BØGER // ANMELDELSE – Bjarne Corydon er en af de skikkelser i nyere dansk politik, som er omgærdet af mest mystik. Derfor har den første biografi, om finansministeren, McKinsey-konsulenten og chefredaktøren Corydon været ventet med spænding. Bogen gør sig fortjent til tre POV-stjerner for det gode forsøg, men det lykkes kun sporadisk at finde huller i den mur af tavshed, der omgiver Corydon, og derfor sidder man tilbage med fornemmelse af et ikke helt gennemført projekt.
Så er der endelig kommet en biografi om Bjarne Corydon. Sådan en skulle vi have. Med den magt og indflydelse, som Corydon har og har haft, så er det simpelthen en nødvendighed. Men ligesom den politik, som Corydon førte af nødvendighed ikke altid tog sig lige pæn ud, kan man sige det samme om denne biografi: Det er ikke alt, der lykkes lige godt.
Man kan ikke påstå, at bogen er skrevet af en beundrer, der har gjort et skønmaleri. Bogens forfatter, Mikael Busch, vedkender sig fra første side sin store skepsis, og af samme grund har det været meget svært at få folk omkring hovedpersonen i tale.
Man kunne godt have ønsket sig, at en redaktør havde bedt forfatteren gå en holmgang eller to mere med sine kilder, for Mikael Busch har tidligere bevist, at han til fulde behersker biografigenren
Corydon selv har ikke ønsket at medvirke, og man skal ikke langt ud af en konspirationstangent, før man får den tanke, at han også har ladet sin professionelle omgangskreds forstå, at der ikke ville blive set med milde øjne på en eventuel medvirken.
Mikael Busch skal med sin baggrund som gymnasielektor nok få skudt i skoene, at bogen er et partsindlæg, og at fremstillingen af Corydons gebærden i forbindelse med lockouten af lærerne i 2013 nærmer sig det konspirationsteoretiske. Heldigvis er han ret stringent, når han deklarerer, hvilke pointer, der er rene antagelser eller bygger på anonyme kilder.
At finde huller i muren
På grund af besværet med at overbevise kilder om at medvirke ses en tydelig omvendt proportional sammenhæng mellem den mængde viden om Corydon, kilderne ligger inde med, og deres villighed til at dele den med bogens forfatter. Man kunne godt have ønsket sig, at en redaktør havde bedt forfatteren gå en holmgang eller to mere med sine kilder, for Mikael Busch har tidligere bevist, at han til fulde behersker biografigenren.
Når en mand som Corydon er omgærdet af så meget tavshed, kan man let forfalde til en logik, som i sin natur er paranoid og derfor umulig at modbevise eller betvivle. Den manglende dokumentation bliver i den logik et bevis på, hvor magtfuld og manipulatorisk han er, når han formår at presse kilder til tavshed og bortskaffe al dokumentation.
Bogen balancerer til tider lige på kanten af den logik, men holder sig heldigvis på rigtige side af stregen. For der er så rigelig dokumentation for, at embedsværket både i sagen om salget af DONG og i særdeles i forløbet op til lockouten, gjorde sig endog meget store anstrengelser for at mørkelægge så meget de kunne. Busch beskriver et eksempel således:
“Danmarks Lærerforening klager til ombudsmanden over en række afslag på anmodning om aktindsigt på gruppens arbejde. Ombudsmanden bruger i sit svar til DLF ord som “overraskende”, “krumspring” og “offentlighedstænkning” om den lukkede arbejdsgruppes modus operandi, men der er ikke foregået noget decideret ulovligt”. (s. 92)
Fortællingen mangler liv
Portrættet af Corydon står desværre aldrig knivskarpt og var bogen en fodboldkamp ville man hive klicheen om at ”spillet er pænt, men der mangler den afgørende aflevering” op af skuffen. Vi bliver da lidt klogere på Corydons baggrund, hans tid på universitetet og hans pludselige opstigning fra ingenting til finansminister.
Men jo tættere vi kommer nutiden, jo færre bliver de anekdoter, der giver fortællingen liv. Det skaber billeder for det indre øje, når vi læser om den unge Corydon, der kommer kørende til universitetet i sin Ford Capri. De billeder mangler i fortællingen om tiden efter indtagelsen af finansministerkontoret.
Bogen skal nok sætte nogle tanker i gang. Hos forlaget bør den sætte nogle tanker i gang om forholdet mellem ressourcer og ambitioner
Så fornemmelsen, jeg sidder med efter at have lagt bogen fra mig, er at der kunne være blevet en fremragende og interessant bog ud af det, hvis der var brugt flere mandetimer og graverjournalistiske ressourcer på den. Mikael Busch er en solid forfatter, som ville have alle forudsætninger for at skrive den bog.
Bogen, som er sendt på markedet er dog et stykke fra fremragende, selvom den såmænd er interessant nok. Den skal nok sætte nogle tanker i gang. Hos forlaget bør den sætte nogle tanker i gang om forholdet mellem ressourcer og ambitioner.
Mikael Bush, Bjarne Corydon og nødvendighedens politik
Udkommer 14/2 2020 ved People’s Press
220 sider, kr. 249,95
Foto: Fra bogens omslag
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
