UKRAINE // KOMMENTAR – Fireårsdagen for krigen i Ukraine blev hurtigt overhalet af begivenhederne. USA’s og Israels angreb på Iran har ændret det geopolitiske landskab og svækket en af Ruslands vigtigste allierede. ”Endnu en gang er situationen i Ukraine ændret på få dage.” Ifølge Ukraine-kender Jens Alstrup står Ukraine stærkere nu end for blot en uge siden.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det blev tredje gang, at vi markerede årsdagen for krigen i Ukraine. Alle partier undtagen Borgernes Parti bakkede op om dagen. Syv af 11 partier stillede op til demonstrationen foran den russiske ambassade den 24. februar. To af partierne ville gerne have deltaget, men kunne ikke. Det er flot og viser, at opbakningen til Ukraine er intakt.
Når det er sagt, så er der sprækker. Der tales om, at nu bliver støtten nok uændret. Vi er ikke så offensive i vores tilgang mere. Formanden for Dansk Folkeparti var ude at sige, at Ukraine har tabt, og partiets repræsentant i EU-Parlamentet har meldt sig ind i gruppen med Ungarns Orbán, der er direkte pro-russisk.
Trumps krig mod Iran åbner for nye muligheder for Europa
Sidste officielle, danske ændring var, at vi tillader ukrainske våbenfabrikker at etablere produktion i Danmark, langt fra de russiske missilers rækkevidde. Men at organisere frivillige med en vis finansiering fra Danmark til at udføre opgaver bag eller nær fronten, til at aflaste den ukrainske hær eller i det hele taget at tænke helt nyt forekommer reelt at være uønsket. Initiativer ignoreres. Man giver end ikke et svar på en henvendelse, men det er jo også en slags (uopdragent) svar.
Spænd sikkerhedsselen: Nu går det stærkt … igen
På selve fireårsdagen stod Ukraine i en meget vanskelig situation. Jo, januar og februar var nominelt gode måneder, hvor Ukraine erobrede mere land tilbage, end russerne tog fra Ukraine. Men det var en meget hård vinter med ned til minus 26 grader om natten, og den russiske logistik har under hele krigen været markant ringere end den ukrainske. Med andre ord: Det var russerne, der frøs mere end ukrainerne, selvom lige netop vinter mildest talt er noget, som russerne ellers er vant til at leve med hjemmefra.
Men at fronten flytter sig over nogle marker og totalt smadrede landsbyer, flytter ikke meget i forhold til udsigterne for krigen som sådan. Selv ukrainske officerer og soldater, der ellers har kæmpet under hele krigen, taler nu åbent om, at Ukraine ikke kan genvinde hele deres land. Jo, de giver mig ret i, at selvfølgelig kan de det, hvis de får fuld støtte fra Europa, for med deres logik ville Israel for længst være fjernet fra landkortet, men realiteten er, at de ikke regner med at opnå den støtte, bortset fra når der holdes taler. Ord er der ikke mangel på. Handling kommer desværre mest fra de små lande i nord som fx Danmark. USA svigter.
At gå ind i Mellemøsten er historisk set et temmelig håbløst projekt
Man skal heller ikke glemme situationen i baglandet. Livet har været svært for de civile i Ukraine denne vinter. Der har været langvarige strømafbrydelser, og mange varmeværker er blevet bombet. Hvor jeg opholder mig, var der kun 12 grader i mange dage, og det skal jeg være glad for. Andre havde frost inde i lejlighederne her i Kyiv og andre steder i Ukraine. Krigen slider på befolkningen. Igen må jeg tilføje, at nok ønsker næsten alle fred, men jeg har til gode at møde nogen, der ønsker at følge de russiske krav, der i realiteten vil være slutningen på et selvstændigt Ukraine.
Det var situationen frem til USA’s og Israels angreb på Iran. Man kan mene meget om det angreb. Rigtig meget. Men det står meget klart, at Rusland reelt har mistet en meget vigtig allieret. Det svækker Rusland betydeligt, om ikke andet så for nærværende. Man skal ikke undervurdere Ruslands evne til at tilpasse sig og lade befolkningen betale prisen.
Intet gratis måltid
At gå ind i Mellemøsten er historisk set et temmelig håbløst projekt, og jeg ved måske mere end mange om den region, men der er mange, som ved meget mere end jeg. Det emne holder jeg mig fra. Men jeg må konstatere, at Europa igen er sat på sidelinjen.
USA – eller måske snarere Trump, for hans engagement i nye krige er ikke populært i hans egen base – går ikke ind for at hjælpe den civile venezuelaner, ukrainer eller iraner. Da Maduro blev væltet i Venezuela, var det ikke den demokratiske opposition, der fik magten, men tværtimod næste led i Maduros diktatur. Nu er det oliekontrakter til amerikanske selskaber, der er i fokus.
I Iran talte Trump kortvarigt om støtte til den demokratiske oppositions demonstrationer, men intet skete, før de bogstaveligt talt var slagtet i de iranske byers gader. Hvad Trump vil opnå, er svært at sige, men det skal nok vise sig at være personlige interesser, ligesom det har været i talrige andre situationer.
Trump beskyldte Ukraine for at være korrupt og at udfordre til 3. verdenskrig. Ja, han mente endda på et tidspunkt, at Ukraine selv var skyld i krigen. Hvorefter han selv angriber et land, hvor Rusland for nylig har lovet sin fulde støtte (og svigtet den). Men mineraler i Ukraine og handel med Rusland forekommer at være et meget vigtigt element i Trumps bevidsthed, når han taler om nødvendigheden af, at der kommer fred i Ukraine.
Djævlen ligger i detaljen – og troen på, at Moskva vil noget som helst godt for Ukraine, har ingen i Kyiv
Trumps udsending til at forhandle fred mellem Ukraine og Rusland, Witkoff, har ifølge den kendte og prisbelønnede journalist Caolan Robertson omfattende økonomiske interesser i Rusland, og han har besøgt Rusland mange gange for at forhandle og aldrig Ukraine.
Således ser det også i forhold til forhandlingerne om fred meget svært ud for Ukraine. Om det var tilsigtet eller af ren amatørisme og rent tilfælde fra Trumps side, skal være usagt, men der er dog et lyspunkt. Søndag den 1. marts udtrykte Rusland accept af, at USA sammen med Europa militært garanterer for en fredsaftale. Hvis det virkelig har sin rigtighed, så kan det give nogle reelle muligheder for en forhandlet fredsaftale.
Men måske håber Moskva på en garanti i stil med den fra Budapest i 1994, som har vist sig at være helt og aldeles værdiløs. Djævlen ligger i detaljen – og troen på, at Moskva vil noget som helst godt for Ukraine, har ingen i Kyiv.
Løsningen er ikke så svær endda
I en verden, hvor personlig berigelse gennem et embede end ikke forsøges at blive bortforklaret, men præsenteres i fuld offentlighed uden nogen skam, ville det være befriende, om Europa dannede en koalition. Ikke i ord, dem har vi til overflod fra fx Frankrig, men i handling.
Hvad der skal til for at sætte tingene på plads med en ukrainsk sejr, er ikke så svært. Der er masser af erfaringer med, hvad der ikke virkede (før 1916 i Første Verdenskrig), og hvad der rent faktisk bragte sejren under Første og Anden Verdenskrig. En samlet enhedskommando og centralisering af rustningsindustrien og en politisk beslutning om at vinde og så ellers at lade en dygtig generalstab udføre det i praksis. Så enkelt er det politisk, og så kompliceret er det militært.
Trumps krig mod Iran åbner for nye muligheder for Europa. Vi har haft mange over de seneste fire år, og jo, vi har gjort en del, for uden Europas støtte til Ukraine ville Rusland have vundet nu. Men vi har aldrig for alvor taget fat. Vi kan stadig gøre det. Og det vil være godt at vise verdens diktatorer, at der er grænser for, hvad Europa vil finde sig i.
Endnu en gang er situationen i Ukraine markant ændret på få dage.
Trumps krig mod Iran åbner endnu en gang for nye muligheder for Europa
Demonstrationen foran den russiske ambassade den 24. februar 2026 var organiseret af foreningerne Frihed for Ukraine og Association of Ukrainians in Denmark med støtte fra Kolo Nordic og Wings of Denmark.
Politiet anslog, at der var næsten 1000 demonstranter. Desværre en markant nedgang fra 2025, men stadig flot fremmøde i en tid, hvor der er nok at protestere imod. Artiklens forfatter er formand for Frihed for Ukraine.
Djævlen ligger i detaljen – og troen på, at Moskva vil noget som helst godt for Ukraine, har ingen i KyivAt gå ind i Mellemøsten er historisk set et temmelig håbløst projek
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og