MILJØ // ANALYSE – Tabet af tropisk skov satte sidste år ny rekord, viser nye tal. Særligt ilden gjorde indhug i skovarealer i Brasilien og Bolivia, hvor voldsom tørke har hærget.
Den brasilianske by Belém er en af portene til Brasiliens nærmest ufattelige naturrigdomme. Den ligger ved kysten i den store udmunding, hvor Amazonasflodens ferskvand løber ud i Atlanterhavets saltvand. Vest for byen, der har lidt over 1 million indbyggere, strækker den vilde regnskov sig kilometer efter kilometer. Her i Belém skal klimadiplomater fra hele verden mødes i november, sandsynligvis sammen med en række statsledere fra hele verden, når Brasilien byder velkommen til COP30, årets partskonference om klimaforandringer under FN.
Repræsentanterne kan passende diskutere, hvorfor det gigantiske naturområde vest for Belém er blevet noget mindre i 2024. Sidste år steg afskovningen i verdens tropiske skove nemlig dramatisk, viser nye tal fra Global Forest Watch, der er et samarbejde mellem tænketanken World Resources Institute og University of Maryland. Faktisk er tabet af tropisk skov i 2024 det højeste i de to årtier, hvor instituttet har foretaget de årlige målinger.
”Dette niveau af afskovning er ulig noget, vi tidligere har set i vores data, der rækker mere end 20 år tilbage. Det er et globalt alarmsignal – et kollektivt kald til handling for hvert eneste land, hver eneste virksomhed, hver eneste person, der bekymrer sig for, om planeten er beboelig. Vores økonomier, vores lokalsamfund, vores helbred – intet af det kan overleve uden skovene,” siger Elizabeth Goldman, direktør ved Global Forest Watch, i en pressemeddelelse.
I alt mistede verden 6,7 millioner hektar tropisk skov i 2024, ifølge de nye tal. Det svarer til et areal på størrelse med Panama, og er næsten en fordobling af skovhugsten i forhold til 2023. Afskovningen i 2024 er dermed på det højeste niveau i de seneste mere end 20 år, hvor Global Forest Watch har foretaget målinger.
Den dramatiske udvikling sker til trods for, at statsledere adskillige gange i fællesskab har lovet at stoppe afskovningen. I New York-erklæringen fra 2014 lovede verdens nationer med den daværende amerikanske præsident at bremse afskovning i 2020.
Afskovningen i Brasilien var i 2024 mere end dobbelt så højt som det foregående år
Afskovningen fortsatte imidlertid ufortrødent ved fristens udløb, og den er altså stadig ikke bremset, selvom målet under rammen nu er sat til 2030. Verdens mest skovrige land, Brasilien, har ikke skrevet under på New York-erklæringen, men til gengæld har landet sammen med mere end 140 andre lande sat sin signatur på Glasgow-erklæringen om skov fra 2021, der rummer samme løfte om at bremse afskovningen i 2030.
Skovbrande hærgede Amazonas
Tropisk regnskov blev sidste år særligt tabt til flammerne. Skovbrande var nemlig årsag til omkring halvdelen af afskovningen. Det er første gang, at skovbrande sluger så stor en andel af den globale tropiske skov, da landbruget plejer at være den største skovdræber. Som vanligt fandt det største tab af tropisk skov sted i det land, der rummer mest af den indenfor grænserne.
Afskovningen i Brasilien var i 2024 mere end dobbelt så højt som det foregående år. Dermed var niveauet for afskovning sidste år sammen med 2016 det højeste i de seneste to årtier, hvor Global Forest Watch har målt den. Generelt er afskovningen igen steget til et højere niveau i det store Amazonas-land efter et fald i perioden fra 2009 til 2015.
Mange af skovbrandene er startet for at rydde land til landbrug, men de ekstremt tørre forhold gør, at ilden spreder sig lynhurtigt
I nabolandet Bolivia har der været en endnu mere dramatisk stigning i skovtabet. 2023 var foreløbigt året med det højeste niveau af afskovning i landet siden mindst 2002 med et tab på lige knap 500.000 hektar. Men fra dette høje niveau er Bolivias afskovningen i 2024 steget med svimlende 200 pct., således at det samlede tab sidste år var på 1,4 millioner hektar. Bolivia bliver i 2024 dermed for første gang det land i verden med det næststørste tab af skovareal, en plads, der ellers normalt bliver indtaget af et andet land rigt på tropisk skov, DR Congo.
De dramatiske stigninger i afskovningen i Bolivia og Brasilien skyldes i høj grad skovbrandene. Begge lande oplevede voldsom tørke i 2024, og under den type af forhold skal man som bekendt være varsom med åben ild. Mange af skovbrandene er startet for at rydde land til landbrug, men de ekstremt tørre forhold gør, at ilden spreder sig lynhurtigt.
”Brandene, der har hærget gennem Bolivia i 2024, har efterladt dybe sår – ikke blot på landet, men også på menneskene, der er afhængige af det. Det kan tage århundreder at hele skaderne. Vi har behov for bedre systemer til håndtering af brandene og et skifte væk fra politik, der opfordrer til farlig rydning af land. Ellers vil dette mønster af ødelæggelse kun blive værre,” siger Stasiek Czaplicki Cabezas fra organisationen Revista Nomadas, ifølge pressemeddelelsen fra Global Forest Watch.
Colombia, et andet land med store områder dækket af Amazonas, har som flere af nabolandene oplevet en markant stigning i afskovningen, men i modsætning til Bolivia og Brasilien er hovedårsagen ikke skovbrande. Den colombianske skovhugst skyldes hovedsageligt illegal minedrift og dyrkning af koka, særligt fordi fredsforhandlinger mellem staten og de væbnede grupper i landet er gået i hårdknude.
Paradoksalt steg afskovningen i Colombia efter indgåelsen af fredsaftalen i 2016 med den militante venstreorienterede bevægelse, FARC. Den væbnede gruppe brugte nemlig i høj grad skoven som skjulested, så den sørgede også for at beskytte den. Da FARC lagde våbnene, begyndte andre illegale grupper hurtigt at trænge ind i skovene, hvilket resulterede i en markant stigning i skovhugsten de efterfølgende år. Til trods for stigningen i 2024 var skovtabet i Colombia stadig lavere sidste år end i perioden fra 2016 til 2022.
Skovtabene var ligeledes dramatiske i andre lande i regionen, herunder Guatemala, Mexico og Peru.
Fortsat positive takster i Sydøstasien
Verdens næststørste regnskov ligger sådan cirka midt i Afrika. En stor del af den er placeret indenfor DR Congos grænser. Også her nåede afskovningen nye højder, og det er der ifølge World Resources Institute flere årsager til. En af de væsentlige er, at træer bliver fældet, så det kan bruges som trækul, der er den dominerende form for energi i mange områder i landet.
Landbrug er også hårdt ved skoven. Meget af det udøves af småbønder, der i mange tilfælde anvender en slags svedjebrug, hvor natur bliver brændt af til dyrkning i perioder, hvorefter det bliver overladt til naturen igen, så det kan regenerere. Det kan være naturvenligt, men tendenser til at dyrke flere cash crops ved den centralafrikanske regnskov betyder, at rydning af natur til landbrug bliver mere permanent, påpeger analytikere fra Global Forest Watch.
Skovhugsten i det store afrikanske land næres ligeledes af den meget voldsomme konflikt i den østlige del af landet med oprørsgruppen M23. Oprørerne, som de fleste eksperter peger på er støttet af Rwanda, fælder skov til energi og driver illegal minedrift. Konfliktens enorme krise med internt fordrevne er samtidigt med til at drive afskovningen.
I Sydøstasien er der anderledes positive budskaber fra den årlige skovopgørelse. Sådan har det været de seneste år, men de kommer på baggrund af årtier, hvor regnskov er blevet hugget ned for at dyrke oliepalmer i Indonesien og Malaysia. Plantager har dermed erstattet vild natur, og det har presset det unikke dyreliv i regionen.
Skovtabet sidste år svarer til, at 18 fodboldbaner af tropisk skov blev ryddet hvert minut.
Orangutangen er en af de ikoniske dyrearter, hvis hjem mange steder er blevet forvandlet til lange, lige rækker af ensartede oliepalmer, men der er efterhånden ved at være bremset lidt op for den nådesløse konvertering af natur til plantager.
I de seneste mange år har afskovningen stabiliseret sig på et lavere niveau i både Indonesien og Malaysia. I Indonesien toppede skovtabet i 2016, hvor omkring 900.000 hektar skov blev nedlagt. Sidste år var tabet på omkring 250.000 hektar, et niveau, der nogenlunde svarer til skovtabet de seneste fem år.
I nabolandet Malaysia faldt skovhugsten med 13 pct. i 2024. Det betyder, at landet nu for første gang ikke længere er blandt de ti lande med det højeste tab af tropisk skov. Dermed er der håb om, at ørigets sidste regnskov kan skånes. Siden 1970’erne har landet mistet en tredjedel af dets primære skov. World Resources Institute fremhæver, at regeringens strengere regulering og lovgivning for skov begynder at virke, samtidigt med, at virksomheder forpligter sig på at træde mere varsomt i landets storslåede natur.
Til trods for disse positive tendenser ser det dog stadig trægt ud med den globale indsats mod afskovning. Skovtabet sidste år svarer til, at 18 fodboldbaner af tropisk skov blev ryddet hvert minut. Global Forest Watch har primært fokus på afskovning i tropisk skov, som er nogle af de mest naturrige områder i verden og derfor ekstremt vigtige for klodens biodiversitet.
Regnskoven hinsides Belém er det mest naturrige område i verden. Måske har ’Lula’ og de øvrige statsledere en skovkanin i hatten, når de skal diskutere klimaforandringer på kanten af Amazonas om et halvt års tid. Der er ingen tvivl om, at regnskov kommer til at spille en særdeles central rolle ved COP30 i november. De seneste tal viser, at det er yderst tiltrængt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og