COLOMBIA // ANALYSE – Siden sin tiltræden i august sidste år har præsident Gustavo Petro haft store ambitioner om at rette op på menneskerettighederne i Colombia, men problemerne er gigantiske, og det er ikke let at skaffe de nødvendige midler.
BOGOTÁ – FN’s højkommissær for menneskerettigheder offentliggjorde i sidste måned sin årsrapport for 2022. Den indeholder alarmerende drabstal på menneskerettighedsforkæmpere og andre civile i Colombia. Derudover en lang række alvorlige overgreb, lige fra tvangsrekrutteringer af børn og tvangsfordrivelser af landbefolkningen til massakrer på civile.
Rapporten afspejler i høj grad, at Colombia fortsat lider under en intern væbnet konflikt med stor tilstedeværelse af mange kriminelle paramilitære grupper og flere guerillaorganisationer.
Højkommissæren påpegede Colombias dybt rodfæstede strukturelle uligheder, diskrimination og marginalisering af millioner af colombianere samt statens svage eller helt manglende tilstedeværelse i mange landområder berørt af konflikter i dag
FN’s højkommissærs menneskerettighedskontor i Colombia har registreret 92 massakrer med 321 ofre (270 mænd, 30 kvinder, 14 drenge, 7 piger, heraf 27 etniske folk) og 116 menneskerettighedsforkæmpere myrdet alene i 2022. Det er de højeste tal, menneskerettighedskontoret har rapporteret inden for de sidste 10 år.
Rapporten blev offentliggjort på FN’s Menneskerettighedsråd i Genève den 7. marts, og inden da blev den alvorlige menneskerettighedssituation understreget af FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, under hans besøg i Colombia i slutningen af januar.
Højkommissæren påpegede Colombias dybt rodfæstede strukturelle uligheder, diskrimination og marginalisering af millioner af colombianere samt statens svage eller helt manglende tilstedeværelse i mange landområder berørt af konflikter i dag og understregede den nuværende alvorlige situation.
De hårdest ramte grupper
Menneskerettighedsforkæmpere og sociale ledere er først og fremmest lokale ledere i de lovbestemte kommunale foreninger (Juntas de Acción Comunal), ledere af etniske grupper, bondeledere, miljøaktivister, fagforeningsledere og LGBTIQ+-medlemmer, oprindelige folks ledere ved den caribiske kyst og i syd ved indgangen til Amazonas samt afrocolombianske ledere på Stillehavskysten. Over halvdelen er myrdet i fem departementer, Nariño, Cauca, Antioquia, Putumayo og Valle del Cauca. Det er sammenfaldende med de områder, hvor der er stor tilstedeværelse af de mange ulovlige væbnede grupper.
På listen over de mange myrdede er også fire journalister. IFJ (International Federation of Journalists) rapporterer, at i Latinamerika er Colombia placeret på tredjepladsen, hvad angår drab på journalister, kun overgået af Mexico (11) og Haiti (7) i 2022.
Dertil kommer, at drab, trusler mod og diskrimination af LGBTIQ+-personer fortsat er voldsom, og deres ytringsfrihed i det daglige liv er yderst begrænset, trods lovgivningen på området er progressiv. Colombia er fortsat domineret af en konservativ katolsk kultur, der diskriminerer LGBTIQ+-personer, kvinder og etniske grupper. Mange LGBTIQ+-personer har valgt at rejse ud af landet i forsøg på at finde et fredeligere liv uden evig angst for at blive myrdet i Colombia.
FN rapporterer ligeledes om et fortsat højt niveau af feminicidios – kvindedrab. Alene i 2022 registrerede organisationen Observatorio Colombiano de Feminicidios 612 tilfælde.
De ulovlige væbnede grupper foretager fortsat tvangsrekrutteringer af mindreårige, både drenge og piger. Tvangsrekrutteringer benyttes både af guerillaen og de kriminelle organisationer, og mange piger misbruges seksuelt af de paramilitære grupper. FN oplyser, at de har kendskab til 115 sager i 2022, hvoraf 20 blev myrdet.
Det colombianske politis fortsatte brutalitet over for unge demonstranter er også medtaget i FN-rapporten.
FN’s humanitære organisation, OCHA, har registreret 83.000 nye internt fordrevne og 103.000 confined mennesker i 2022. En stigning fra de tidligere år, og det sker udelukkende i konfliktområderne, hvor der næsten dagligt forekommer væbnede sammenstød mellem de væbnede grupper og hæren. Den colombianske stat kritiseres af FN og andre observatører for i årevis at have forsømt sin tilstedeværelse i disse store landområder.
En anden af de væbnede gruppers metoder, endnu et brud på international humanitær lov, er brugen af antipersonelminer. Alene i de første tre måneder i år er 73 personer ramt af antipersonelminer, hvoraf 37 var civile. UNMAS (UN Mine Action Service) påpeger, at Colombia ikke kan nå sit mål om at være ryddet for miner i 2025, men anmoder om udsættelse af fristen.
Drab på demobiliserede
Ud over den oprindelige civilbefolkning i konfliktområderne er der kommet nye til. Den historiske guerillaorganisation FARC-EP, der blev demobiliseret i 2017 oven på fredsaftalerne, som daværende præsident og nobelprismodtager Juan Manuel Santos (2010-2018) fik i stand, er også til stede med deres demobiliserede soldater.
Over 13.000 guerillasoldater blev demobiliseret. Som en del af fredsaftalerne blev en særlig FN-mission etableret af FN’s Sikkerhedsråd og har været til stede i landet siden 2017 til at overvåge demobiliseringen af FARC-EP’s guerillasoldater, deres reintegration i det civile liv samt deres sikkerhedssituation.
Af de ca. 13.000 demobiliserede tidligere FARC-EP guerillasoldater er over 10.000 i dag nye iværksættere inden for sociale og produktive projekter og oftest i samme konfliktområder, hvor de mange menneskerettighedsforkæmperne er blevet myrdet.
Straffriheden er skyhøj i Colombia. De hundredvis af drabssager vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, sociale ledere og demobiliserede gennem årene forbliver uopklarede i Colombias retssystem. Ifølge Transparency International har Colombia ikke foretaget nævneværdige fremskridt ift. korruptionsbekæmpelse i de sidste 10 år og scorer kun 39 ud af 100 point.
Fredsaftalerne og overgangsjustits
Fredsaftalerne fra november 2016 mellem præsident Juan Manuel Santos og FARC-EP inkluderede et langt kapitel vedrørende konfliktofrenes ret til sandhed, retfærdighed og erstatning, kaldet overgangsjustits.
Fredsaftalerne indeholder etableringen af en særlig domsmyndighed for fred, en sandhedskommission og en komité til identifikation af forsvundne. Dette arbejde er gået langsommere end forventet, bl.a. eftersom den forrige regering under præsident Duque (2018-2022) gjorde alt for at underminere og sabotere denne proces. Sandhedskommissionen fik kun tre år, hvilket mange opfattede som alt for kort tid, men blev dog forlænget et år pga. forsinkelser under covid-19, der ramte Colombia hårdt.
Lov om erstatning til konfliktofrene
I 2011 blev en ny lov om erstatning til konfliktens ofre vedtaget. I den forbindelse blev der oprettet en statslig institution, Unidas para las Víctimas, til varetagelse af konfliktofrenes rettigheder, herunder en database med registrering af samtlige ofre opgjort fra januar 1985. Registreringen rummer i dag 9.472.000 konfliktofre, heraf er 7.513.135 erstatningsberettigede. I 2021 under præsident Duque blev loven forlænget med yderligere 10 år – indtil 2031.
Siden den danske ambassade åbnede i 2014 i Bogotá, har man fra dansk side endnu ikke igangsat et menneskerettighedsprogram, på lige fod med andre like-minded EU-medlemslande, trods adskillige opfordringer
Flertallet er internt fordrevne, som i dag skønnes at ligge på lidt over 5 mio. mennesker. Loven fra 2011 giver internt fordrevne ret til erstatninger og tilbagelevering af jord og ejendom, som blev dem frarøvet under konflikten.
Ifølge Sandhedskommissionen blev 8 mio. hektar jord frarøvet de internt fordrevne i perioden mellem 1995 og 2004. Regeringens jordagentur (Restitución de Tierras) har erklæret, at 568.000 hektar jord er tilbageleveret til internt fordrevne. Trods tidligere regeringers forpligtelser og løfter er det ikke lykkedes at udbetale mange erstatninger og tilbagelevere mere jord, hvilket har skabt flere protester med anklager om korruption og krav om transparente processer ved de ansvarlige instanser.
Støtte fra det internationale samfund
FN’s højkommissariat for menneskerettigheder har været til stede i Colombia siden 1997 og er nu forlænget med 10 år – indtil 2032. Det er en af højkommissærens ældste og største operationer i verden. Dertil kommer mange andre FN-organisationer, bl.a. UNHCR, der ud over humanitær assistance til internt fordrevne nu har fået ekstra opgaver ift. de 2,48 mio. venezuelanske migranter, der opholder sig i Colombia og har skabt en ny humanitær krise.
FN oprettede i 2017 en multidonorfond for fred, styret af UNDP, som støtte til civilbefolkningens lokale udviklingsprojekter i de mange kommuner, der er mest påvirket af konflikten samt støtte til kommunale projekter i områder, der har været påvirket af konflikten i årtier, stor fattigdom, svækket statslig tilstedeværelse og udbredt illegal økonomi (narko og minedrift). I første omgang udpegede regeringen 170 kommuner, de såkaldte PDET (Los Programas de Desarrollo con Enfoque Territorial), som mange donorer i dag har fokus på.
Dertil kommer EU, der også i 2017 etablerede en fælles Trust Fund med støtte til menneskerettigheder og implementering af fredsaftalerne. Fonden er i dag ved at blive omlagt til en ny bistandsform, dog vil EU fortsat have stort fokus på støtte til menneskerettigheder og fredsprocessen, som er præsident Petros største strategiske prioritet i hans regeringsperiode (2022-2026).
I de seneste 20 år har flere store bilaterale menneskerettighedsprogrammer opereret i Colombia fra bl.a. flere EU-medlemslande, Norge, Schweiz, Canada og USAID. Disse programmer er ved at blive omlagt ift. Colombias nye prioriteringer under præsident Petro med vægt på fredsinitiativerne. Ud over EU’s udenrigschef, Josep Borrell Fontelles, har mange andre internationale aktører udtrykt politisk opbakning og økonomisk støtte til præsident Petros nye politikker.
Siden den danske ambassade åbnede i 2014 i Bogotá, har man fra dansk side endnu ikke igangsat et menneskerettighedsprogram, på lige fod med andre like-minded EU-medlemslande, trods adskillige opfordringer.
Regeringens svar
Det er langt fra gået som forventet, at med fredsaftalernes underskrivelse i 2016 ville den omfattende vold og de mange menneskerettighedsovergreb reduceres. Måske det var naivt fra starten at tro, at det ville gå den rigtige vej, når alle de kriminelle narko-paramilitære grupper fortsat opererer i landet samt de resterende guerillagrupper, den historiske ELN og FARC-EP grupperne, der nægtede at gå med til en demobilisering i 2017.
Det betyder, at den nuværende regering står over for gigantiske udfordringer. De vigtigste på kort sigt vil bl.a. være følgende, at 1) reducere den omfattende vold og chikane mod civile i konfliktområderne, 2) indgå bilaterale våbenhviler med de væbnede grupper, 3) bekæmpe og nedlægge de kriminelle væbnede grupper og deres netværk i landet og internationalt ved bl.a. at tilbyde nedsatte straffe.
4) Implementere fredsaftalerne med FARC-EP fra 2016, 5) gennemføre fredsforhandlinger og opnå nye fredsaftaler med de resterende guerillagrupper ELN og FARC-EP, 6) yde bistand og erstatning til Colombias konfliktofre, som loven forpligter, 7) undgå eskalering af social uro ved bl.a. at indføre nye sociale og økonomiske reformer, 8) få Kongressens opbakning til at gennemføre ny fængselsreform og godkendelse af den valgfrie protokol til konventionen mod tortur og 9) gennemføre en politireform.
Der er tårnhøje forventninger til Colombias første venstreorienterede regering. Der er ikke råd til at udbetale de mange erstatninger til konfliktens ofre, ej heller at implementere alle fredsaftalernes komponenter, som præsidenten udtalte for nylig, og dermed skabte han fornyet polemik. Regeringens nuværende flertal hen over midten i Kongressen kan meget let smuldre i de kommende måneder og spænde ben for præsidentens ambitiøse fredsplaner og reformer.
Læs mere om Colombia i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og