USA OG BRASILIEN // ANALYSE – Torsdag i sidste uge vågnede verden op til en ny realitet, hvor Trumps importtold ramte vidt og bredt. Trumps grundlæggende argument er, at verdenshandelen er ”unfair” over for USA, og at han vil bruge told til at rette op på USA’s mangeårige handelsunderskud. Argumentet er generelt økonomisk tvivlsomt, og i forhold til Brasilien er sagen primært politisk og desuden et direkte angreb på landets demokratiske institutioner.
BRASÍLIA – Donald Trump underskrev 30. juli et dekret, som fra 7. august forøgede den generelle toldsats på varer importeret fra Brasilien fra ti procent til 50 procent. Der er ganske vist 694 produktkategorier, som er undtaget for told, men dekretet har sendt chokbølger gennem landets økonomiske og politiske landskab.
Brasilien er Latinamerikas største økonomi, og USA er landets næststørste eksportmarked, så en kraftig nedgang i eksporten til USA kan få betydelige økonomiske og politiske konsekvenser.
Dekretet kom ikke som en overraskelse, for den amerikanske præsident havde allerede annonceret toldsatserne 9. juli. Det skete i et brev stilet til den brasilianske præsident Lula, og her var der nævnt tre årsager til at indføre tolden.
For det første var det den igangværende retssag mod tidligere præsident Jair Bolsonaro. Han er anklaget for forsøg på statskup i 2022, og Trump kaldte sagen en ”heksejagt” og krævede, at den skal stoppes ”IMMEDIATELY”.
Man skal helt tilbage til 2007, hvor der var boom i råvarepriserne, for at finde et år, hvor Brasilien havde overskud på varehandlen med USA
Den anden grund var, at den brasilianske højesteret har udstedt en række begrænsninger på, hvad der må ytres på sociale medier i et forsøg på at dæmme op for ”fake news”. Højesteret har tvunget flere sociale medier til at lukke en række konti, som spredte falske nyheder, og det har især ramt tilhængere af den yderste højrefløj. Trump anså dette for et angreb på ytringsfriheden.
Den sidste grund var, at der ifølge Trump er et ”very unfair trade relationship”. Tolden er derfor nødvendig for at rette op på ”Brazil’s Tariff, and Non-Tariff, Policies and Trade Barriers, causing these unsustainable Trade Deficits against the United States. This Deficit is a major threat to our Economy and, indeed, our National Security!”
Langvarigt handelsoverskud med Brasilien
Hvis man ser nærmere på de tre argumenter, så er der ganske rigtigt en pointe med, at Brasilien generelt har en ret høj importtold. Mange importerede produkter er uforholdsmæssigt dyre, især når man tager højde for befolkningens købekraft. Det ironiske er, at det afspejler Trumps egen toldpolitik og slogan Make America Great Again.
De høje brasilianske toldsatser stammer fra, at landet i årtier har forsøgt at skabe økonomisk vækst ved at beskytte den hjemlige økonomi mod konkurrence udefra. Man kan sige, at Tornar o Brasil Grande – Make Brazil Great – har været skiftende brasilianske regeringers implicitte slogan i de sidste mange år. Det, som Trump er utilfreds med i Brasilien, er dermed den selvsamme politik, som han selv er fortaler for hjemme.
Trump tager derimod fejl – eller lyver bevidst – når han påstår, at den brasilianske toldpolitik har ført til et ”unsustainable Trade Deficit”.
Ifølge det amerikanske Office of the United States Trade Representative havde landet i 2024 et handelsoverskud i forhold til Brasilien på 29,9 milliarder dollars fordelt på 6,8 milliarder dollars i varehandlen og 23,1 milliarder dollars i handlen med serviceydelser. Og det er ikke noget nyt! Man skal helt tilbage til 2007, hvor der var boom i råvarepriserne, for at finde et år, hvor Brasilien havde overskud på varehandlen med USA.
På den baggrund er påstanden om, at det ”uholdbare handelsunderskud” er en ”større trussel mod USA’s økonomi og nationale sikkerhed” taget ud af den blå luft. Det gør det relevant at se på de to andre grunde, som Trump nævner for at indføre straftold.
Bolsonaros privatsekretær er kronvidne
Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International er tidligere præsident Jair Bolsonaro og en række af hans nærmeste ministre og medarbejdere tiltalt for at have forsøgt at gennemføre et statskup i slutningen af 2022. Straframmen er på over 40 års fængsel, og Trump kalder sagen for en ”heksejagt”.
Det kan der imidlertid stilles kraftigt spørgsmålstegn ved.
Hvis man ser nærmere på detaljerne, ser anklagemyndigheden ud til at have en godt underbygget sag. Ifølge de brasilianske medier er den almindelige forventning blandt de juridiske eksperter da også, at Bolsonaro bliver dømt og får en straf i den høje ende af strafferammen.
Anklagerne bygger blandt andet på, at Bolsonaros privatsekretær fra præsidentperioden, oberstløjtnant Mauro Cid, har indgået en aftale om strafnedsættelse mod at være kronvidne i sagen. Mauro Cids vidneudsagn er blevet underbygget og konfirmeret af Det Føderale Politis egne undersøgelser, som er offentliggjort i en rapport på næsten 900 sider.
Afhøringerne af Bolsonaro og de andre anklagede, som blev vist direkte på TV, førte derfor ikke til, at der blev stillet grundlæggende spørgsmål ved hverken de handlinger eller de fysiske beviser, som indgår i anklageskriftet. Forsvarets strategi var derimod at hævde, at så længe at kuppet ikke blev effektueret, var der kun tale om ”private” diskussioner, overvejelser og frustrationer – nogle gange sagt over en øl eller to for meget – om hvordan man skulle forholde sig til valgnederlaget.
Det virker derfor på forhånd højst usandsynligt, at Højesterets højt profilerede og meget selvbevidste dommere har tænkt sig at bøje sig for presset og kompromittere retssystemets uafhængighed
Forsvaret argumenterede desuden for, at grundpræmissen for de muligheder, som blev overvejet af Bolsonaro og de andre anklagede, altid var, at de skulle være tilladt ifølge den brasilianske grundlov.
Beskrivelsen af forløbet peger imidlertid på, at kuppet primært ikke blev til noget, fordi den Bolsonaro udpegede hærchef, general Freire Gomes, nægtede at deltage.
Retssagen nærmer sig sin afslutning. Man mangler kun, at forsvaret kommer med sine afsluttende skriftlige bemærkninger, før dommerne begynder på voteringen. Dommen bliver derfor formodentlig afsagt i slutningen af august eller starten af september.
Angreb på Brasiliens demokratiske institutioner
Da selve hændelsesforløbet er veldokumenteret, er det juridiske spørgsmål, som skal afgøres i højesteret, derfor, om aktiviteterne udgør handlinger, der forbereder et kup. Et kupforsøg behøver vel at mærke ikke at være succesfuldt for at være strafbart i Brasilien. Logikken er, at hvis et kup lykkes, vil de ansvarlige sidde på magten efter kuppet og næppe straffe sig selv. Der findes en tilsvarende logik i den danske straffelovs paragraf 111. Her er strafferammen fængsel på livstid.
På den baggrund er kravet om at stoppe retssagen et fuldt angreb på Brasiliens grundlæggende demokratiske institutioner. Det er et angreb på den lovgivende magts rettighed til at lave love, som straffer kupforsøg. Det er et angreb på den udøvende magts pligt til at gennemføre politimæssige undersøgelser af eventuelle lovovertrædelser. Endelig er det et angreb på den dømmende magts pligt til at dømme efter loven uanset den anklagedes status.
Det samme gælder for argumentet om, at der ikke er ytringsfrihed i Brasilien. Højesteret har i en række konkrete sager lukket specifikke konti på sociale medier, fordi de har spredt ”fake news”, opfordret til kup og udbredt trusler. Det har primært ramt profiler på den politiske højrefløj. Der er således tale om, at Højesteret forfølger personer, som overtræder den eksisterende lovgivning. X – det tidligere Twitter – var desuden helt lukket i en periode i 2024, fordi firmaet ikke havde en juridisk repræsentant i landet.
Denne indblanding i et andet lands suverænitet er ikke alene højest usædvanlig. Den ser indtil videre også ud til at have givet kraftigt bagslag i forhold til de intentioner, som Trump havde både på egne vegne og på vegne af Bolsonaro.
Skyder sig selv i foden
Forsøget på at hjælpe Bolsonaro ser ud til at være blevet faciliteret af Bolsonaros søn Eduardo. Han rejste i marts 2025 til Washington, hvor han siden har drevet en flittig lobbykampagne over for den amerikanske regering til fordel for sin far. Det har så åbenbart givet en form for gevinst nu i form af den amerikanske toldkrig.
Problemet for Bolsonaro er, at der ikke er udsigt til, at indsatsen vil have den ønskede effekt. Det brasilianske retssystem generelt og Højesteret i særdeleshed havde flere alvorlige armlægninger med Bolsonaro under hans præsidentskab. Det virker derfor på forhånd højst usandsynligt, at Højesterets højt profilerede og meget selvbevidste dommere har tænkt sig at bøje sig for presset og kompromittere retssystemets uafhængighed.
Tværtimod har det allerede ført til nye sanktioner og problemer for Bolsonaro.
Højesteretsdommer Alexandre de Moraes, som er den ledende dommer i sagen mod Bolsonaro, har reageret på det amerikanske pres ved at sige, at det er et Bolsonaro-orkestreret forsøg på at påvirke domstolenes uafhængighed.
Det er strafbart, og i første omgang udstedte Moraes derfor forbud mod, at Bolsonaro måtte optræde på sociale medier, hvorfra han kunne presse yderligere på for at få påvirket sin egen retssag. Samtidig blev Bolsonaro udstyret med en elektronisk fodlænke, måtte kun færdes uden for sin bolig på hverdage mellem klokken 7 og 19, og han fik også forbud mod at komme tættere end 200 meter på udenlandske ambassader i Brasília. Det stoppede imidlertid ikke Bolsonaro.
Da hans tilhængere havde indkaldt til støttedemonstration 3. august i Rio de Janeiro, deltog Bolsonaro kortvarigt via en mobiltelefon, og dette blev transmitteret på sociale medier.
Det opfattede Moraes som en overtrædelse af forbuddet, og dagen efter blev Bolsonaro sat i husarrest, fik inddraget sin mobiltelefon og må nu kun have kontakt med den nærmeste familie og sine advokater.
Upopulært i befolkningen og erhvervslivet
Trumps pres ser heller ikke ud til at vinde genklang i den brasilianske befolkning, hvilket hænger sammen med, at mange brasilianere generelt har et ambivalent forhold til USA. På den ene side er det en storebror, der bliver set op til og tiltrækker mange immigranter. På den anden side har man historisk ofte følt sig presset af netop USA, som har en historie med en lang række politiske og militære indgreb til fordel for militærdiktaturer i Latinamerika.
Meningsmålinger peger da også på, at Trumps pres for at få Bolsonaro reddet fra retssagen har haft den modsatte effekt blandt mange brasilianere. Lulas meningsmålinger, som ellers har lidt længe, er steget på det seneste. En meningsmåling viste ligeledes, at godt 60 procent af brasilianerne sagde, at de ved valget i 2026 ikke vil stemme på en præsidentkandidat, som gik til valg på et løfte om at give amnesti til Bolsonaro.
Meningsmålinger peger da også på, at Trumps pres for at få Bolsonaro reddet fra retssagen har haft den modsatte effekt blandt mange brasilianere
Politikere på højrefløjen har også sendt blandede signaler om, hvordan de ser på sagen. São Paulos guvernør Tarcísio de Freitas var således fraværende ved pro-Bolsonaro demonstrationen i São Paulo 3. august, selvom han var minister under Bolsonaro og ellers støtter ham i tykt og tyndt.
Han er imidlertid også en sandsynlig kandidat ved præsidentvalget i 2026. Hans fravær ved demonstrationen var måske et forsøg på at holde en vanskelig balancegang mellem at være højrefløjens kandidat, men ikke at være mere allieret med Bolsonaro, end at det skræmmer for mange vælgere væk.
Det amerikanske pres er heller ikke populært i erhvervslivet, som ellers generelt er pro-Bolsonaro. Her er der betydelig panik med udsigt til, at toldsatserne kan ramme økonomien i større omfang.
Endelig ser det ud til, at Kina øjner en mulighed for at få endnu tættere forbindelser til Brasilien, end det allerede er tilfældet. Fra kinesisk side har man efter annonceringen af Trumps toldsatser åbnet for yderligere import fra Brasilien og andet økonomisk samarbejde.
Resultatet af Trumps angreb på Brasiliens demokratiske institutioner for at hjælpe Bolsonaro kan derfor meget vel føre til følgende scenarie:
Bolsonaro og hans medtiltalte får deres straffe alligevel, Lula bliver genvalgt ved næste præsidentvalg, Brasilien og Kina indleder et endnu tættere økonomisk og politisk samarbejde, og de amerikanske forbrugere kommer til at betale dyrere for traditionelle brasilianske eksportvarer som for eksempel kaffe.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og