Alle taber i handelskrigene – også USA og Trump

i Asien/Internationalt/Politik & Samfund/USA af

POV BUSINESS // ANALYSE – USA’s hjemlige økonomi og efterspørgsel boomer efter sidste års skattereform, men handelsunderskuddet er ude af kontrol. Amerikanerne køber nemlig udenlandske varer. Samtidig er Kinas vækst aftaget, og bekymringerne om, hvorvidt den amerikanske præsident agter at indgå en aftale med Beijing, hænger som en tung sky i luften. I Europa går det lidt bedre, men her venter nervøse markeder på, hvilket Brexit scenario EU og Storbritannien ender med, efter deadline for udtrædelsen indtræffer 29. marts. Uanset udfaldet og uanset, om Trump indgår en større handelsaftale med Kinas præsident Xi i denne eller næste måned, som de fleste analytikere forventer, så er der ingen vindere i den store handelskrig.

WASHINGTON D.C. – Hvis man spørger Donald Trump er der ingen krig, forhandling eller politisk udfordring, han ikke er mand for at løse i en ruf:

Den amerikanske sundhedsreform var very simple, lige indtil præsidenten fik sagt, at who knew health care was so complicated, den nordkoreanske atomtrussel ville ende med a stunning deal, der ville se det stalinistiske diktaturs fangelejre afløst af turisthoteller og vestlige solbadende turister på ”nogle af de bedste strande i regionen”.

Også når det gælder økonomi og handel – der ved siden af løftet om en grænse-mur mellem Mexico og USA stod i centrum for valgkampagnen tilbage i 2015-16 – var løfterne intet mindre end gigantiske:

De eksisterende handelsaftaler, der var elendige ”de værste, jeg nogensinde har set,” som Trump sagde, skulle erstattes af nye, der anbragte ”America First”.

“For handelskrige er gode, og de er tilmed nemme at vinde,” som han sagde:

Da præsidenten i slutningen af 2018 under G-20 topmødet i Buenos Aires indgik en såkaldt “midlertidig våbenhvile i den handelskrig, han selv havde indledt mod kineserne, kaldte han også initiativet for “an incredible deal.”

Om end den hjemlige økonomi er i hopla, er samhandlen med udlandet – og især netop med kineserne, mod hvem Trumps trusler om straftold, øgede restriktioner og afgifter særlig har rettet sig – på decideret katastrofekurs

Og når det gjaldt den hjemlige økonomi ville vælgerne, og især de nu så berømte ”forgotten men and women” (læs: den hvide økonomisk pressede arbejderklasse uden nogen særlig uddannelse, som kæmpede for at holde skindet på næsen under finanskrisen), formelig vælte sig i nye tilbud: fra genåbnede ”beautiful coal factories”, som ville rejse sig fra asken, når alt det politisk korrekte nonsens om grøn energi fra sol og vindkraft var fordampet til fordel for ny god amerikansk produktion og dermed jobs, der ville forvandle amerikanernes lyst til at købe billige kinesiske varer over i en patriotisk ”buy American” trend.

Så langt så godt.

Men hvis man tager den mere kølige, analytiske brille på og lægger politikken og de store armbevægelser til side, er det imidlertid et noget mere blandet – og set med Washingtons briller – decideret foruroligende statistisk billede, der danner sig:

For om end den hjemlige økonomi er i hopla, er samhandlen med udlandet – og især netop med kineserne, mod hvem Trumps trusler om straftold, øgede restriktioner og afgifter særlig har rettet sig – på decideret katastrofekurs.

Skattelettelserne har boostet importen, for amerikanerne opfører sig, som de altid gør, når de får flere penge: de køber meget, meget billigt (læs: ofte produceret udenfor USA, og især i Kina) og de tager mere på ferie

Underskuddet vokser og har aldrig været større, stik mod Trumps løfter om det modsatte, samtidig med at den øgede hjemlige efterspørgsel, der især er stimuleret af en særdeles gavmild skattereform, som har givet amerikanerne flere penge på hånden, ikke har ført til en ”buy American”-bølge.

Tværtimod har skattelettelserne boostet importen, for amerikanerne opfører sig, som de altid gør, når de får flere penge: de køber meget, meget billigt (læs: ofte produceret uden for USA og især i Kina), og de tager mere på ferie, hvilket nok gavner den amerikanske turistindustri, der er en af de sektorer, som har nydt gavn af skattereformen, men som imidlertid også bidrager til handelsunderskuddet, fordi de rigeste amerikanere – som har nydt mest godt af reformen – drager til udlandet på ferie og lægger pengene der.

Dertil skal lægges en stærk dollar – der svækker USA’s eksportvirksomheder – og de udenlandske gengældelsesaktioner i form af straftold rettet mod amerikanske firmaer, som gør det sværere for en række af dem at operere på udenlandske markeder.

I kolde tal er det amerikanske handelsunderskud vokset til 621 milliarder dollar i 2018, det højeste tal siden finanskrisen i 2008.

Alt i alt viser de nyeste tal fra det amerikanske handelsministerium, the Commerce Department, at det årlige underskud på varer og serviceydelser er steget under Trumps andet år på pladsen med $68.8 milliarder – hvilket er en betydelig stigning i forhold til året før, 12.5 procentpoints.

Underskuddet er vokset med 119 milliarder dollars i Trumps præsidentperiode

Ser man på december måned 2018, var juleunderskuddet oppe på hele $59.8 milliarder, hvilket også er det højeste siden 2008, og hvis man zoomer ind på den udpegede hovedfjende og rival, Kina, så ser vi også her det højeste underskud i samhandlen mellem de to supermagter i et tiårigt perspektiv nemlig $419.2 milliarder dollar i 2018.

I forhold til USA’s samlede økonomi udgør underskuddet nu 3 procent af BNP (i 2017 var tallet 2.8 procent), hvilket dog fortsat – som Trumps støtter også ofte understreger – er et godt stykke under tallet lige før finanskrisen, hvor underskuddet nærmede sig 6 procent.

Trump bruger ofte dette tal til at demonstrere, at hans politik virker – uanset at de fleste økonomer ikke anser lige dette procenttal som en hovedindikator, når temperaturen på et lands økonomiske sundhed skal tages. Men selv hvis man anvender præsidentens egen målestok er gabet fortsat blevet større i den forkerte retning, eftersom underskuddet er vokset med 119 milliarder dollars i hans præsidentperiode.

Amerikanske økonomer vurderer, at selv hvis handelskrigen mod Kina slutter i denne måned, hvilket mange håber på, vil det blive meget svært for Washington at få underskuddet ned, fordi tallet også afhænger af en nedadgående global vækst og efterspørgsel på amerikanske varer, mens den stærke vækst i den hjemlige økonomi omvendt vil fortsætte med at drive efterspørgslen på billige importvarer i vejret.

Ingen tror på en ægte aftale og dermed vil den globale økonomi 2019 formentlig fortsat befinde sig ikke i dybfryseren, men i køledisken

Men en ting er Kina; det står heller ikke godt til, når man ser på samhandlen med resten af verden. Det amerikanske handelsunderskud over for hele verden voksede i 2018 til 891.3 milliarder dollars (i 2017 var tallet 807.5 milliarder) – underskuddet i handlen med såvel Mexico som EU nåede også sit højeste, hvorimod overskuddet, når det gælder serviceydelser voksede til 270.2 milliarder dollar.

Hvad er så udsigterne?

Ja, Trump havde bebudet både iværksættelse af endnu en straftold 2. marts plus en aftale med Kina i denne måned. Ingen af delene er sket. Nu tales der om ”våbenhvile”, ”udsættelse” eller nye møder, men der er intet programsat i hverken Beijing, Washington eller Mar-a-Lago, selvom der er rygter om, at Trump har inviteret Xi på besøg i april.

Indtil videre er genforhandlingen af NAFTA heller ikke kommet på plads og har dermed ikke bidraget til at reducere handelsunderskuddet. Og de ekstra toldsatser, som er blevet sat i værk, er blevet mødt med modforanstaltninger. F.eks. har de kinesiske ekstraafgifter på import af amerikanske soyabønner indtil videre kostet de amerikanske eksporterende landmænd i omegnen af fire milliarder dollar – hvilket er det tal, som soyabønne-eksporten faldt med sidste år.

Og de gentagne angreb og trusler mod såvel Kina som EU – og beslutningen i sidste uge om at fratage Indien landets særligt gunstige status som udviklingsland (det er landet ikke længere, meddelte USA Kina) – har alt i alt bidraget til en kontraktion af den globale økonomi og dermed også en nedgang i efterspørgslen på amerikanske varer.

Helt konkret har handelskrigen med Kina kostet en nedgang i eksporten til landet fra USA med 9.6 milliarder dollar i 2018, mens importen steg med 34 milliarder dollar.

Solide og store handelsaftaler tager årevis at få på plads og det kan frygtes, at alt, Trump og Xi Jinping kan blive enige om, er en tentativ eller midlertidig, måske endda en kosmetisk, aftale, der kun vil findes på papiret

Men selv hvis der indgås en fredsaftale med kineserne – og det er fortsat forventningen – så håber analytikerne højest på en skrøbelig våbenhvile. Ingen tror på en ægte aftale og dermed vil den globale økonomi 2019 formentlig fortsat befinde sig ikke i dybfryseren, men i køledisken. Og lige derfra kommer der, som enhver husmor M/K ved, ikke hverken interessante eller specielt varmblodige nyheder.

Illustration: Dionne Gain

Vi kan med andre ord godt indstille os på, at protektionisme, handelskrig og fortsat usikkerhed; ikke mange tror på en omfattende amerikansk aftale med Kina, og slet ikke en, der kan holde i årtier. Solide og store handelsaftaler tager årevis at få på plads og det kan frygtes, at alt, Trump og Xi Jinping kan blive enige om, er en tentativ eller midlertidig, måske endda en kosmetisk, aftale, der kun vil findes på papiret.

Den samme usikkerhed gør sig gældende om en aftale, som skatteminister Steven Mnuchin hævdede at have indgået med kineserne for fire uger siden, om at landet ville svække den kinesiske Yuan, altså landets valuta. Mnuchin påstår, at aftalen findes, men ingen har officielt bekræftet i Beijing, og der er indtil videre ingen effekt at se.

Dermed kan fx den europæiske bilindustri, som fortsat lever i frygt for, at Trump vil gøre alvor af sine trusler fra sidst i 2019 om at lægge ekstra told på europæisk producerede biler, ikke få det gennembrud og dermed sikkerhed, branchen håber på.

Og det gælder naturligvis ikke kun i Europa. Såvel USA som Kina selv vil blive ramt. Kina står i forvejen over for den laveste vækst i tre årtier, og landet, der står for 27 procent af den samlede verdenshandel, regner med en vækstrate på mellem 6 og 6.5 procent i det kommende år.

Under partkongressen i forrige uge meddelte det kommunistiske parti, at staten ville sætte ind med ekstra støtte til økonomien i det kommende år. En sådan aktiv fiskal støtte fra staten tyder på, at Kina heller ikke selv tror, at en handelsaftale med USA vil være tilstrækkelig til at få gang i væksten igen – hvis den altså overhovedet manifesterer sig.

Jo tættere vi kommer præsidentvalget i 2020, jo mere desperat kunne Trump blive for at stimulere økonomien for at sikre sit genvalg. Et handelsunderskud samt en offentlig gæld, der er helt ude af kontrol, ville være en meget svær baggrund at gå til valg på

World Economic Forum advarede tidligere på året, da verdens økonomiske elite var samlet i Davos, om at Tech er på vej til at blive den nye kampplads, når det gælder protektionisme. Og her skal man huske, at stater langt fra er de eneste eller for den sags skyld de største aktører, når det drejer sig om international handel.

Virksomheder vil også holde sig mere tilbage og være mere forsigtige, så længe de ikke kender de globale, økonomiske spilleregler til bunds.

Den eneste ukendte faktor er faktisk fortsat den amerikanske præsident. For jo tættere vi kommer præsidentvalget i 2020, jo mere desperat kunne Trump blive for at stimulere økonomien for at sikre sit genvalg. Et handelsunderskud samt en offentlig gæld, der er helt ude af kontrol, ville være en meget svær baggrund at gå til valg på.

Illustration: Chinalawblog.com

Bloomberg konkluderer:

Barclays Capital said Friday that their new base case scenario has President Trump actually removing the 10% tariffs on $200 billion worth of Chinese imports set in September. Their Hong Kong-based economist Jian Chang says that Xi has told them that new tariffs are a dealbreaker. The European Union is now threatening to leave Trump’s side on the issue. If multilateral institutions, namely the WTO, cannot get China to play by certain rules, and if Washington is struggling to move the needle, then who moves it? Now you’re requiring China having a “come-to-Jesus” moment. Who’s ready for China to make life easier for European and American companies at their expense?”

Se HBO Special Report – dokumentarfilm om Trumps handelskrig – nedenfor:


POV lønner ikke sine skribenter, men hvis du nyder Annegrethe Rasmussens artikler, kan du donere til hendes arbejde på POV International – både som skribent og som chefredaktør – på MobilePay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international


Topfoto: Pexels

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV International. Hun er også USA-korrespondent for POV og KForum og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 er hun også sprunget ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV International med Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid hjælper hun af og til danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international

Seneste artikler om Asien