xi Jinping insisterer på, at Kina er neutral i krigen mellem Ukraine og Rusland, så viser hans besøg i Moskva og det faktum, at Kina undlod at stemme imod en beslutning i FN’s sikkerhedsråd, der fordømte invasionen af Ukraine, at han er på Putins side.
I marts måned mødtes Kinas præsident Xi Jinping med Vladimir Putin i Moskva for 39. gang. Med sig havde han en 12-punkts fredsplan for Ukrainekrigen. Selvom Putin sagde, at han ville se på Xis fredsplan ”med respekt”, er det tydeligt, at der ikke bliver fred i Ukraine foreløbig.
Mødet er af mange blevet set som et af de seneste eksempler på Kinas forsøg på at agere fredsmægler på den internationale scene. Den gængse visdom er, at Xi forsøger at danne en blok af ligesindede autokratiske lande, der skal danne et alternativ til USA’s liberale verdensorden, og at der gøres klar til et opgør mellem de to lande.
Uden amerikanernes superhangarskibe er de kinesiske forsyningsruter i alvorlig fare for at blive afbrudt – især når det kommer til mad og energi, så er kineserne dybt afhængige af deres adgang til råstoffer ved hjælp af det amerikanske Bretton Woods-system
Men Xi har brug for fred, fordi hans regime og landet Kina kun kan overleve ved hjælp af dét internationale system, som er grundlagt og opretholdt af USA – den liberale verdensorden er forudsætningen for Kinas nye rolle som international aktør.
For uden amerikanernes superhangarskibe er de kinesiske forsyningsruter i alvorlig fare for at blive afbrudt – især når det kommer til mad og energi, så er kineserne dybt afhængige af deres adgang til råstoffer ved hjælp af det amerikanske Bretton Woods-system og USA’s patruljering af de internationale handelsruter.
Bretton Woods
Bretton Woods-systemet og Nato blev grundlagt efter Anden Verdenskrig som et økonomisk og militært modsvar til Sovjetunionens etablering af Østblokken. Ved hjælp af frihandel og udbredelsen af liberale frihedsværdier skulle Sovjetimperiet bekæmpes og verdensfreden sikres. Centralt i Bretton Woods-systemet var frihandlen: Alle deltagere skulle give hinanden adgang til deres hjemmemarkeder, og al varehandel ville blive garanteret af den amerikanske flåde.
Desuden skulle medlemmerne forpligte sig til demokrati og menneskerettigheder. Fordelene var åbenlyse for deltagerne af systemet: De havde adgang til hele systemets ressourcer uden at skulle bekymre sig om de militære omkostninger, og de kunne låne penge af USA til at genopbygge og industrialisere efter krigen.
I starten var USA’s fokus på Europa. Truman-doktrinen og Marshallhjælpen forpligtede USA til at hjælpe med at genopbygge og forsvare et ødelagt Vesteuropa fra den store russiske fare. Men efterhånden tvang begivenheder USA til at også at fokusere på Asien. I 1949 vandt kommunisterne Den Kinesiske Borgerkrig, og med ét ”tabte” USA verdens mest folkerigeste land til kommunistblokken.
De amerikansk-støttede nationalister måtte flygte til Taiwan, hvor de oprettede en eksilregering. Året efter invaderede det kommunistiske Nordkorea det kapitalistiske Sydkorea, og i et forsøg på at inddæmme kommunismen greb USA ind og støttede Sydkorea. Efterhånden som krigslykken blev vendt i oktober 1950, begyndte den amerikanskledede FN-styrke at trænge Nordkorea, og Kina gik ind i krigen på Nordkoreas side. Officielt var der tale om frivillige, men i realiteten kæmpede den vestlige FN-styrke mod den kinesiske Befrielseshær.
I Det Sydkinesiske Hav bygger Kina en serie af småøer, der skal udvide Kinas territoriale farvand og gøre hele havet til Kinas territorium. Dette fører til en del spændinger i farvandene
Resultatet var blandt andet oprettelsen af Southeast Asia Treaty Organization (Seato) i 1954, der havde til formål at inddæmme Kinas indflydelse i Sydøstasien. Efterhånden som forholdet mellem Sovjet og Kina blev forværret, og USA havde brug for at svække kinesisk støtte til Nordvietnam i Vietnamkrigen, skete der dog en tilnærmelse mellem de to fjender. Præsident Richard Nixon tog i 1972 til Kina og oprettede diplomatiske forbindelser mellem de to lande, og i 1979 anerkendte præsident Jimmy Carter kommunistpartiets politik om, at det var Kinas eneste legitime repræsentant – den såkaldte One China Policy. I mellemtiden overtog Folkerepublikken også Taiwans plads i FN’s sikkerhedsråd.
Efter Mao Zedongs død indledte Kinas nye leder, Deng Xiaoping, en økonomisk reformproces, der siden 1978 åbnede den kinesiske økonomi op for den omkringliggende verden, og efterhånden blev Kina integreret ind i den globale verdensøkonomi, og førte til en betydelig vækst i Kinas økonomi med en gennemsnitlig vækst i BNP på 9 % om året, hvilket gjorde Kina til en af verdens største økonomier.
Globaliseret verdenshandel
Efter Sovjetunionens fald i 1991 blev verdenshandlen for alvor globaliseret. De tidligere kommunistiske østbloklande og Kina blev oversvømmet med vestlig kapital og integreret i den internationale økonomi. Kina oplevede en årlig vækstrate på 10 % af BNP i perioden 1990-2004, og med medlemskabet i Verdenshandelsorganisationen (WTO) eksploderede Kinas eksport: I 1990 eksporterede Kina for $62 milliarder; i 2000 var tallet steget til $249 milliarder; og i 2010 var tallet hele $1577 milliarder. Og i 2009 blev Kina verdens største vareeksportør med en andel på 11,4 % af den globale varehandel i 2017.
Kina har brugt sin økonomiske vækst til at anlægge sig en mere aktivistisk udenrigspolitik. Især siden Xi Jinpings magtovertagelse i 2012 er udenrigspolitikken blevet mere nationalistisk og aggressiv end tidligere kinesiske ledere. I 2017 erklærede han i en tale til den 19. partikongres, at Kina skulle fralægge sig Deng Xiaopings politik om at holde en lav profil i internationale anliggender og i stedet føre en hård linje på sikkerhedsspørgsmål og udenrigsanliggender, og Xi ønsker at projicere et mere nationalistisk og selvsikkert Kina på verdensscenen.[1]
Kina presser derfor sine naboer i Det Østkinesiske Hav og Taiwan-strædet, hvor den kinesiske flåde og kystvagt dagligt bryder Japans og Taiwans farvande, og det kinesiske luftvåben dagligt flyver tæt på de to nabolandes luftrum. Og i Det Sydkinesiske Hav bygger Kina en serie af småøer, der skal udvide Kinas territoriale farvand og gøre hele havet til Kinas territorium. Dette fører til en del spændinger i farvandene, da amerikanerne rutinemæssigt sender krigsskibe gennem farvandene for at hævde deres status som internationalt farvand.
Kina har nemlig gennemgået en betydelig modernisering af sit militær under præsident Xi Jinpings styre. Ifølge en rapport fra det amerikanske forsvarsministerium har Kina arbejdet på at omdanne sit militær til en styrke i verdensklasse, der er i stand til at kæmpe og vinde krige inden 2049[2]. Rapporten angiver også, at Kina har investeret meget i avancerede teknologier som kunstig intelligens (AI), hypersoniske våben og cyberkapaciteter[3].
Xi Jinping har gennemført en massiv omstrukturering af Kinas militær, der har indbefattet en reduktion af troppetal og en forøgelse af antallet af officerer. Omstruktureringen havde til formål at gøre militæret mere effektivt og bedre rustet til at håndtere komplekse situationer og hævde Kinas territoriale suverænitet og maritime rettigheder.[4]
Derfor har Kina har også udvidet sine sømilitære kapaciteter med fokus på at bygge hangarskibe og andre avancerede krigsskibe³. Derudover har Kina udviklet nye missilsystemer, der kan ramme hangarskibe og andre krigsskibe³. Alt i alt har Kinas oprustning haft til formål at opnå regional dominans i Asien og udfordre USA’s militære overlegenhed i regionen.[5]
Xis fredsplan viser også, at han er klar over, at hans mere selvhævdende udenrigspolitik er dybt afhængig af den amerikanske verdensorden
Men Kinas økonomiske fremgang har også betydet, at stormagten kan gøre sin indflydelse gældende på et globalt plan. Året efter Xis magtovertagelse i 2012 begyndte Kina sit Belt and Road-initiativ (BRI), som er en langsigtet økonomisk og politisk strategi fra Kina for at fremskynde økonomisk udvikling i hjemlandet og i fremvoksende økonomier ved at investere $60 milliarder i mere end 150 lande og internationale organisationer og for at fremme Kinas globale indflydelse.[6]
BRI har således forøget Kinas globale tilstedeværelse ved at udvide dets økonomiske og geopolitiske virkerum, da initiativet har gjort, at Kina er med til at udvide infrastrukturer som veje, rørledninger og togbaner over hele verden, alt sammen i et håb om at binde flere dele af verden til Kina.
Kinas udenrigspolitiske situation ændrede sig til dels med Ruslands invasion af Ukraine. Ruslands angreb fangede umiddelbart Xi på det forkerte ben i starten. Han antog en tvetydig tilgang til krisen, hvilket også ses i hans håndtering af invasionen. Kina har nemlig været bemærkelsesværdig stille og tilbageholdende i sin første reaktion på Ruslands angreb på Ukraine. Xi har forsøgt at undgå enhver fordømmelse af Rusland i FN, og han har nægtet at betegne Ruslands angreb som en “invasion”.
Kina har udnyttet de vestlige sanktioner og stop af køb af russisk olie og gas til at købe det til meget favorable priser af Rusland. Og selvom Xi insisterer på, at Kina er neutral i krigen mellem Ukraine og Rusland, så viser hans besøg i Moskva og det faktum, Kina undlod at stemme imod en beslutning i FN’s sikkerhedsråd, der fordømte invasionen af Ukraine i sidste uge (14.4.23), at han er på Putins side.
Men Xis fredsplan viser også, at han er klar over, at hans mere selvhævdende udenrigspolitik er dybt afhængig af den amerikanske verdensorden. Den globaliserede verdenshandel, som Kina efterhånden dominerer, kan nemlig kun fungere, så længe amerikanerne opretholder den. Den liberale verdensorden, som Putins invasion truer med at underminere, er nemlig central for Kinas muligheder for at eksportere deres varer, og vigtigere endnu: Deres evne til at importere de nødvendige råstoffer, energiressourcer og fødevarer, der både gør landet i stand til at være ”Verdens Værksted”, og som også gør det muligt for dets befolkning at overleve.
Kina er nemlig dybt afhængig af en stabil import for at kunne sikre sine egne forsyningskæder, der gør det i stand til at fastholde sin andel af verdens varehandel.
Og importens stabilitet kan kun lade sig gøre, fordi den amerikanske flåde fortsat patruljerer de globale sejlruter som en del af den liberale verdensorden.
Den amerikanske flåde beskytter op mod 90 % af den globale verdenshandel, der fragtes ved hjælp af skib, og sikrer generelt lov og orden til havs. Dens operationer håndterer både antipirateri, bekæmpelse af narkosmugling, miljøbekæmpelse og anden lovhåndhævelse.[7]
Men ifølge den geopolitiske tænker Peter Zeihan sammenbrud er den amerikanske begrundelsen for en fortsat patruljering af verdenshavene forsvundet efter Murens fald og kommunismens sammenbrud. Og de $158 milliarder om året, som driften af USA’s 11 superhangarskibe koster, har store konsekvenser den almindelige amerikanske befolkning, der har svært ved at modtage sociale ydelser fra regeringen, idet det samlede militære budget på over $767 milliarder svarer til 12% af det føderale statsbudget, eller 44% af de diskretionære udgifter af statsbudgettet, der skal fornyes årligt.
Zeihan argumenterer for, at USA er ved at trække sit militær tilbage fra verden og i fremtiden vil antage en mere isolationistisk og ”narcissistisk” udenrigspolitisk, som udelukkende vil koncentrere sig om USA’s strategiske interesser. I stedet for at være alle steder til alle tider, så vil USA kun være til stede på de steder og tidspunkter, hvor det passer til dets egne interesser. Og hvis disse interesser overlapper med dets allierede, er det et glædeligt sammenfald, men ikke en nødvendighed. Dette ses for eksempel i forbindelse med Ukraine-krigen, hvor amerikanerne i langt højere grad kræver, at europæerne tager ansvar for deres egen sikkerhed og hjælper til i krigen i Ukraine.
Og denne udvikling vil vise sig at være katastrofal for især Kina, der står i den paradoksale situation at være dybt afhængig af sin hovedmodstanders flåde og verdensorden for at kunne overleve både som økonomi og samfund.
Kina er verdens største importør af olie og naturgas. I 2019 var 67,8 % af dets olie importeret, og tilsvarende var 45 % af dets naturgas importeret, heraf var langt størstedelen fragtet som flydende kvælstofgas (LNG). LNG og langt det meste af dets olie importeres via containerskibe.[8]
Kinas akilleshæl er altså dets afhængighed af oversøisk import, fordi denne import har brug for sikre sejlruter. Og disse sejlruter sikres af den amerikanske flåde.
Derfor er det ikke overraskende, at Xis fredsplan opfordrer til at holde de industrielle forsyningskæder stabile, fordi Ruslands invasion af Ukraine er et brud på den internationale retsorden, der blandt andet sikrer verdenshandlen og dermed Kinas import.
Ydermere opfordrer Xi i sin fredsplan til, at man forlader koldkrigsmentaliteten og undgår at forme militære blokke, fordi det skader den globale fred og fremgang. Dette er selvfølgelig rettet mod Rusland, der med sin krig genopliver tanken om imperiale erobringskrige, men også mod USA, der aktivt modarbejder Kinas forsøg på at hævde sin supermagtstatus.
Xis paradoks er, at han har brug for den amerikanske fred og orden for at sikre sit eget regimes overlevelse. På trods af moderniseringen af den kinesiske flåde er dens rækkevidde ikke global. Kinas flåde kan altså ikke selv sikre landets import. Og det er nødvendigt for Kina at forholde sig til importproblematikken, for USA’s inddæmningspolitik fra Den Kolde Krig har vist sig effektiv: Den såkaldte First Island Chain-strategi, hvis formål er at omkranse og begrænse Kinas adgang til resten af verden, er nemlig lykkedes.
De såkaldte First Islands danner en tydelig barriere, der begrænser den kinesiske flådes manøvrerum til Det Østkinesiske Hav og Det Sydkinesiske Hav. Alle ø-staterne og landene rundt om Kina er nemlig enten USA’s formelle eller uformelle allierede, der ikke har nogen interesse i, at Kina får større indflydelse i deres nærområde.
Begrænsningen betyder, at Kina ikke kan sikre sin energiimport, der primært kommer fra Den Persiske Golf og Vestafrika. Begge to er verdensdele, der ligger langt uden for operationsradiussen for den kinesiske flåde, men som bliver strengt patruljeret af US Navy. Eskalerer konflikten mellem USA og Kina, må Xi sande, at hans import og eksport kan standses af den amerikanske flåde og dets allierede på hele dens rejse fra start til slut.
Og næsten lige så slemt for Kina: Beslutter USA at trække sig tilbage og ikke stoppe med at understøtte de institutioner, der understøtter den globale verdenshandel, som fx WTO, så vil alle de lande, der ligger langs Kinas import- og eksportruter have lettere ved at chikanere eller direkte stjæle de varer, som er på vej mod Kina – vel at mærke uden at Kina kan forhindre det.
Kina har altså en stor interesse i at sikre, at Ukrainekrigen ikke skaber større splid end højst nødvendigt, fordi konsekvenserne af en eskalering mellem USA og og Kinas tætteste strategiske partner, Rusland, kan have meget store konsekvenser for Xis Kina.
[1] Foreign policy of Xi Jinping – Wikipedia.
[2] https://www.cfr.org/backgrounder/chinas-modernizing-military
[3] https://www.cfr.org/backgrounder/chinas-modernizing-military
[4] https://www.reuters.com/world/china/chinas-president-xi-stresses-need-deepen-military-training-preparation-2023-04-12/
[5] https://www.theguardian.com/world/2022/dec/22/surge-china-military-operations-new-normal-xi-jinping; [5] https://www.cfr.org/backgrounder/chinas-modernizing-military
[6] The Belt and Road Initiative (BRI) – statistics & facts. https://www.statista.com/topics/10273/the-belt-and-road-initiative-bri/; Belt and Road Initiative – Wikipedia. https://en.wikipedia.org/wiki/Belt_and_Road_Initiative; China’s Massive Belt and Road Initiative – Council on Foreign Relations. https://www.cfr.org/backgrounder/chinas-massive-belt-and-road-initiative; Belt and Road Initiative – World Bank. https://www.worldbank.org/en/topic/regional-integration/brief/belt-and-road-initiative.
[7] Sea Power: The U.S. Navy and Foreign Policy. https://www.cfr.org/backgrounder/sea-power-us-navy-and-foreign-policy; 5 Ways the US Navy, Marine Corps, and Coast Guard’s Global Presence …. https://www.aei.org/foreign-and-defense-policy/defense/5-ways-the-us-navy-marine-corps-and-coast-guards-global-presence-matters-right-here-at-home; Bad Idea: Assuming Trade Depends on the Navy | Defense360. https://defense360.csis.org/bad-idea-assuming-trade-depends-on-the-navy/.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
