ATP: Vi ville blive rigere, hvis vi selv kunne bestemme

Danskernes samlede pensionsformue kunne have været 575 mia. kr. højere end den reelt er i dag. Hvis altså man havde lov til at betale sine ATP-bidrag til andre pensionskasser end ATP, skriver Anne Mette Foreman. Foto: Kristoffer Trolle via Wikimedia Commons

Anne-Mette Foreman 10.03.2026

ATP // KOMMENTAR – “Uanset om vi får en rød, blå eller midterregering efter den 24. marts, vil det være oplagt at omgøre loven om obligatorisk ATP-bidrag, og i stedet gøre det valgfrit, hvilken pensionskasse man bidrager til. Det ville gøre nye skatter på formuer og boligavancer fuldstændigt unødvendige, og det ville være win-win, både for borgerne, for statens skatteindtægter og for at modvirke stigende ulighed i samfundet,” skriver Anne-Mette Foreman.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der har været meget tale om den nyligt vedtagne fødevarecheck, hvor 2.500 kroner gives til 2,2 millioner danskere, og om hvem en eventuel formueskat eller boligavanceskat ville ramme. Men meget mindre tale om de 100.000 kroner, som knap seks millioner danskere er gået glip af.

At lade ATP-systemet fortsætte ville være lemfældig omgang med borgernes penge. Eller det, der også kaldes for dårlig forvaltning

Jeg taler om de 100.000 kroner, som alle danskere, ifølge aktuar Jørgen Svendsen, kunne have haft ekstra i deres pensionsopsparing – hvis altså man havde lov til at betale sine ATP-bidrag til andre pensionskasser end ATP. Danskernes samlede pensionsformue kunne med andre ord have været 575 mia. kr. højere, end den reelt er i dag.

ATP bryster sig af forudsigelighed og stabilitet i forhold til mere risikovillige pensionskasser, men det gør PKA, Lægernes Pensionskasse, Akademikernes Pension, P-plus, Pensam og Lærernes Pension også, skriver Anne-Mette Foreman. Foto: ATP

Tilsvarende er staten gået glip af milliardindtægter fra beskatning af pensionsindtægter. Indtægter, som jo snildt ville kunne have finansieret lilleskoler og mange andre nye initiativer – uden behov for nye skatter på formuer eller boligavancer.

Facts om ATP

Men lad os lige kigge på et par nylige facts om ATP:

ATP er gradvist dalet til nu at rangere som nr. 99 ud af 100 danske virksomheder i den seneste imageanalyse.
På fem år er ATP’s formue udhulet fra 947 milliarder kroner til 694 milliarder kroner – altså med knap 30 %.
Alligevel udbetalte ATP 623 millioner kroner i bonus til 33 medarbejdere i 2025, altså i snit knap 20 millioner kroner oven i deres egentlige løn.

5,7 millioner danskere er *tvunget* til at betale til ATP ved lov og har været det i årtier. Milliardbeløb er blevet sat over styr undervejs, både for danskerne og i form af tabte skatteindtægter, mener Anne-Mette Foreman. Foto: ATP

ATP bryster sig af forudsigelighed og stabilitet i forhold til mere risikovillige pensionskasser, men det gør PKA, Lægernes Pensionskasse, Akademikernes Pension, P-plus, Pensam og Lærernes Pension også – og de har alle formået at forøge hver hundredekroneseddel, der blev investeret i 2018 til 140-160 kroner. ATP derimod reducerede samme 100 kroner til 94 kroner i samme periode.

Det ville måske ikke være så alvorligt, hvis man frit kunne vælge, om man ville være med i ATP, eller hvis ATP fungerede lige så godt som f.eks. den norske oliefond. Men 5,7 millioner danskere er tvunget til at betale til ATP ved lov og har været det i årtier. Milliardbeløb er blevet sat over styr undervejs – både for danskerne og i form af tabte skatteindtægter.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad oplyser, at hver tredje af vores pensionister kun har folkepensionen og ATP-pensionen at gøre godt med. ATP’s manglende afkast er derfor specielt problematisk for de fattigste pensionister. Men også for dem med kun løs tilknytning til arbejdsmarkedet eller på deltid, ofte kvinder, bliver ramt.

Og hvis pensionsalderen nu øges, vil ATP’s manglende afkast ramme de unge, der betaler mere til ATP (fordi de arbejder flere år), men modtager mindre, fordi de først får ATP-pension flere år senere end deres forældre.

Disse tre grupper får simpelthen et langt dårligere pensionsafkast end andre – med øget ulighed i samfundet til følge.

Uanset om vi får en rød, blå eller midterregering efter den 24. marts, vil det derfor være oplagt at omgøre loven om obligatorisk ATP-bidrag, og i stedet gøre det valgfrit, hvilken pensionskasse man bidrager til. Det ville gøre nye skatter på formuer og boligavancer fuldstændigt unødvendige. Og det ville være win-win både for borgerne, for statens skatteindtægter og for at modvirke stigende ulighed i samfundet.

At lade ATP-systemet fortsætte ville være lemfældig omgang med borgernes penge – eller det, der også kaldes for dårlig forvaltning.

Debat er demokratiets brændstof. Klik for at møde bredden af stemmer og emner i POV.
Du kan også selv komme til orde ved at sende et debatindlæg til redaktionen@pov.international

Anne-Mette Foreman

Anne-Mette Foreman er uddannet mejeriingeniør (cand.lact.) fra Københavns Universitet. Hun startede sin karriere med produktudvikling af fødevarer i danske og internationale virksomheder, men har tilbragt størstedelen af sit arbejdsliv i Europa-Kommissionen. Her blev hun tidligt gruppeleder for 30 forskere der udviklede analysemetoder til fødevarekontrol. Gradvist bevægede hun sig mere og mere mod kommunikation og formidling af videnskabelige resultater, noget hun har vundet adskillige priser for, bl.a. da hun var vicekontorchef for Kommunikation. Inspireret af sin internationale opvækst og familie er hun stærkt politisk interesseret og en ivrig samfundsdebattør. Derudover er hun formand for to bestyrelser i Bruxelles, hvor hun bor sammen med sin familie.