TEATER // ANMELDELSE – Truckervask til ældrebyrden ville have været godt teater til valgkampen, skriver Steen Blendstrup. Men selv uden valgflæsk i udsigt er det en forestilling, der lever op til teatrets rolle ved at rejse spørgsmålet om, hvordan vi indretter vores samfund – især ældreplejen.
Man forstår godt 94-årige Herta, når hun forsøger at bestikke plejeren Nicky til at hjælpe hende med at flygte og køre hende hjem til gården. Plejehjemmet, der er rammen om Truckervask til ældrebyrden, er ikke ligefrem drømmescenariet for vores ”solnedgangsår”. Det vil sige bortset fra bemandingen – på scenen ser vi lige så mange ansatte som beboere, mens travlheden på gangene blot antydes. Men nogle gange kniber det alligevel med at få skiftet bleen.
Vi møder ikke blot tal i et excel-ark, men rigtige levende mennesker. Med et stort plejebehov, ja, men også mennesker med tanker og følelser og et langt liv bag sig
Truckervask til ældrebyrden er aktuelt teater til valgkampen. Eller det ville det have været, hvis ikke Mette Frederiksen havde udskrevet folketingsvalget her i marts. Ikke fordi vi ikke ved, at normeringerne er pressede i plejesektoren – ja, overalt, hvor der er brug for ”varme hænder” – men vi kan belejligt lukke øjnene, når det ikke foregår lige for øjnene af os.
Det kan vi så ikke, når vi har betalt for, at det foregår på scenen foran os, og det er styrken ved Truckervask til ældreplejen. Vi møder ikke blot tal i et excel-ark, men rigtige levende mennesker. Med et stort plejebehov, ja, men også mennesker med tanker og følelser og et langt liv bag sig. Og så møder vi førnævnte varme hænder.
Et rigtigt lortearbejde
Den første er Nicky. Han er på skideren. Det er ikke ligefrem med hans gode vilje, at han bliver nødt til at tage et rigtigt lortearbejde. Vi afkoder hurtigt utilstrækkelig skolegang, muligvis en bogstavdiagnose, et liv på kanten af samfundet. For ham ville de 500 kroner, som Herta lokker med, måske betyde noget. Han hører til de utilpassede, der kan bruges til at passe de uproduktive i ældreplejen.
Det er sprogligt finurligt, at Marcus Gad Johansen som Nicky forsøger sig med nogle ansøgningsfloskler om omstillingsparathed og udviklingspotentiale for at få jobbet, mens Petrine Agger som plejehjemslederen Mariann anstrenger sin mellemlederjargon til det yderste for ikke at få ham til at løbe skrigende væk. Hun skal nemlig have fyldt hullerne i vagtplanen.
Det giver først og fremmest plads til pragtpræstationer fra Benedikte Hansen og Sarah Boberg som to rapkæftede gamle kællinger (hvis du tillader udtrykket)
Det floskelfyldte mellemlederlingo er tåkrummende pinligt og morsomt på samme tid. Selv om det er sat på spidsen, lyder det frygteligt bekendt. Pointen er at få de ikke specielt vellønnede medarbejdere på plejehjemmet til at arbejde hurtigere, dække hinanden ind ved sygdom, tage ekstra vagter, få tingene til at hænge sammen, forstå at budgettet er brugt og i det hele taget sørge for, at vi som samfund ikke får prikket for meget til den dårlige samvittighed over for de gamle.
Truckervask til ældreplejen prikker til den dårlige samvittighed
Den opgave påtager Truckervask til ældreplejen sig gerne.
Det er ikke svært at sætte sig Nickys sted, når han bliver sat i sidemandsoplæring hos altid beredvillige Saba (Amira Jasmina Jensen). Han kæmper med at overvinde sin væmmelse ved intim berøring af de gamle kroppe og den ubehagelige lugt fra deres ikke alt for ofte skiftede bleer. Han har også sine udfordringer med plejehjemsbeboernes nogle gange ret direkte tone.
Det giver først og fremmest plads til pragtpræstationer fra Benedikte Hansen og Sarah Boberg som to rapkæftede gamle kællinger (hvis du tillader udtrykket). Begge er pænt grænseoverskridende i deres adfærd – Herta konstant med humørbarometeret på eddikesur og Edith upassende sexfikseret. Det går i begge tilfælde især ud over Nicky.
Anderledes nuttede er Uffe og Ketty (Joen Højerslev og Lene Poulsen), et ældre ægtepar, hvis kærlighed tilsyneladende holder. ”Du er min morgen, min aften”, citerer han gerne, selv om det er tvivlsomt, om hun fatter det. Hun er sunket hen i demensens mørke. Utroligt, hvad Lene Poulsen kan få ud af kun at udtrykke sig i uartikulerede lyde.
For pointen i første akt af Truckervask til ældreplejen er, at der faktisk stadig er liv i de gamle mennesker. Med bare en smule overskud i plejen, kan der endog komme liv i kludene
Persongalleriet fuldendes af Jela Natius Abildgaard, der spiller plejeren Melissa, som har en eller anden fælles fortid med Nicky. Derudover er hendes adgang til beboernes pillearsenal heller ikke for heldigt. Rollefordelingen i Truckervask til ældreplejen er tydelig. Både beboerne og plejerne er dem, der er blevet tilovers i vores præstationssamfund.
Der kan stadig være liv i kludene
I første omgang hjælper ankomsten af Nicky imidlertid, så vagtplanerne hænger sammen. Der bliver ligefrem tid til at snakke med beboerne og sætte gang i lidt sociale aktiviteter. Det lykkes ham endog at bryde isen hos Herta.
For pointen i første akt af Truckervask til ældreplejen er, at der faktisk stadig er liv i de gamle mennesker. Med bare en smule overskud i plejen, kan der endog komme liv i kludene. Sarah Bobergs totalt ucensurerede udbrud er festlige, Benedikte Hansen gemmer et hjerte af guld under den bryske facade, og Petrine Agger er altid god et godt grin mere med sine mellemlederfloskler på de helt forkerte tidspunkter.
Men vi ved jo godt, at det ikke kan blive ved på den måde. Forfaldet er sat ind, og budgettet til afløsere er brugt op. Man kan indvende, at det efterhånden er en kliché, at vi får lov til at grine os gennem første akt, for så er se de barske og tragiske realiteter i øjnene i anden akt. Men det er effektivt.
I Truckervask til ældreplejen er stemningsskiftet til at tage at føle på, når lortet bogstavelig talt driver ned ad væggene, da vi kommer tilbage fra pausen.
Samfundets dårlige samvittighed
Truckervask til ældrebyrden tillader sig at være politisk teater, der tør gøre os utilpasse, og gør sig til talerør for en befolkningsgruppe, der ellers ikke rigtig har pressionsmidler. Når først vi sidder halvdemente på plejehjemmet, stemmer vi jo ikke. Vi kan blot håbe, at vores børn vil slå i de kommunalpolitiske borde for at sikre os en værdig behandling.
Det er lidt det samme med børnene i børnehaverne og folkeskolen. De kan heller ikke stemme, men må håbe, at deres forældre prioriterer at stemme ud fra deres interesser. Her kan du efter smag tilføje andre ”svage” grupper som patienterne i psykiatrien, de hjemløse og så videre.
Hvis medarbejderne så bare ”skal løbe lidt hurtigere” og ”tage en for holdet”, ender det med en forråelse
Den offentlige sektor – den del med ”de varme hænder” – har en tendens til at være noget, der italesættes som en udgift. Det er noget, der belaster det kommunale budget. Det er det, der ligger i udtrykket ældrebyrden. Som enhver kommunalpolitiker ved, så er det en byrde, der vil vokse i de kommende år, når antallet af plejekrævende ældre eksploderer.
Hvis medarbejderne så bare ”skal løbe lidt hurtigere” og ”tage en for holdet” – og lignende ævl fra Petrine Aggers figur – ender det med en forråelse. Som Truckervask til ældrebyrden illustrerer, risikerer beboerne (og syge/småbørn/udsatte) at ende som produktionsmål, ikke mennesker.
Hvad vil du være, når du bliver gammel?
Det er virkelig, virkelig let at sidde rystet tilbage. Det skyldes ikke mindst fine skuespilpræstationer, der tillader os at se ind under de ældres trætte ansigter og personalets professionelle, men distræte venlighed.
Det er også let at blive virkelig, virkelig vred oven på Truckervask til ældrebyrden. Den kreative klasse, der går i teatret, vil måske sidde tilbage med en lidt større respekt for varme-hænder-medarbejderne. Men hvad gør vi ved det?
Spørgsmålet, ”hvad vil du være, når du bliver gammel”, er også relevant i den tredje alder
Det er traditionelt teatrets opgave at rejse spørgsmål om, hvordan vi har indrettet vores samfund. Det gør Truckervask til ældrebyrden – skabt af Henrik Szklany og Martin Nyborg – til et 12-tal. Efter den første spilleperiode i København kommer forestillingen på turné til september-oktober, så politikerne rundt om i landet skal ikke føle sig for sikre.
Skal du og jeg føle os sikre? På en værdig alderdom? Spørgsmålet, ”hvad vil du være, når du bliver gammel”, er også relevant i den tredje alder. Truckervask til ældrebyrden giver i hver fald et svar. Der kunne findes et andet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og