TEATER // ANMELDELSE – Frk Marguerite er både satire og absurd komedie. Det er heldigvis tilladt at le i frøkenens timer, men eftertanken må gerne melde sig, når vi bliver mindet om skolens tendens til at reproducere den bestående orden. Om den nu bruger pisk eller gulerod.
Vi sidder i udskolingens sidste klasse og skal møde vores nye lærerinde. Ja, nu vil du måske sige, at det er et meget gammelt udtryk, men Frk Marguerite er en lærerinde af den gamle skole. Den sorte skole.
Måske nogen i publikum vil erindre en lærerinde – eller lærer – af denne skole. Som kommer ind ad døren til klasseværelset og introducerer sig formelt ved at skrive sit navn på tavlen. Ikke med fornavn og efternavn, men netop ved at bruge titlen før navnet; Hr., Fru eller som her Frk. Det er nok ikke et klasseværelse, som vi kender det fra den danske folkeskole i dag. Lad os kalde det et symbolsk klasseværelse – og netop et sort et.
Det vil være en underdrivelse at sige, at forestillingen bobler af undertrykt seksualitet
Symbolikken i scenografien er ikke til at tage fejl af. På scenen på Teatret ved Sorte Hest har Sarah Boberg i titelrollen ikke bare en tavle med. Hele scenerummet er en stor tavle. Bagvæggen, fløjene, gulvet og katederet. I løbet af forestillingen dækker Frk Marguerite de sorte flader med ord og sentenser, som hendes elever skal huske. For ellers …
Undertrykt seksualundervisning
Frk Marguerite er netop frøken. Som i ”en kvinde, der har afstået fra en kvindes normale kald som hustru og mor” og er endt som lærerinde. Det vil være en underdrivelse at sige, at forestillingen bobler af undertrykt seksualitet. Seksualundervisning er under ingen omstændigheder på skemaet, men alligevel lokker hun med, at eleverne – altså publikum – måske alligevel kan få et glimt af noget.
Når hun indimellem afbryder sin ”undervisning” med anekdoter fra sin egen skoletid, så er motivet heller ikke til at tage fejl af. Selv om hun i et vredesudbrud beskylder sine elever for enten at være homoseksuelle eller liderlige. Det må hun hellere lige skrive på tavlen.
Vi skal endelig ikke tro, vi får lov til at protestere. Det er kæft, trit og retning, og hvis vi laver ballade, så bliver vi sendt ned til inspektøren til korporlig afstraffelse. Ja, vi. Publikum sidder som statister i klasseværelset og lader os skælde huden fuld, bliver udsat for hendes autoritære udlægning af sandheden, men får selvfølgelig også nogle gode grin, når Frk Marguerites monolog går ud ad en tangent til det fuldstændig absurde.
Opdragelsens autoritet
Skolen har altid haft en opdragende funktion. Frk Marguerite er blot en variation over den autoritære lærer i Intet nyt fra Vestfronten, der opdragede sine elever til at blive gode soldater (og kanonføde). Hvis ikke hun kan lokke os med det gode, så truer hun med straf og udstødelse.
For husk, at selv i den frie danske folkeskole bliver børnene sorteret
Hun præsenterer også skolen som en sorteringsmaskine. Vi er i ”den højeste klasse”, og de, der består afgangsprøven, kan fortsætte i ”de højere uddannelser”, hvad hun får til at lyde som det rene Elysium. Måske med en snert af misundelse. Og de andre? Tja, Frk Marguerite får det til at lyde som en skæbne værre end døden. Sådan er der nok også nogle 12-talspiger og -drenge, der føler det.
For husk, at selv i den frie danske folkeskole bliver børnene sorteret. Det sker ikke efter børnenes ønsker, måske ikke engang efter forældrenes. Som man vi have bemærket, hvis man følger uddannelsesdebatten, så skal der politisk styring til for at få flere elever til at følge de faglige uddannelser. Vi har altså ikke brug for flere humanister.
Den amerikanske skole
Hvis vi ser Frk Marguerite med andre landes og systemers øjne, så er der andre sandheder, hvor forvredne og komisk overdrevne de så end er, der springer i øjnene. Hovedfaget i forestillingen er biologi (hvor vi altså ikke skal forvente seksualundervisning), men bliver kort forklaret, at evolution ikke eksisterer. Alting har altid været, som det er, fordi sådan har skolen – her Frk Marguerite – altså bestemt det.
Her er det ikke svært at sætte adresse på. Hvis vi nok er nogle stykker herhjemme, der ryster på hovedet over, hvem nogle befolkninger demokratisk vælger til deres ledere, og tænker, at de da må være dumme. Ja, svaret er nok snarere, at de er uvidende. Og opdraget til at ”klappe hælene sammen” og adlyde, som det også hedder i forestillingen.
“Vi går tilbage til plastiksugerør. De virker ikke. Jeg har brugt papsugerør mange gange, og indimellem så knækker de over, de eksploderer. Hvis man bruger dem i noget varmt, så holder de ikke længe. Kun nogle minutter og andre gange sekunder. Det er bare en latterlig situation. Jeg tror ikke, at plastik påvirker en haj, når den gumler sig gennem havet.” Donald Trump
Skulle vi ikke selv se den analogi mellem Roberto Athaydes monolog fra 1971 og situationen på den anden side af Atlanten, så bliver vi præsenteret for den i en lille spiseseddel fra instruktøren Maria Vinterberg i foyeren. Her citeres også Donald Trumps udtalelser om at ophæve forbuddet mod plastiksugerør. Nå ja, det absurde har altid været specialiteten på Teatret ved Sorte Hest.
Stakkels Frk Marguerite
Frk Marguerite er nu mere subtil end som så. Lærerinden er nok diktatorisk, men hun appellerer også til elevernes/publikums yndest. Ja, hvis hun kan få os over på sin side, så kan vi måske få mere end seksualundervisning. For hendes autoritet hviler på højere magters gunst. På at hun opnår de ønskede resultater.
Frk Marguerite er blot en i en lang række af skolefrøkener, der har haft den utaknemmelige opgave at få de uvorne unger (homoseksuelle eller liderlige) til at makke ret
Analogien til nutidens USA er måske i højere grad til medlemmer af det republikanske parti, der logrer for den store leder ved at komme med udtalelser og forslag, der smigrer hans forfængelighed. Deres autoritet/magt afhænger af hans velsignelse. For ja, Frk Marguerite står inspektøren meget nær, faktisk kan man sige, at hun er inspektøren. Siger hun.
Skal vi sammenligne Sarah Bobergs absurde og ufrivilligt komiske lærerinde med den amerikanske præsident, så bliver det i den forstand, at valgte ledere, som det påpeges i Teatergrads Richard III, i virkeligheden besidder deres magt og autoritet på en usynlig magtelites nåde.
Frk Marguerite er blot en i en lang række af skolefrøkener, der har haft den utaknemmelige opgave at få de uvorne unger (homoseksuelle eller liderlige) til at makke ret. Det vil sige finde sig en plads i samfundsmaskineriet. Præcis som hun har gjort det.
Der er absolut alvorlige temaer på skemaet i Frk Marguerite, men det er – ikke mindst i kraft af Sarah Bobergs energiske, fysiske spil på scenen – også vanvittig morsomt. Tragikomisk er nok det rette ord. Så må vi jo hver især overveje, om vi vil gøre, som lærerinden siger.
Klik dig videre til meget mere kulturstof lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og