FRANKRIG // ANALYSE – En historisk hedebølge, hvor staten svigtede totalt trods årelange advarsler. Mordet på den 11-årige Lyhanna Bernard og et retssystem i dyb krise blev for mange franskmænd endnu et bevis på, at staten ikke længere formår at løse sine vigtigste opgaver. Samtidig snævrer den voksende gæld det politiske handlerum ind. Den totale mistillid råder knap et år inden præsidentvalg, som kan få konsekvenser for Europa.
PARIS – Franskmænd over 10 år glemmer aldrig juni 2026. I de to sidste uger af måneden lå temperaturerne flere steder i landet omkring 40 grader, og de udløste ikke kun fysisk ubehag og sygdom.
I disse dage dør hundredvis af mennesker som følge af heden, skadestuer og hospitalsgange uden aircondition er overfyldte, og antallet af ofre vil stige i de kommende dage, forudser premierminister Sébastien Lecornu.
Franskmændene er ikke alene om at lide under varmen. Men den har i flere uger været koncentreret omkring Frankrig, og temaet er sprængfarligt i landet: I august 2003 kostede en tilsvarende hedebølge 15.000 mennesker livet målt i forhold til de gennemsnitlige dødstal i de foregående år.
Landet var totalt uforberedt på trods af utallige advarsler. Siden har skiftende regeringer taget visse forholdsregler, men i disse dage er dommen hård: På helt afgørende områder er der ikke blevet taget ved lære af tragedien i 2003, og i de seneste to år har præsident Emmanuel Macron og hans regeringer skåret voldsomt i budgetter, der er tiltænkt indsatsen mod klimaforandringer.
Samtidig kaster episoden endnu en gang et grelt lys over sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. I hovedparten af landets hospitaler er aircondition kun til rådighed i operationssale og enkelte stuer, og det samme er tilfældet på landets skoler.
”Forældrene har selv købt, betalt og monteret overlevelsestæpper på vinduerne for at holde den værste varme ude af klasseværelserne. Det siger noget om, hvor langt vi er ude,” fortæller Florence M., der er mor til to børn på en skole i departementet Yvelines uden for Paris.
Skærer i klimapolitik
Oppositionen er helt forventeligt ude med riven.
”Der skal lys over den høje pris i menneskeliv, som venter os, for at kunne placere det politiske ansvar for denne dramatiske situation,” lød det i en erklæring mandag fra lederen af miljøpartiet Les Verts, Marine Tondelier.
Den reaktion var helt forventet. Men selv fra præsident Macrons egen lejr lyder der kritiske røster.
Hans tidligere premierminister Elisabeth Borne (2022-2024) indførte den såkaldte Plan Vert, den grønne plan, som hjælper kommuner og departementer med at finansiere tiltag mod klimaforandringerne og især forberede overgangen til et varmere klima.
Den plan har præsidenten og hans regeringer siden skåret voldsomt ned, ligesom støtteordninger til renovering og klimasikring af private boliger og ejendomme også er blevet ofre for sparekniven.
Den tidligere premierminister holdt sig derfor ikke tilbage i et interview søndag på tv-stationen France 3.
”Efter min afgang fra statsministeriet er jeg ikke sikker på, at miljø- og energiplanlægningen er blevet fremmet med den samme energi.”
Macrons gyldne og brudte løfter
Det var meget diplomatisk formuleret. Andre fra præsidentens egen lejr fremhæver i disse dage, hvordan han efter pres fra landmændene har givet tilladelse til brugen af sprøjtemidler, som hidtil har været forbudt.
Det skortede ellers ikke på gyldne løfter, da Emmanuel Macron blev genvalgt i 2022.
”Den politik, jeg vil føre i de kommende fem år, skal være miljøvenlig – ellers er der ingen politik.”
Han lovede en milliard træer plantet rundt om i landet frem til 2032. Inden for ti år skulle 40.000 skoler renoveres, 50 vindmølleparker ville rejse sig ud for de franske kyster, og seks nye, gigantiske atomkraftværker af typen EPR2 ville stå klar i 2050.
Ingen af delene har den ringeste chance for blot tilnærmelsesvis at blive en realitet. Teknisk er det ikke muligt, og det dybt forgældede land har ikke midlerne til at gennemføre de storstilede planer.
”Vi har en mur af investeringer foran os,” lød det tidligere på ugen fra miljøminister Monique Barbut – den ottende miljøminister på ni år.
Ekspert: Politikerne lukker øjnene
Præsidenten er i defensiven, og han undskyldte sig i sidste uge med, at det ”er umuligt at forudse voldsomme og pludselige temperaturstigninger.”
Eksperterne var rystede over præsidentens udtalelse, som flere betegnede som et udtryk for ren uvidenhed.
En af dem var den belgiske politolog François Gemenne, der er medlem af FN’s klimapanel IPCC, Intergovernmental Panel on Climate Change. Panelet, der blev stiftet i 1988, har til formål at samle og skabe et opdateret overblik over den viden og forskning, der findes om klimaforandringer og deres konsekvenser for miljø, samfund og økonomi.
François Gemenne er medforfatter til panelets sjette rapport fra 2023, og han er ikke forbavset over visse politikeres manglende handlekraft i kriser som den igangværende.
”Alle tal og data vedrørende konsekvenserne af klimaændringer eller den stadig højere hyppighed og intensitet af ekstreme begivenheder har været kendt i årevis,” siger han til Le Monde.
Men politikerne er ikke på forkant, og derfor bliver de gang på gang løbet over ende af ekstreme vejrfænomener, som både koster menneskeliv og store summer, når regningen for ødelagte bygninger og infrastruktur, presset på hospitalerne og den nedsatte produktion skal gøres op.
Direktøren for den franske nationalbank vurderer for eksempel, at varmebølgen får en negativ effekt på den økonomiske vækst i Frankrig, som i forvejen er lav.
11-årigt offer
Tilliden til myndighederne var i forvejen lav, da hedebølgen ramte landet med op til 42 grader i de normalt tempererede egne langs Atlanterhavskysten. På det tidspunkt havde en tragisk begivenhed med et barn som offer fået franskmændene til at stille store spørgsmålstegn ved statens kapacitet til at beskytte borgerne og myndighedernes måde at fungere på. Det handlede om noget så afskyeligt som en forbrydelse mod et barn.
Alle stillede det samme spørgsmål: Havde den 11-årige pige været i live, hvis myndighederne havde reageret på mistankerne og anmeldelserne mod den samme mand?
Den 29. maj forsvandt den 11-årige Lyhanna Bernard, da hun forlod sin skole i byen Fleurance i det sydlige Frankrig.
Vidner så hende stige ind i en bil tilhørende en 41-årig mand, som hun kendte som far til en skolekammerat. Byens overvågningskameraer gjorde det muligt hurtigt at identificere bilen.
Manden nægtede først enhver kontakt med pigen, men ændrede senere forklaring, da politiet konfronterede ham med videooptagelserne. Han hævdede, at han blot havde kørt hende et kort stykke og sat hende af igen. Efterforskningen fandt imidlertid flere modstridende oplysninger, og han blev sigtet for bortførelse.
Den 4. juni blev Lyhanna Bernards lig fundet i en nedlagt silo få kilometer fra Fleurance. Obduktionen viste senere tegn på voldtægt, og den mistænktes DNA blev fundet på offeret.
Fra chok til raseri
Lokalbefolkningen og hele landet var rystet. Men hele nationen blev rasende, efterhånden som oplysningerne om efterforskningen kom frem.
Ifølge anklagemyndigheden i byen Auch, tæt på Fleurance, havde myndighederne allerede modtaget flere anmeldelser om seksuelle overgreb på mindreårige, der angiveligt var begået af den mand, som nu er mistænkt for drabet på Lyhanna Bernard. Han var også blevet afskediget fra sit job som altmuligmand på en skole på grund af upassende opførsel over for en elev.
Blandt andet kom det frem, at en voldtægtsanmeldelse fra 2025 blev sendt mellem forskellige anklagemyndigheder. Først efter flere måneder fik gendarmerne på en lille kaserne, hvor ingen havde erfaring som efterforskere, besked på at undersøge sagen.
Efter ni måneder var intet sket.
I forvejen havde gendarmeriet afvist forældre, der flere gange forsøgte at anmelde en voldtægt af deres datter. Da de insisterede, beskyldte gendarmeriet forældrene for ”at chikanere” politiet.
Alle stillede det samme spørgsmål: Havde den 11-årige pige været i live, hvis myndighederne havde reageret på mistankerne og anmeldelserne mod den samme mand?
Kaos i justitsvæsenet
En række eksperter med kriminologen Alain Bauer i spidsen har understreget, at der langt fra er tale om en isoleret skandale, sådan som han blandt andet har fremhævet det på nyhedskanalen BFM TV.
De forskellige retsinstanser kommunikerer dårligt med hinanden. Flere sagsmapper i den aktuelle sag blev sendt med post fra den ene by til den anden. Gendarmeriets, politiets, domstolenes og anklagemyndighedens it-systemer er forældede og kommunikerer ikke med hinanden.
Alt dette forsøgte justitsminister Gérald Darmanin ikke at forholde sig til. I stedet iværksatte han en undersøgelse – hvad flere dommere betegner som en straffeaktion – mod de lokale anklagere og gendarmer for, efter deres opfattelse, at bortlede opmærksomheden fra det politiske ansvar.
Men han kom ikke uden om de ubehagelige tal. Ifølge en rapport fra Justitsministeriet var omkring 43.000 personer i 2024 registreret som mistænkte i sager om voldtægt, seksuelle overgreb eller seksuel chikane. Næsten 60 procent af disse sager blev henlagt uden tiltale, og den gennemsnitlige behandlingstid for voldtægtssager er omkring 55 måneder. Hertil er ikke medregnet den forudgående politiefterforskning.
Katastrofal underbemanding
Disse sager er kun toppen af isbjerget. Efter drabet beordrede justitsministeren anklagemyndigheder over hele landet til på få uger at gennemgå ikke mindre end 70.000 verserende sager om seksuelle overgreb mod mindreårige.
”Det var og er et rent og skært demagogisk skridt som et led i justitsministerens forsøg på at diskreditere anklagere og dommere og skabe indtrykket af, at vi ikke passer vores arbejde,” lyder det fra en anklager i Paris.
Problemet er manglen på efterforskere, anklagere og dommere. I 2023 rådede Frankrig over 11 dommere pr. 100.000 indbyggere, hvilket var mindre end halvdelen af det europæiske gennemsnit. Antallet af anklagere var 3,1 mod 11,2 i resten af Europa i en situation, hvor presset på retsvæsenet er større end i Frankrigs nabolande. Samlet bruger Frankrig 77 euro pr. indbygger om året på retsvæsenet mod et europæisk gennemsnit på 85 euro.
Retsvæsenet og dets ansatte er i bogstavelig forstand ved at drukne i sager, og de politiske prioriteter skifter regelmæssigt: Det ene år handler det om terrorisme, det næste om narkokriminalitet og nu om seksuelle forbrydelser.
Farlig gældsfælde
Problemet er ikke nyt, og præsident Macron har bevilget store summer til retsvæsenet. Problemet er, at næsten halvdelen af midlerne er gået til nye fængsler eller modernisering af eksisterende, og justitsministeren har bebudet nedskæringer på næsten tre milliarder kroner.
For landet mangler penge. Et andet juni-chok var nyheden om, at udlandsgælden i første kvartal af 2026 steg med ikke mindre end 75,6 milliarder euro. Gælden beløber sig nu til 117,5 procent af bruttonationalproduktet, og med renter på 3,7 procent befinder Frankrig sig nu med tidligere premierminister François Bayrous (2024-2025) i en ’gældsfælde’.
Det er den virkelighed, franskmændene tager med sig ind i præsidentvalget næste år.
*
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og