UKRAINE OG EU #15 // TEMA – Ungarn blokerede i flere år for Ukraines optagelse i EU, men nu er forhandlingerne mellem EU og Ukraine officielt begyndt. Korruption, økonomiske reformer, landbrugsstøtte og folkelig skepsis i flere medlemslande betyder dog, at et ukrainsk medlemskab fortsat ligger mange år ude i fremtiden.
PARIS – En af de største hindringer for Ukraines vej mod et medlemskab af EU blev fjernet, da præsident Volodymyr Zelenskyj i sidste uge accepterede Ungarns krav om garantier for det ungarske mindretal i Ukraine. Dermed kunne Ungarns nye regeringschef, Peter Magyar, give grønt lys til de optagelsesforhandlinger, som hans forgænger, Viktor Orbán, blokerede i flere år.
Reelt har forberedelserne stået på i flere år. Kun fire dage efter det russiske angreb på Ukraine ansøgte Ukraine om medlemskab af EU
De er nu officielt i gang. ”I dag tog det cypriotiske EU-formandskab initiativ til at indlede forberedelserne til den formelle åbning af klynge 1 i optagelsesforhandlingerne med Ukraine og Moldova,” skrev den cypriotiske regering i sidste uge.
Reelt har forberedelserne stået på i flere år. Kun fire dage efter det russiske angreb på Ukraine ansøgte Ukraine om medlemskab af EU, og landet har siden 2017 haft en associeringsaftale og frihandelsordninger med EU. Alligevel er der lang vej til et fuldt medlemskab.
Politisk ja – folkelig skepsis
Peter Magyar har efter aftalen afvist enhver tale om en såkaldt hasteprocedure, det såkaldte fast track, i forhandlingerne mellem EU og Ukraine, og i et opslag på X forudser han langvarige forhandlinger.
”Hvis Ukraine inden for de næste 10 til 15 år lykkes med at afslutte alle 33 forhandlingskapitler, vil Ungarn støtte Ukraines medlemskab af EU, forudsat at det godkendes ved en juridisk bindende folkeafstemning.”
Det er en meget pessimistisk vurdering, og flere EU-lande med Frankrig og Tyskland i spidsen presser i disse dage på for at finde modeller, som kan effektivisere og smidiggøre forhandlingerne.
Den politiske vilje til at handle hurtigt er til stede. Noget andet er holdningen i de europæiske befolkninger.
En måling i Altinget sidste år viste, at 52 procent af danskerne ser frem til at byde ukrainerne velkommen i EU. Men 20 procent er imod, og resten tøver. Det er trods alt positivt.
Men billedet er ifølge en måling fra EU’s Eurobarometer meget sammensat i resten af EU. I Frankrig siger hele 57 procent af de adspurgte nej til at optage Ukraine i EU. Nej-procenten er markant i lande som Østrig og Tjekkiet, mens den er på vippen i lande som Tyskland og Italien. I Estland er 48 procent overvejende eller helt imod, mens støtten til Ukraine er markant i Nordeuropa.
Det er urovækkende tal, for sympatien for Ukraine ventes ifølge flere eksperter at falde, når krigen er slut, og viljen til at give Ukraine indrømmelser vil være mindre end i dag.
Krav om reformer
De 35 kapitler, som er samlet i seks såkaldte klynger, dækker EU’s samlede regelværk, acquis communautaire. Klynge 1 omfatter grundlæggende forhold som domstolenes uafhængighed, menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption. Forhandlingerne begynder med klynge 1, og det samlede forhandlingsforløb slutter, når forhandlerne lukker klynge 1.
Præsident Zelenskyj har tidligere talt om medlemskab i 2028 og senest i 2030, og han lægger jævnligt pres på EU-Kommissionen og medlemslandene for at få en deadline. Men det kan han godt glemme.
Allerede 24. april fastslog kommissionsformand Ursula von der Leyen efter et uformelt topmøde på Cypern, at politisk sympati ikke er nok. ”Hvis de leverer på reformerne, har de en vis ret til at rykke frem i processen,” fastslog hun.
En af EU-Kommissionens opgaver er at overvåge, at traktaterne bliver overholdt, herunder også reglerne for optagelse af nye medlemmer, og præsident Emmanuel Macron fastslog for få dage siden, at det er umuligt at sætte en dato for det ukrainske medlemskab.
Det afhænger først og fremmest af ukrainerne selv, som blandt andet skal være i stand til at levere reformer med lovgivning og juridisk indsats mod den alvorlige korruption, som har tvunget flere af præsidentens nærmeste medarbejdere og venner til at træde tilbage efter alvorlige korruptionsanklager.
Nej til B-medlemskab
I dette klima og midt i nye brutale bombeangreb fra russisk side må præsident Zelenskyj indlede forhandlingerne uden løfte om en bagkant. Til gengæld kan han glæde sig over, at Frankrig og Tyskland presser på for at sætte mere fart i forhandlingerne.
I et brev fra 18. maj til præsident Zelenskyj, Ursula von der Leyen og Ministerrådets formand António Costa foreslog den tyske forbundskansler Friedrich Merz en form for associeringsaftale for Ukraine.
Ukraine ville få mulighed for at deltage i ministerrådsmøder og topmøder, dog uden stemmeret. Ukraine ville blive tildelt en kommissær – men igen uden stemmeret i EU-Kommissionen og uden en portefølje – og ukrainske medlemmer af EU-Parlamentet fik observatørstatus.
Præsident Zelenskyj var ikke begejstret, og det har han grund til ikke at være, skriver Sergiy Dydorenko i det ukrainske medie European Pravda (som støttes af blandt andre EU og Nato).
”Hans forslag betyder, at Kyiv får en mellemstatus og sidder fast i EU’s venteværelse,” skriver han og understreger, at det tyske forslag mangler enhver juridisk status. Han minder samtidig om, at Ukraine siden 2017 har haft en associeringsaftale med EU og en aftale om frihandel.
EU’s udvidelseskommissær Marta Kos afviser modeller, hvor ansøgerlandene har forskellig status, og det tyske forslag er dødt.
Pres for større smidighed
Noget andet er at finde modeller, som kan smidiggøre og effektivisere forhandlingerne og samtidig respektere reglerne. Et fælles fransk-tysk oplæg arbejder blandt andet med muligheden for, at ansøgerlande deltager i arbejdsgrupper under EU-Kommissionen. EU-Kommissionen kan forenkle arbejdsgange i vurderingen af et ansøgerlands fremskridt på vejen mod at leve op til EU’s regelsæt, det såkaldte acquis communautaire.
Den grundlæggende idé er, at landene undervejs i processen får lejlighed til at deltage i forskellige dele af EU’s politik, når de på disse områder lever op til EU’s krav. De skal også råde over den økonomiske, politiske og administrative kapacitet til at være med.
Men tilpasningen er allerede i gang. Den 19. marts meddelte EU-Kommissionen, at EU har bevilget 12 millioner euro til Ukraine med henblik på at fremme landbrugsreformer og fødevaresikkerhed.
Det er led i en proces, som skal lette overgangen og føre til en form for glidende medlemskab, og EU-Kommissionen skal nu udarbejde forslag til nye procedurer og arbejdsmetoder under optagelsesforhandlingerne.
Ukraine har meget at leve op til
Det betyder ikke, at EU slækker på kravene, og Ukraine har meget at leve op til.
De seneste måneders afsløringer af korruption langt ind i præsidentens egen kreds hjælper ikke, og ukrainerne er bevidste om problematikken. En måling foretaget af instituttet Sociopol viser, at 35,6 procent af de adspurgte ukrainere mener, at korruptionen er den største hindring for medlemskab.
Det har heller ikke hjulpet, at præsident Zelenskyj sidste år forsøgte at gennemføre en lov, som lagde dele af justitsvæsenet direkte under politisk kontrol. Han opgav først idéen, da han – som en dansk EU-diplomat formulerer det over for POV International – fik vredet armene om af flere EU-ledere.
Alene på disse områder forestår mange års arbejde, for korruptionen er et indgroet fænomen i landets politiske kultur.
”Zelenskyjs tætte forbindelser til visse oligarker med meget betænkelige forretningsmetoder giver også anledning til bekymring i Bruxelles,” siger den samme kilde.
Det vækker også bekymring i flere lande, at præsident Zelenskyj i de seneste uger har hædret nu afdøde ukrainske nationalister, der under 2. verdenskrig samarbejdede med Nazi-Tyskland som et led i deres kamp mod Sovjetunionen. Ikke mindst den israelske regering har protesteret voldsomt.
Behov for overgangsordninger
Landets økonomiske strukturer er på flere områder stadig præget af den kommunistiske arv. Der skal store administrative reformer til, før det ukrainske samfund vil være i stand til at administrere og håndtere hjælpeprogrammer til snesevis af milliarder euro. Det har selv et gammelt EU-land som Italien svært ved i dag.
På alle områder vil der blive taget højde for konsekvenserne af det russiske overfald på Ukraine.
Men den dag, Ukraine bliver medlem, skal landets økonomi selv være i stand til at stå sig i konkurrencen med andre EU-lande. Alene derfor er lang tids forberedelse og massiv hjælp både under forhandlingerne og efter medlemskabet en forudsætning. Ellers ender det meget galt, lyder den enstemmige vurdering i Bruxelles.
Men der er muligheder for smidige løsninger, siger EU-eksperten Stéphane Maillard fra tænketanken Institut Jacques Delors til avisen Le Monde. På udvalgte områder kan EU og de kommende medlemslande beslutte overgangsordninger.
Det skete for eksempel med optagelsen af flere østeuropæiske lande, hvis håndværkere, lastbilchauffører og andre først fik adgang til at arbejde frit i EU efter en overgangsordning.
Uro i landbruget
Det vil også lette på nervøsiteten i flere medlemslande, ikke mindst i Østeuropa og de baltiske lande, der kommer til at mærke konkurrencen fra et stort land med 45 millioner indbyggere.
Tilsvarende ser landmændene i lande som Frankrig, Polen og Spanien, der modtager store summer fra EU’s landbrugsstøtteordninger, med uro på ukrainsk medlemskab. Ukraines landbrugsarealer svarer til en femtedel af de samlede arealer i EU, og ukrainske landmænd kommer til at sætte sig på en stor del af pengene.
Samtidig kræver en række lande som Danmark en stærk begrænsning af EU’s landbrugsstøtteordninger i det kommende EU-budget. De europæiske landbrugsorganisationer afviser kategorisk nedskæring i støtten, og der er lagt op til vanskelige forhandlinger – og massive demonstrationer fra landmændenes side.
Men det er overdrevet at give Ukraine skylden. Ukraine skønnes at ville modtage mellem 9-11 milliarder euro årligt under den nuværende landbrugsstøtte. Til sammenligning har Europa afsat knap 260 milliarder euro til ukrainerne siden krigens udbrud.
Ukraine slår ikke hul i EU-budgettet
Tilsvarende vil Ukraine ikke slå bunden ud af EU’s budget. Tænketanken Institut Bruegel i Bruxelles vurderede i en analyse sidste år, at ukrainsk medlemskab i dag ville påvirke EU’s budget med 19 milliarder euro. Det samlede budget er 175 milliarder euro. Tænketanken Institut Jacques Delors satte tallet til 11-12 milliarder.
Ukraine bliver medlem af EU, medmindre regeringerne eller befolkningerne i et eller flere af de nuværende medlemslande spænder ben ved en folkeafstemning
”Det er et betydeligt beløb, men det er til at overskue,” vurderede økonomen Zsolt Darvas fra Bruegel-instituttet ved fremlægningen af rapporten. Dertil kommer, at beregningerne forudsætter, at Ukraine genvinder alle tabte områder. Hvis det ikke sker – hvilket er sandsynligt – bliver omkostningerne endnu lavere.
Ukraine bliver medlem af EU, medmindre regeringerne eller befolkningerne i et eller flere af de nuværende medlemslande spænder ben ved en folkeafstemning. Dertil kommer uvisheden om karakteren af en fredsordning med Rusland og om den sikkerhedsmæssige arkitektur i Europa omkring 2035. Men forhandlingerne er langt om længe gået officielt i gang – og det er et positivt skridt for Ukraine og Europa.
Ukraine og EU
Siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har krigen fyldt meget i nyhedsstrømmen, og den har sat sit tydelige præg på debatten i Europa. Før krigen havde Ukraine et ønske om at blive medlem af EU, og dette er stadig en vigtig del af vores forhold til Ukraine. Men Ukraine-sagen har også delt holdningerne i Europa, både hvad angår støtten til landet i krigen mod Rusland, og til hvordan det fremtidige samarbejde skal se ud.
Med dette tema kaster POV det store blik på Ukraine og vores forhold til Ukraine. Hvordan har krigen i Europas baghave påvirket den indre sammenhængskraft i EU? Ser EU sig selv som en mægler i krigen, og i hvor høj grad betragter vi den militære indsats som en hjælp og støtte til det trængte land?
Hvordan har det påvirket EU’s forhold til Rusland? Og hvad betyder det eksempelvis, at EU’s samhandel med Rusland havde en samlet værdi på mere end 250 mia. euro, hvilket langt overstiger samhandelen med Ukraine?
Gennem temaets artikler og læserarrangementer vil POV både tage fat på de strategiske og storpolitiske dagsordener og det mere nære som økonomi og de praktiske konsekvenser, hvilket alt sammen har indflydelse på, hvordan vi betragter Ukraine, som ligger lige op ad EU’s ydre grænse.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og