SOLARIELOVEN // KOMMENTAR – 7 ud af 10 danskere ønsker en aldersgrænse på 18 år for brug af solarier. Det viser en rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. 3730 tilfælde af hudkræft og modermærkekræft kunne have været undgået, hvis den danske Solarielov fra 2014 havde indeholdt en aldersgrænse på 18 år, viser studiet, hvor forskere har sat tal på, hvor mange tilfælde af kræft i huden, vi ville have kunnet undgå i perioden 2014-2045. Det kalder på en revision af loven, skriver Alan Wiingreen, bestyrelsesmedlem i Patientforeningen Modermærkekræft.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Patientforeningen Modermærkekræft, Kræftens Bekæmpelse og Dansk Dermatologisk Selskab (hudlæger), har siden 2020 forsøgt at få overbevist de danske sundhedspolitikere om nødvendigheden af at få Solarieloven ændret.
Senest har vi i september 2021 haft foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg, hvor vi igen har fremlagt vores synspunkter og dokumentation. Vi håber, at vi har fået skabt grundlag for at vores politikere kan træffe den rigtige beslutning om at ændre Solarieloven.
Men det er lige som om, at en 18 års aldersgrænse for køb af alkohol og tobak har større bevågenhed på Christiansborg. Og i medierne. Og fair nok er dette også vigtige områder i forhold til den generelle sundhedspolitik.
Hvor mange flere unge solariebrugere skal rammes af modermærkekræft, før politikerne får lavet loven om?
Og det er jo en gang sådan at fulde og/eller tobaksrygende unge er mere synlige i det offentlige rum end de unge, som går i solarier. Og derfor er der mere politisk fokus på disse områder. Men hvor de unge der ryger og drikker, er direkte synlige, vises konsekvenserne af unges solariebrug først senere i livet.
Danmark vs. Europa
Danmark skiller sig markant ud i forhold til næsten alle øvrige lande som vi sammenligner os med i forhold til en 18-års grænse for brug af solarier. Dette vises tydeligt på viste kort, hvor flere lande helt tilbage fra 2010 har indført 18 årsaldersgrænse for brug af solarier.
Vi vil gerne, at Danmark bliver grønt – også når det drejer sig om at beskytte unge mod kræft, så derfor kan vi ikke finde på nogle undskyldninger, for hvorfor danske politikere tøver med at revidere Solarieloven. I flere lande overvejes endda et totalt forbud mod solarier.
Kontrol af adgang til solarier
De fleste danske solarier er ubemandede. Det vil sige, at man enten har et medlemskab og får adgang via medlemskort og betaler med kontant eller betalingskort. Alderskontrol vil i disse ubemandede solarier derfor skulle ske med en elektronisk løsning, hvor bruger skal kunne bekræfte sin alder.
Sådanne løsninger findes i de fleste af de lande som er vist grønne på kortet. I Norge er loven indrettet således, at alle virksomheder som tilbyder solarium til andre, skal have et system for alderskontrol, som sikrer, at kun de som er over 18 år, får adgang til solarierne. I betjente solarier kan man kontrollere via pas, kørekort eller kreditkort med billede legitimation. Men alderskontrollen kan også gøres elektronisk i automat i solcentret, via webside, i mobilapp eller lignende. Altså logge sig på med NemID/MitID.
FAKTA
– I 2009 fastslog WHO, at uv-stråling fra solarier med sikkerhed er kræftfremkaldende.
– Sammenhængen mellem uv-stråling fra solarier og kræft i huden er enkel – jo flere gange man går i solariet, des større er risikoen for at udvikle modermærkekræft.
– Solariebrug er også skadeligt, selvom du kun bruger det sjældent.
– Solarieforbrug øger risikoen for modermærkekræft med 20 pct., og går du i solarium, før du fylder 35 år, er risikoen øget med 60 pct.
– 3 ud af 4 tilfælde af modermærkekræft blandt solariebrugere under 30 år kan forklares med solariebrug.
– Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt unge 15-34-årige.
– Hvert år konstateres omkring 2.800 nye tilfælde af modermærkekræft i Danmark, hvoraf cirka 175 tilfælde er blandt unge mellem 15-34 år.
– Cirka 275 dør af modermærkekræft årligt.
Rapport om danskeres solarievaner
Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens rapport om unges solarievaner belyser 15-70-årige danskeres solarievaner i 2020 samt udviklingen i danskernes solarievaner fra 2008-2020. Kortlægningen er baseret på data fra 4.932 respondenter i alderen 15-70 år, og data er nationalt repræsentativt i forhold til køn, alder og landsdel (øst/vest).
Den er udarbejdet af analyseenheden i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne og bygger på data fra en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse med svar danskere i alderen 15-70 år.
Da børn og unges kroppe stadig er under udvikling, sker celledeling oftere. Derfor er de særligt udsatte for uv-strålingens kræftfremkaldende effekt
Hvor mange flere unge solariebrugere skal rammes af modermærkekræft, før politikerne får lavet loven om?
Mange rammes af modermærkekræft på grund af tidlig debut i solarier. Faktum er, at UV-stråling har en negativ påvirkning af hudcellernes celledeling. Da børn og unges kroppe stadig er under udvikling, sker celledeling oftere. Derfor er de særligt udsatte for uv-strålingens kræftfremkaldende effekt. Lad os derfor NU få sat det nødvendige lovgivningsarbejde i gang for at få ændret
Solarieloven.
Vil du vide mere, kan du finde os på Pamo.info.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
