TEATER // ANMELDELSE – Digte kommer til live, når de bliver læst. Altså læst op. Alting er noget 2.0 lægger ikke skjul på, at forestillingen er en fortolkning. Hvis du er uenig, må du jo bare selv give dig i kast med Naja Marie Aidts digte.
Som i Dan Turèll + Halfdan E Live bliver ordene levende i Alting er noget 2.0. Vi mærker dem; lystige, sørgelige, smertefulde, vilde – ætset ind i vores bevidsthed. Du kan vælge bare at flyde med på bølgen, blive grebet og nyde. Forestillingen er også en litterær indføring i Naja Maria Aidts værk og digtekunsten som sådan.
På to tavler fremhæves gentagne temaer og vendinger. Med projektion på et lærred af et oplæst digt understreges betydningen af mellemrum, tegnsætning, kursiv og ”anførselstegn”, som vi hører den i skuespillernes mund.
Alting er noget for alle
Oplæst på scenen må vi tage digtet med deres betoninger og tempo. Vi kan ikke skimme forud og se, hvordan det ender. Desto stærkere fremstår sammenhængen i et digt om tre kvinder, der bor i en ejendom oven over hinanden – og alle elsker lysindfaldet i køkkenet om morgenen.
Alting er noget 2.0 er velegnet som (anskueligheds)undervisning. Det er selvfølgelig en perle for Naja Marie Aidt fans. Og det går lige ind hos alle, der elsker det levende ord.
Denne anmeldelse er en del af Kulturlisten.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
