JAZZ // ANMELDELSE – Big Band-genren lever og har det godt. Det insisterede Dizzy Bird Big Band på ved sin debutkoncert. Selv om programmet mest viste tilbage til fortidens store navne som Duke Ellington og Count Basie, så pegede det unge band også fremad med en big band version af Amy Winehouse-nummeret ”Valerie”.
Dirigenten harcelerede flere gange undervejs i sine kommentarer over alle mulige henvisninger til ”big band musikkens guldalder”. Han mente bestemt ikke, at den er ovre endnu. Det er sådan set Dizzy Bird Big Bands raison d’etre. Han har i hvert fald ret så langt, at det er lykkedes at sammensætte et big band af primært studerende fra Musikakademiet, og deres kærlighed til jazzens svar på symfoniorkesteret er ikke til at tage fejl af.
Dizzy Bird Big Bands debutkoncert fandt sted lørdag i Ku.be på Frederiksberg midt under Copenhagen Jazz Festival, men var ikke en del af festivalprogrammet. Det kan komme. Udfordringen for denne genre er dybest set økonomisk. Et big band koster mere end de trioer og kvartetter, vi normalt møder på de københavnske jazzklubber.
Vendepunktet var på mange måder afslutningen på første set, hvor Carolina Riera sang ”Why don’t you do right” med stor nerve.
Bortset fra, at hvis man placerede det 20 musikere store band i en af disse klubber, så ville der dårligt være plads til publikum. Det stiller krav til andre venues, altså for eksempel et kulturhus som Ku.be.
Det swinger med Dizzy Bird Big Band
Men ja, det swinger, når blæsersektionen giver den gas. Man kunne godt fornemme en vis nervøsitet i første set, mens alle i Dizzy Bird Big Band gav sig hen til musikken i andet set. Vendepunktet var på mange måder afslutningen på første set, hvor Carolina Riera sang ”Why don’t you do right” med stor nerve. Så var bandet rigtig varmet op.
Hun vendte i øvrigt senere tilbage til scenen for at give Amy Winehouse-nummeret ”Valerie”. Ingen kan vist være i tvivl om jazz-arven i Winehouses sangkatalog, så hvorfor dog ikke med et big band i ryggen. Natklubstemningen er sådan set den samme. Det virkede.
Ud over denne nyfortolkning holdt Dizzy Bird Big Band sig mest til klassikerne – fra 40’erne og frem til vores årtusinde. Duke Ellington og Count Basie naturligvis, men også Glenn Miller, Gordon Goodwin og Thad Jones.
Det blev måske lidt nørdet, men som det engang hed i avisernes fortsatte tegneserier: Nye læsere kan begynde her
Sidstnævnte stod en årrække i spidsen for DRs Big Band og førte det frem til international anerkendelse. Det er ikke umuligt, at nogle af de unge musikere vil ende der engang. De er godt samspillende, og giver – som genren byder – også fine soloer (ingen nævnt, ingen glemt).
En lektion i big band jazz
Traditionen byder, at kapelmesteren – i dette tilfælde dirigenten, Felipe Enselmann – krediterer de enkelte solister mellem numrene og lige siger lidt om det næste. I dette tilfælde havde Dizzy Bird Big Band lovet en aften i big band-historiens navn, så der var masser af forklaringer og små anekdoter. Det blev måske lidt nørdet, men som det engang hed i avisernes fortsatte tegneserier: nye læsere kan begynde her.
Det er selvfølgelig det store spørgsmål: Om en ny generation af big band musikere kan finde en ny generation af fans af denne genre. Der var faktisk et pænt aldersspænd til koncerten – ligesom der i øvrigt er det til ugens jazzfestival.
Jazz som genre spænder i sig selv vidt. Det gør big band-jazzen mere specifikt også. Den kan være koncertmusik som i Ku.be, men den kan også være dansemusik, funk og så kan den naturligvis akkompagnere sangere. Dizzy Bird Big Band er ikke bange for at måle sig med de største og hatten af for Elias Pablo Solnør og Rasmus Helenuson Gerfort, der stillede op til sammenligning med stemmer som Nat King Cole og Frank Sinatra.
Mod månen og fremtiden
Så koncerten sluttede i høj stemning med lysten til at ”Fly Me to the Moon” og videre ud i universet. Rytmen, glæden, musikaliteten var smittende. Dizzy Bird Big Band vil nok få slebet nogle kanter af med tiden. Måske på vej mod en ny guldalder for big band-jazzen. Der er i hvert fald en ny generation, der gerne vil fyre op for den store blæsersektion og lade musikken swinge.
Udfordringen ligger i at komme ud at spille tit nok og udvikle samspillet og lære at læse hinanden, så flowet bliver perfekt – også hvis der improviseres lidt. Hvem ved, måske der også dukker nye kompositioner op eller flere spændende fortolkninger á la “Valerie”. Det kunne måske bygge bro mellem generationerne.
Foreløbig er der planlagt en koncert til november med titlen A Tribute to Louis Armstrong. Denne gang i øvrigt med den svenske trompetist og sanger Björn Ingelstam som solist.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og