TYSKLAND // ANALYSE – I Tyskland baner en dyb tillidskrise vejen for det yderste højre, skriver Rune Delfs. AfD står klar til at kapitalisere på politikerleden, og fraktionsformanden for Unionen (CDU/CSU), Jens Spahn, har selv åbnet døren på klem med sine udtalelser om en “normalisering” i forholdet til partiet.
Resten af Europa har næsten allerede fortrængt Corona og dens strabadser, men Tyskland står for tiden midt i en politisk krise, der trækker sine spor tilbage til pandemikaosset, vennetjenester og mulig korruption under værnemiddelindkøbet. Potentielt kommer det til at koste de tyske skatteydere dyrt: Det anslås, at regningen kan løbe op i op mod 3,5 milliarder euro.
I centrum for skandalen står Jens Spahn (CDU), som i skrivende stund er fraktionsformand i forbundsdagen for Unionen (CDU/CSU). Som Sundhedsminister under opstarten af Coronapandemien var han ansvarlig for indkøb af diverse værnemidler.
Nu har en rapport på 168 sider, der er bestilt af hans efterfølger som minister, Karl Lauterbach (SPD), vakt opmærksomhed og kritik. Flere og flere stemmer kræver nu, at Spahn træder tilbage.
Vennetjenester, provisioner og profitmaksimering blandt politikere
Den såkaldte Sudhof-rapport beskriver flere problematiske hændelser og beslutninger, som indikerer grove forsømmelser og mulig korruption.
Sundhedsministeriet besluttede således hurtigt, at en mellemstor logistikvirksomhed ved navn Fiege skulle være ansvarlig for opbevaring og distribution af de enorme mængder af masker.
Ifølge rapporten blev kritiske interne stemmer i ministeriet, der påpegede Fieges manglende evne til at håndtere ordre på den størrelse og korrekt lagring af sundhedsværnemidler, ignoreret.
Embedsværket anbefalede de store udbydere (DB Schenker og DHL). Men Jens Spahn insiterede på Fiege. Beslutningen blev truffet uden udbudsrunde og grundig risikovurdering. Kritikere fremhæver, at Fiege kommer fra Spahns hjemstavn i nabovalgkredsen til Spahns egen. Ligeledes har Fieges ejere og ledelse tætte relationer til CDU, idet de sidder i CDU’s Wirtschaftsrat, en slags erhvervslobby for partiet.
Det stod hurtigt klart, at logistikeren var håbløst overbelastet med den slags opgave, så ved siden af rod, dårlig koordinering og forsinkelser blev maskerne også lagret uhensigtsmæssigt. På trods af dette så Jens Spahn efterfølgende bort fra at kræve erstatninger af virksomheden for den opståede skade.
Den schweiziske virksomhed Emix profiterede ekstremt under pandemien, idet prisen for en FFP2-maske i gennemsnit lå på 5,58 Euro og til dels helt op til 7 Euro pr maske. Selvom der ifølge inspektions- og certificeringsorganisationen TÜV NORD var kvalitetsmæssige problemer ved 48 % af maskerne, accepterede Spahns sundhedsministerium leveringen og betalte.
Kontakten til den schweiziske virksomhed blev formidlet af datteren af Gerold Tandler, en tidligere generalsekretær for CSU. Hun har et formidabelt netværk indenfor Unionspartierne CDU og CSU og tjente en formidlingsprovision på 48,4 mio. Euro. I 2023 blev hun dømt til 4,5 års fængsel – ikke på grund af korruption, men på grund af skatteunddragelse i forbindelse med denne formidlingsdeal.
Der er flere CDU/CSU-politikere, der i løbet af Coronapandemien fik tjent kassen på forskellige deals, formidling og provisionsbetalinger.
To Bundestags-medlemmer ,Georg Nüßlein og Alfred Sauter, kom i myndighedernes søgelys for formodet bestikkelse. Domstolen afviste dog sagen, så de kunne beholde deres hhv. 660.000 og 1,2 mio. euro.
Niels Korte, der indtil 2021 også var medlem af Bundestag for partiet CDU, fik i 2020 en aftale med sundhedsministeriet om leveringen af 20 millioner masker til en pris på samlet 107 mio. euro. Efter at det blev offentligt kendt, at han var involveret i den slags forretninger med ministeriet, trådte han tilbage fra sit mandat i Bundestag.
Han fik dog et erstatningsbeløb på knap 18 mio. euro af ministeriet uden modydelse eller retsgrundlag, hedder det i Sudhof-rapporten.
”Open-house”-proceduren og enerådigt lederskab
Den store økonomiske skade skete dog i forbindelse med en ”open-house”-procedure, som Spahn iværksatte i marts 2020.
Denne hurtige udbudsmodel skulle sikre forsyning med masker, idet den sikrede enhver leverandør, der kunne tilbyde FFP2-masker en fast pris på 4,5 Euro pr. stk. Som følge heraf meldte sig 700 leverandører og sundhedsministeriet bandt sig juridisk til køb af 5,7 mia. masker.
Sudhof-rapporten kritiserer derudover Jens Spahns enerådige ageren, idet han traf beslutningerne personligt via WhatsApp og private mails
Man prøvede fra sundhedsministeriets side at komme ud af kontrakterne ved at stramme op på kvalitetskontrollen og derved afvise en del masker og indføre skæve leveringsbetingelser og tidspunkter, som vanskeliggjorde leveringen for virksomhederne. Dog dømte retten i leverandørernes favør, hvilket muliggør krav på erstatningsbeløb på mindst 2,3 mia. euro plus renter og sagsomkostninger, som løber op på 3,5 mia. euro. Penge, som skatteyderne skal stå for.
Sudhof-rapporten kritiserer derudover Jens Spahns enerådige ageren, idet han traf beslutningerne personligt via WhatsApp og private mails fremfor officielle og ministerielle kommunikationskanaler.
Men skandalen og Spahns håndtering af situationen vil sandsynligvis ikke få hverken juridiske eller politiske konsekvenser. For at oprette en parlamentarisk undersøgelses- eller granskningskommission er der brug for 25 % opbakning af parlamentet.
De nødvendige stemmer kan ikke findes i oppositionen uden at inddrage det største oppositionsparti AfD – et muligt samarbejde afvises af de øvrige oppositionspartier Die Linke og Die Grünen. Teoretisk ville få afvigere fra partilinjen i SPD være nok til at igangsætte en kommission, men da SPD nu danner regering med CDU, er dette et meget usandsynligt scenarie.
Springbræt til kanslerposten
Jens Spahn har også haft andre skandaler i fortiden, som dog ikke formåede at vælte ham. Under Corona købte Spahn sammen med sin ægtemand en luksusvilla til over 4,1 mio. euro. Finansieringen har ifølge flere kilder været meget uigennemsigtig og tvivlsom. Angiveligt havde ægtemanden modtaget en stor sum penge fra Østrig som del af en arv. Men den afdøde (ægtemandens far) havde ingen forbindelser til Østrig.
Samtidig fik Spahn et millionlån fra en sparekasse, hvor han havde siddet i bestyrelsen. Angiveligt i den størrelsesorden, at Spahn var fri for at inddrage egne midler.
Det er ikke utænkeligt, at Spahn for alvor nedriver brandmuren mod højre og indgår i en regering med AfD, hvis det gavner ham og han kan blive kansler
Også i forbindelse med Corona og værnemidlerne er der kontroverser. Ægtemanden Daniel Funke er ansat som leder for afdelingen af Burda GmbH i Berlin. Medievirksomheden fik direkte ordre fra sundhedsministeriet på en halv million masker. Ægtemanden afviser dog at have været informeret eller involveret i processen.
Spahns placering som fraktionsformand kan ses som en strategisk afvejning: Han får en formelt vigtig post uden reelt at kunne forvolde større skade. Positionen giver ham parlamentarisk synlighed, men holder ham væk fra regeringens beslutningsprocesser og uden direkte indflydelse på konkrete politiske tiltag. Samtidig har denne position de sidste mange gange været det sidste trin inden kansler-embedet.
Angela Merkel og Friedrich Merz var begge fraktionsformand inden de blev kansler. Især Merz, der brugte meget lang tid og flere forsøg for at opnå dette, bør være bange for Spahn i denne position, der måske endda kunne finde på at vælte en svækket Friedrich Merz. Det store spørgsmål er nemlig, om Jens Spahn kan være loyal.
Han er kendt som politiker, der går efter magten – på bekostning af alt andet. Med den nye position har han en magtfuld mulighed for at danne flere netværk og sikre sig opbakning iblandt partiet.
CDU’s mulige højredrejning under Spahn og åbingen mod AfD
Der er ingen tvivl om at Spahn om knap 4 år har ekstremt gode chancer for at blive kanslerkandidat for CDU, såfremt maske-skandalen ikke vælter ham af pinden. Flere observatører er dog meget bekymret for dette mulige scenarie. Spahns politik er præget af en stram højreorienteret kurs.
I 2017 skrev Alexander Gauland (AfD) et åbent brev til Spahn, hvoraf der fremgik følgende: ”Det er forfriskende, at du nævner disse holdninger, for hvis de kom fra mig, ville de højst sandsynligt blive afvist som højreradikale.”
Senest vækkede han negativ opmærksomhed ifm. udtalelser om en normaliseret omgang med AfD. Ifølge Spahn er det på tide at ændre håndteringen af det højreekstremistiske parti og behandle dem som alle andre partier i den demokratiske opposition. Hans udtalelser udløste skarp kritik fra både Die Grünen, SPD og Die Linke. I forbindelse med disse udtalelser er det ikke utænkeligt, at Spahn for alvor nedriver brandmuren mod højre og indgår i en regering med AfD, hvis det gavner ham og han kan blive kansler.
Demokratikrise og politikerlede
Hele affæren om Jens Spahn og maskeskandalen handler ikke kun om skatteborgernes dyre penge. Den kradser ved vores grundlæggende opfattelse af demokrati og retfærdighed. At Spahn, på af trods milliarddyre fejltagelser, vennetjenester og en voksende mistillid i befolkningen, fortsat kan sidde som en af Unionens mest magtfulde skikkelser, virker for mange som et bevis på, at der gælder særlige regler for dem, der er tæt nok på magten.
Når det ikke får konsekvenser at ignorere embedsmænds advarsler eller at favorisere velkendte netværk, er det svært at fastholde borgernes tillid til, at politik handler om andet end vennetjenester og personlig karriere. Et fænomen, vi godt kan genkende i andre lande, også hos os selv i Danmark og generelt hele Europa.
I sidste ende kan skandalen derfor blive dobbelt ødelæggende for det tyske demokrati
Paradokset er, at netop denne tillidskrise baner vej for det yderste højre. Dem, der lover os at ændre systemet radikalt. I Tyskland står AfD klar til at kapitalisere på politikerleden – og Jens Spahn har selv åbnet døren på klem med sine udtalelser om en “normalisering” i forholdet til partiet.
I sidste ende kan skandalen derfor blive dobbelt ødelæggende for det tyske demokrati: Den underminerer CDU’s legitimitet og giver samtidig dem, der ønsker det demokratiske system ødelagt, en historisk mulighed for at vinde indflydelse.
Og hvem kan egentlig bebrejde vælgerne, hvis de skuffet vender sig væk fra partierne, når de igen og igen ser, at skandaler i milliardklassen ikke får konsekvenser? Hvis de oplever, at ansvar kun gælder dem selv, men aldrig dem, der træffer beslutningerne. Netop i dette tomrum af skuffelse og kynisme spirer de kræfter, der gerne vil rive demokratiet op med rode.
Forandringen må i sidste ende komme indefra. Fra et politisk kursskifte, der ikke kun handler om strategier, meningsmålinger og fortrøstende ord, men om en tilbagevenden til de moralske normer og værdier, der engang gjorde CDU til en bærende søjle i det tyske demokrati.
Hele Sudhof-rapporten kan læses online i en ikke-censureret version på Bild.de.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og