KOMMENTAR – Hvorfor kan vi ikke tale sammen på et mere oplyst grundlag og forstå, at vidensdeling kræver folk, der ved noget, spørger Mads Cunha Vestergaard efter at have set Øgendahl og de store forfattere.
Hurra, endelig et litteraturprogram på DR1, der skal fortælle om de største danske forfattere.
Fire mænd og to kvinder. Måske man kunne have byttet en mand ud med en kvinde for ikke som altid at have flere mænd med end kvinder. Jeg tænker en Leonora Christina, Thomasine Gyllembourg eller Thit Jensen kunne have været et godt valg. Det er en anden sag.
Jeg glædede mig til at se første afsnit. Jeg vidste, at programmet ville have skuespillere i rollerne som de store forfattere, som Mick Øgendahl, der er vært for programmet, så ville skulle tale med om deres liv og forfatterskab. En fin måde at formidle noget på og gøre det underholdende.
Jeg følte mig som seer ikke klogere efter have set første afsnit. Jeg spurgte mig selv, hvem det er, de prøver at fange? Folk som ikke ved, at HC. Andersen havde det svært?
Jeg havde set det før.
I 2016 sendte DR-K serien Store danske videnskabsfolk med Johan Olsen, forsanger i Magtens Korridorer og Pligten Kalder, som vært.
En kendt person ligesom Mick Øgendahl, der skulle formidle historien om de store danske videnskabsmænd og én videnskabskvinde (så kunne man kalde det videnskabsfolk og ikke videnskabsmænd – undskyld, jeg kan altså ikke lade være med at påpege det).
Skuespillere spillede også her de historiske personer, som Johan Olsen trådte ind på livet af.
Begge programmer ligner altså hinanden meget, men der er en grundlæggende – og afgørende – forskel: Johan Olsen er udover at være forsanger også ph.d. i proteinkrystallografi på Københavns Universitet, hvor han også arbejder som forsker på Biologisk Institut.
Johan Olsen ved noget om det emne, han skal prøve at formidle. Han ved noget om forskning, dens metoder og grundregler.
Få ting kommer let
I DR’s nye litteraturprogram fortæller Mick Øgendahl, at han ikke rigtig læser. Et program om litteratur med en vært, der ikke læser litteratur.
Den nysgerrige vært, som leger, at han ikke ved noget, kan være en rigtig god måde at få formidlet, da det giver lejlighed til at stille “de dumme spørgsmål”. Men for at kunne stille ordentlige spørgsmål og formidle ordentligt, så skal man altså vide noget om det emne, man formidler. Ellers bliver det noget bavl og juks. Og det er præcis den opfattelse, jeg har af Øgendahl og de store forfattere.
Jeg følte mig som seer ikke klogere efter have set første afsnit. Jeg spurgte mig selv, hvem det er, de prøver at fange? Folk som ikke ved, at HC. Andersen havde det svært? At han var en drømmer. At han kom fra fattige kår.
Det er okay, at noget er svært. At man skal tænke og bruge tid på at forstå tingene. Få ting kommer let. En ting, som kommer let er dog at slukke TV-et
Jeg tænkte først, det her må være lavet til børn, men jeg tror faktisk, at folkene på DR Ultra og Ramasjang ville sætte baren meget højere og kræve noget mere af deres seere, børnene og de unge.
Jeg er skuffet. Skuffet over, at man hos DR vælger at lave et program om litteratur, hvor det forventes, at seeren ved meget lidt eller intet.
Hvorfor kan vi ikke tale sammen på et mere oplyst grundlag og forstå, at vidensdeling kræver folk, der ved noget. Det er okay, at noget er svært. At man skal tænke og bruge tid på at forstå tingene. Få ting kommer let. En ting, som kommer let er dog at slukke TV-et.
Foto: Agnete Schlichtkrull ©
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
