RUMÆNIEN // REPORTAGE – Tredive år efter revolutionen og henrettelsen af den kommunistiske diktator Nicolae Ceaușescu er Rumænien nået langt. Dette forår har det østeuropæiske land både haft EU-Formandskabet og været værter for et topmøde om Europas fremtid. Nu drømmer rumænerne om stærkere infrastruktur og forandring skabt indefra.
777 kilometer. Det var den samlede længde af motorveje i Rumænien i august 2018. Et land, som er mere end fem gange større end Danmark – der til sammenligning har mere end 1200 kilometers motorveje. Bedre infrastruktur er et af de store ønsker, som Rumænien håber, at EU kan være med til at opfylde, blandt andet på grund af det enorme antal af fatale trafikulykker:
Knap 2000 mennesker blev i 2017 dræbt i trafikken, og Rumænien er dermed det land i EU med flest trafikulykker med døden til følge.
”Man behøver ikke være ingeniør for at vide, at det skyldes de dårlige veje, farlige overhalinger og et stort antal af importerede biler med højrestyring. Men det bliver fortrængt. Ind i mellem hører man om det i nyhederne, men det er en stille udvikling, når to-tre personer bliver dræbt dagligt. Det ville blive behandlet anderledes, hvis det drejede sig om 1000 personer på én gang,” forklarer George Jiglau, som er lektor i statskundskab ved Universitatea Babeș-Bolyai i Cluj-Napoca.
Han tilføjer, at EU kan være med til at afhjælpe disse problemer.
Vi har ikke som andre steder et populistisk parti, der spreder euroskepsis, vi har ikke noget ønske om at træde ud af samarbejdet, og vi har ikke skabt økonomiske problemer for de andre lande – vi er tværtimod et aktiv for EU
Den haltende infrastruktur er nemlig fortsat et af de helt store problemer i det Rumænien, der ellers er kommet langt siden den kommunistiske diktator Nicolae Ceașescu og hans kone Elena Ceașescu blev henrettet juledag 1989, hvor billeder af diktatorparrets sidste stund og død blev vist på tv over hele Europa.
En blodig kulmination på den kolde krig, som markerede nye tider – ikke kun for Rumænien, men for hele Europa.
Siden har landet kæmpet med at genopbygge sig selv, og et stort skridt var, da landet i januar 2007 blev medlem af EU. I skrivende stund varetager Rumænien for første gang det roterende formandskab for EU-rådet.
Korruption og politikerlede
Det såkaldte Eurobarometer, som er Europa-Parlamentets egne opinionsundersøgelser fra alle medlemslandene, viste i december 2018, at 50 procent af den rumænske befolkning har større tiltro til EU end til deres eget parlament og regeringen.
”Vi er et land i udvikling, og nogle steder i Rumænien føles det stadig som den tredje verden. Turismen er vokset meget de sidste år, mange folk excellerer uden for vores grænser og kan dermed være med til at sende et signal om, hvad Rumænien mangler nu”.
“Jeg ønsker, at EU bliver mere opsøgende og nysgerrig, så man får øjnene op for, hvad der faktisk sker her i Rumænien og kan hjælpe os med at sætte en stopper for korruptionen. Det er det vigtigste, og den forandring ville glæde utrolig mange,” siger Răzvan Chiriță, en 25-årig fysioterapeut fra Bukarest.
Det er ikke usædvanligt at støde på den manglende tillid til politikerne. En af forklaringerne er landets politiske historie. Gennem 24 år ledede Nicolae Ceaușescu landet med hård hånd, og alt imens han og hans familie levede i luksus, blev befolkningen fattigere og fattigere. De som vovede at tale åbent imod det kommunistiske styre kunne forvente et besøg fra Ceaușescus sikkerhedspoliti, Securitate.
Ifølge Transparency Internationals korruptionsindeks, placerer Rumænien sig på plads nummer 61 ud af 180. Danmark ligger på førstepladsen. Skalaen rangererer landene efter niveau for korruption i den offentlige sektor
I dag, tredive år efter revolutionen, er der stadig problemer knyttet til landets toppolitikere.
Rumæniens præsident Klaus Iohannis står i opposition til regeringen, som formelt ledes af Viorica Dancila, der er premierminister og en af de ledende figurer for det socialdemokratiske parti, PSD. Uofficielt mener mange dog, at det er Liviu Dragnea, der styrer regeringen.
Dragnea er leder af PSD, men er blevet afskåret fra at have et offentligt embede, fordi han er dømt for valgfusk og derudover også mistænkt for svindel med EU-midler og korruption.
Og han er ikke den eneste.
Ifølge Transparency Internationals korruptionsindeks, placerer Rumænien sig på plads nummer 61 ud af 180.
Danmark ligger på førstepladsen. Skalaen rangerer landene efter niveau for korruption i den offentlige sektor.
Rumænien ligger under for en negativ fortælling
Alligevel mener George Jiglau ikke, at der er grund til at være bekymret.
Ifølge ham går det fremad, og den negative diskurs om Rumænien får lov at overstyre, særligt i de vestlige lande. Men også blandt landets egen befolkning mener han, at der er en overvejende negativ fortælling.
”Da vi i efteråret forberedte os til at overtage det turnerende formandskab, gik snakken i medierne ofte på, at vi ikke var klar, og at vi ville blive gjort til grin. Men nu er EU-topmødet i Sibiu veloverstået, formandskabet går snart videre til et andet land, og begge dele har været en succes,” understreger George Jiglau.
Men det fjerner ifølge Jiglau ikke de negative holdninger om Rumænien, som både kommer vestfra og indefra: ”Ofte bliver der talt om Rumæniens problemer med korruption, med inklusion i Schengen-samarbejdet, men sandheden er, at Rumænien aldrig har voldt EU problemer.
Vi har ikke som andre steder et populistisk parti, der spreder euroskepsis, vi har ikke noget ønske om at træde ud af samarbejdet, og vi har ikke skabt økonomiske problemer for de andre lande – vi er tværtimod et aktiv for EU og et land, som man kan være med til at udvikle,” siger han.
Og der er også vilje til forandring i landet.
I byen Iasi, som befinder sig i den historiske region Moldova, stiller Gregoriana Tudoran op til Europaparlamentet uden et politisk parti i ryggen. Hendes politiske opbakning kommer i stedet fra den frivillige organisation ”Împreuna pentru A8” – ”Sammen om A8”, der kæmper for at få bygget en motorvej.
Tudoran er ikke den eneste, der tager kampen op. Nord for Iasi, i byen Suceava, har en ung iværksætter for egen regning bygget én meters motorvej i håb om at sende et signal til politikerne. Hans navn er Ștefan Mandachi og han står bag den landsdækkende fastfoodkæde Spartan.
I en video på YouTube, der nu har mere end 157.000 visninger, opfordrede han i begyndelsen af marts måned rumænerne til at nedlægge arbejdet i 15 minutter, den 15. marts klokken 15. Mandachi gik selvfølgelig forrest, og i alle hans 40 restauranter, blev arbejdet nedlagt i et kvarter.
Georgie Jiglau fortæller, at der sidste 2-3 år har været flere af disse civile bevægelser, og at han byder udviklingen velkommen. 25-årige Răzvan Chiriță håber også på flere af disse strømninger.
”Jeg ønsker, at forandringerne kommer indefra. For eksempel med motorvejene og infrastrukturen. Ingen ville sige nej tak til hjælp fra EU. Men det ville være dejligt, hvis der skete en forandring her i landet på eget initiativ og ikke bare grundet et tvungent pres udefra. Som vi også ser ting ske i andre vestlige lande. Initiativet til for eksempel nye motorveje ville vise en radikal ændring i måden ting foregår på her i landet, og så kunne et samarbejde med EU være givende,” siger Răzvan Chiriță.
Hovedfoto: Rumænske protestaktioner i 1917-18. Wikimedia Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her