Colombia splittet. Præsidentvalgets første runde afslører dybe uenigheder
NYHED // POV OVERBLIK – Ingen vandt gårsdagens valg i Colombia. Til gengæld blev det tydeligt, at landet er stærkt polariseret, præget af voksende vold, politiske spændinger og dyb uenighed om vejen frem. Om tre uger skal de colombianske vælgere derfor stemme på ny for at finde deres næste præsident.
I går fik den højreorienterede outsider Abelardo De La Espriella godt 43 procent af stemmerne, mens venstrefløjssenatoren Ivan Cepeda opnåede knap 41 procent. Resultatet var en overraskelse, da flere meningsmålinger havde peget på Cepeda som favorit inden valgdagen. Ingen af kandidaterne fik dog de nødvendige 50 procent af stemmerne, og derfor er det nødvendigt at stemme igen den 21. juni, skriver Reuters.
Valgkampen har været voldelig. Ifølge France 24 har landet været ramt af bilbomber, droneangreb og attentater, mens BBC fremhæver, at valgkampen også har været præget af kidnapninger, drab og mordet på en præsidentkandidat under et vælgermøde sidste år.












og