FREDAGSKLUMMEN – “Det er så nemt at håne de frelste klimakrigere: Dem, som prøver at redde verden ved at spise bønner og cykle på arbejde. Hertil vil jeg bare sige, at hippierne, som i 70’erne insisterede på alternativ energi, beskyttelse af natur og verdenshave m.m. i mine øjne fik ret. Jeg har ellers grunde nok til at nære uvilje mod den tids politiske blåøjethed og manipulation i øvrigt, men i forhold til beskyttelse af vores klode fik de massivt ret”. Malene Lei Raben stiller et grundlæggende spørgsmål: vil man affinde sig med magtesløshed eller handle og bevare håbet?
Det er nemt at synke hen i mismod, når forskere verden over varsler irreversible skader på vores klima. Oversvømmelser, tørke, klimaflygtninge, hede somre, skovbrande, uforudsigeligt vejrlig.
Samtidig flyder havene med plastic, selv i det vi troede var det jomfruelige Antarktis, og vestlige mænds sædkvalitet er halveret siden 1973. Vi kan også bare gøre en ende på det hele med det samme.
Stillet overfor disse scenarier reagerer folk meget forskelligt.
Nogle anerkender ikke, at klimaforandringerne er menneskeskabte, lidt i stil med Esben Lunde Larsen der ikke kan se pesticider i en grundvandsboring, om de så havde jakkesæt på og rakte hånden frem til goddag.
Andre vælger at blive vegetarer og dropper bilen, plasticposen, to-go kaffen og meget andet.
Allerflest, vil jeg tro, tænker skyldbetinget, at de såmænd gerne vil reducere deres kødforbrug, flyve mindre, droppe Roundup, hvis alle andre bare gjorde det samme. ’Hvorfor skal jeg gå forrest og droppe oksestegen, når min nabo var på Bali i påsken?’
Det er nemt at latterliggøre folk, der f.eks. dropper flyrejser eller bliver vegetarer for klimaets skyld. Som om det gør en forskel, hvad en enkelt person gør
I sidste uge meldte en forsker i teoretisk fysik ud på Facebook, at han med den viden han havde om klimaforandringerne og CO2-udslippet slet ikke ville flyve mere.
Mest for at sætte kniven for egen strube og stille mig selv spørgsmålet, om hvor meget jeg, når det kommer til stykket, er beredt på at ofre, delte jeg hans status og blev mødt med en kommentar om, at det var ’følelsesbaseret’ og ’symbolsk’:
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10217719255677559&set=a.10200506632012725&type=3&theater
Det er nemt at latterliggøre folk, der f.eks. dropper flyrejser eller bliver vegetarer for klimaets skyld. Som om det gør en forskel, hvad en enkelt person gør! ‘Du, Niels-Børge eller Grethe kan jo ikke redde klimaet og jorden alene ved at spise bønner.’
Men anskuet således, – som en tom gestus blottet for andet end symbolsk værdi – kan det heller ikke nytte noget at stemme til Folketingsvalg eller gå til forældremøder eller på anden vis melde sig med sin stemme og sine valg og livsform i tilværelsen.
Hvad forskel gør en enkelt person, siger kynikeren? Næ, Kina må stå for og lade være med at svine og forurene først, siger vi og glemmer at en stor del af Kinas forurening kommer fra produktion af forbrugsgoder til os i Vesten. Faktum er, at vi i den vestlige verden har storforbrugt af jordens ressourcer, inden den 3. verden nåede at få deres egen befolkning op på et nogenlunde velstandsniveau.
’Jeg accepterer intet andet end en hybridbil næste gang leasingbilen skal skiftes’, sagde jeg meget bestemt til min mand efter den nu landfaste fysikers udmelding om at indstille flyvningerne, og han så et kort øjeblik lidt træt ud, min mand, men er ellers helt indstillet på, at det er den rette vej at gå
Derfor er det efter min opfattelse helt rimeligt, at det særligt er den vestlige verden – og de mennesker der bor her – der må skære ned på deres energiforbrug forholdsmæssigt langt mere end de lande, hvor store dele af befolkningen stadig lever meget fattigt.
’Jeg accepterer intet andet end en hybridbil næste gang leasingbilen skal skiftes’, sagde jeg meget bestemt til min mand efter den nu landfaste fysikers udmelding om at indstille flyvningerne, og han så et kort øjeblik lidt træt ud, min mand, men er ellers helt indstillet på, at det er den rette vej at gå.
Og vel betyder vores bil eller de grøntsager jeg spiser ikke ny morgenrøde for verdensklimaet, men hvis vi er flere, der gør det, vil det kød der står tilbage i kølediskene hos Irma begynde at hobe sig op og dieselbilerne stå uafhentede hos forhandlerne. Det vil anspore detailkæderne og producenterne til at satse anderledes og give et økonomisk incitament til forandring.
Mens vi venter på, at EU forbyder engangsplastic og regeringen genindfører afgiftslempelsen for elbiler og udbygger tognettet, vil jeg med mine forbrugsvalg foregribe den forandring, jeg tror vi kommer til at indstille os på før eller siden
Desværre udkommer der for tiden den ene klumme og artikel efter den anden som latterliggør ’hippierne’ og de ’frelste klimakrigere’.
Dem, som prøver at redde verden ved at spise bønner og cykle på arbejde. Hertil vil jeg bare sige, at hippierne, som i 70’erne insisterede på alternativ energi, beskyttelse af natur og verdenshave mm i mine øjne fik ret. Jeg har ellers grunde nok til at nære uvilje mod den tids politiske blåøjethed og manipulation i øvrigt, men i forhold til beskyttelse af vores klode fik de massivt ret.
Så mens vi venter på, at EU forbyder engangsplastic og regeringen genindfører afgiftslempelsen for elbiler og udbygger tognettet, vil jeg med mine forbrugsvalg foregribe den forandring, jeg tror vi kommer til at indstille os på før eller siden.
Jeg vil spise bønner og undgå engangsklude og kunststof, huske mit stofnet og sortere affald. Jeg vil drikke kaffe af porcelæn, slukke lyset og tage cykel og tog så tit det kan lade sig gøre. Jeg vil se monsteret i øjnene, selvom det er så stort, at jeg end ikke kan ane konturerne af min modstander og gøre min lillebitte del hver dag.
Grundlæggende må man spørge sig selv, om man vil affinde sig med magtesløshed eller handle og bevare håbet.
Foto: Milada Vigerova on Unsplash
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
