SOMMERSERIE # 8 // AMAGER – Hvis man er født i 1970’erne og opvokset på Amager, så vil man vide, at der er sket meget fra dengang, hvor øen konsekvent blev omtalt som Lorteøen. Det lidet flatterende navn skyldtes, at Københavns første renovationsanlæg blev anlagt på Amager i 1898, en rensestation for latrinspande. Navnet hang ved i mange år, efter stanken var forsvundet.
Amager havde i 1970’erne ikke så meget at fremvise. Vi havde vores lokale Grønjakker, Fremad Amager og kolonihaveforeninger med boblende gift fra undergrunden med så høje koncentrationer af kviksølv, at man ikke måtte spise de dyrkede grøntsager. Amager Centret var det første og i mange år eneste indkøbscenter på øen.
Amager var i det hele taget et meget lokalt fænomen, som klarede sig fint uden større opmærksomhed. Lidt af en underdog, som i dag er hjemsted for en række smukke vartegn: Amager Bakke, Amager Strandpark, Havnebadene, Den Blå Planet, Islands Brygge, Ørestaden, DR Byen og Havnestaden.
I dag har øen flere lommer af arkitektonisk skønhed – med dyre boliger til svimlende høje huslejer. Havnestaden på Islands Brygge over for Havnebadet er en sådan arkitektonisk lomme med nybyggeri, ligesom Amager Strandpark med højhuse og fancy restauranter og caféer på stribe. Og selvom de ligger dør om dør med Lidl, er der stadig et lille strejf af noget finere over det med Lagkagehuset liggende rundt om hjørnet.
Bevares, man kunne sagtens mistænke mig for at være blevet en gammel lufttørret frikadelle, der savner de gode gamle dage. Det gør jeg ikke
Amager Fælled er også blevet væsentligt mindre end i min barndom, hvor man kunne cykle rundt i nærmest dagevis. I dag har Field’s, DR Byen og Ørestaden med boliger, børnehaver, institutioner, plejehjem, skoler, kollegieværelser og et forretningsliv slået rødder dér – i stedet for vild natur.
Og selvom der stadig er adgang til Amager Fælled – om end i en stærkt formindsket udgave – med alverdens tilbud til alle, der vil opleve Amagers natur, giver det stadig et stik i det lille Amager-hjerte, at de store vidder, der engang lå der, nu er væk.
Islands Brygge efter Sojakagen er et miljømæssigt mirakel
Islands Brygge er også blevet en ny arkitektonisk lomme. I min barndom lå Sojakagefabrikken på Bryggen, og nogle dage stod der overalt en sødlig, kvalm lugt fra fabrikken. Rundt om “Sojakagen” lå et helt almindeligt boligkvarter med lejlighedskomplekser. I dag synes den disposition jo særdeles vanvittig.
I sidste måned var det 43 år siden, Sojakagen eksploderede. Eksplosionen var så kraftig, at den sprængte ruder på Vesterbro. Mirakuløst kom kun 23 mennesker til skade, ingen døde. Til gengæld forårsagede eksplosionen skader for 180 millioner kroner.
Ingen savner Sojakagen og dens vanvittige forurening. Det er et miljømæssigt mirakel og en sejr, når man ser Bryggen i dag, med Havnebadet, med cafeer og dansesteder. Der danses tango og salsa til forførende rytmer på lune sommeraftener, og nu er havnevandet rent og indbydende. For 43 år siden var vandet så forurenet, at det var forbudt og sundhedsfarligt at bade i det.
Men midt i salsatakterne, den argentinske tango og Havnebadet er noget gået tabt. En lille stille livsnerve til det gamle, oprindelige Islands Brygge, hvor man var en del af bydelens historie. Hvor det ikke var prætentiøst, hvor det overhovedet ikke var fint at bo på Bryggen. Det er naturligvis i orden med dyre boligkomplekser med havneudsigt. Men der mangler på en eller anden måde noget – noget udefinerbart – noget et eller andet. Noget nede på jorden-agtigt måske?
Kom, som du er, undlad dog venligst at flashe dyre mærkevarer og føre dig frem. Vi er her for at se på flyvere, få en pølsemix og en soft ice
Ud over at man som amagerkaner bor på en ø, der er flad som den fladeste pandekage, er man nemlig også vældig jordbunden. Vi lever i en globaliseret verden og med metroen til København og lufthavnen til hele verden. Så man kan jo ikke ligefrem påstå, at Amager er et lille isoleret ø-samfund. Men jeg føler alligevel, at alle de her fancy schmancy-kvarterer med dertilhørende caféer og gentrificerede butikker ikke helt rammer ånden.
Bevares, man kunne sagtens mistænke mig for at være blevet en gammel lufttørret frikadelle, der savner de gode gamle dage. Det gør jeg ikke. Men det føles, som om en skygge af gentrificering hviler over hele projektet. En gentrificering, der løber igennem alle disse fine nye kvarterer på øen.
En lille lokal perle på Amager
Af samme grund er det godt, at øen stadig har Flyvergrillen. På mange måder er den nemlig en institution i sig selv – som et lille lokalt vartegn, som et symbol på den sande Amagerånd. Kom, som du er, undlad dog venligst at flashe dyre mærkevarer og føre dig frem. Vi er her for at se på flyvere, få en pølsemix og en soft ice.
Hver sommer skal jeg altså på Flyvergrillen, og gerne et par gange. En stor frikadellesandwich og en stor pommes frites, tak, sagde vegetaren.
Flyspotting er en stor ting, for Flyvergrillen ligger lige op til lufthavnens baner. Her lander og letter fly dagen lang. Flyentusiaster kommer specifikt for at se de store fly. Da Flyvergrillen blev solgt for to år siden, var det en større begivenhed, som kom i lokalnyhederne. Og den nye forpagter lovede højt og helligt ikke at ændre en tøddel. Det løfte har han gudskelov holdt. For Amager ville ikke være Amager uden Flyvergrillen.
Min lille ø Amager er gået fra at være ”Lorteøen” til nu at være hjemsted for en række fantastiske vartegn med et fascinerende udbud af alverdens tilbud og aktiviteter for enhver smag. Relativt ny er Amager Bakke, også kendt som Copenhill, med gratis adgang til toppen af hovedstadens affaldsenergianlæg og en fuldstændig bjergtagende udsigt over Amager, København og Sverige. Tegnet af Bjarke Ingels. Vi er stadig hjemsted for hovedstadens rensningsanlæg, men nu med stil og charme, med udsigtscafé, skibakke og klatrevæg.
Med frisk luft i lungerne
Lille undseelige Amager, som folk tidligere kun havde et fnys tilovers for, er i dag blevet så meget større, finere, renere med fantastiske havnebade, badestrande, kajakhoteller og aktiviteter for børn hele sommeren igennem. Der er frisk luft og høj himmel. Der er uendelig mange aktiviteter og udfoldelsesmuligheder. Man kan svømme, cykle, sejle, ro kajak, fiske, fange krabber, køre til Sverige, købe frisk fisk i Dragør Havn, spise rejemadder og falafel på Amager Strand. Man kan ride på heste på Amager Fælled, kigge på fugle, lege på naturlegepladser, overnatte i shelter på Fælleden. Man kan spille golf og høre opera. Amager har vokset sig stor og smuk.
Gentrificering eller ej. Det er på mange måder et lille mirakel. Så længe ingen rører Flyvergrillen.
Læs også andre beretninger i sommerserien “Historier fra udkanten” her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her