ART – kunsten at være venner

i Kultur/Mænd/Scenekunst af

TEATER // ANMELDELSE – Der sidder tre venner omkring et stykke kunst: Ja, hvem bliver kastet for hajerne, hvis venskabet pludselig bryder op? I ART er anledningen til bruddet titlens kunstværk, et hvidt lærred med nogle hvide linjer, men i virkeligheden ligger brudlinjerne et andet sted; i ethvert venskab indtager vi bestemte roller, men når vi udvikler os som mennesker, er det ikke sikkert, at vi vil forblive i de roller. Og får vi skænderiet, hvad forestillingen i Krudttønden får meget sjov ud af.

Tre gamle venner. Mark er alfahannen, hvis fandenivoldskhed har fascineret de andre. Serge er kammeraten, der har set op til Mark, men som nu begynder at gå egne veje, selv om Marks anerkendelse stadig er vigtig for ham. Og så er der Ivan, der forbliver i rollen som mægler og klovn i gruppen.

Venskabets pris

Serge er begyndt at interessere sig for kunst. Han mener det virkelig, når han begynder at tale om dekonstruktivisme. Nu har han investeret i et dyrt maleri … rigtig dyrt. Og Mark slår en latter op: ”Har du betalt 100.000 € for det lort”?

Indimellem står figurerne frem i spotlightet og fortæller publikum deres tanker. For Serge er problemet ikke, at Mark ikke kan lide maleriet, eller at han ikke forstår sig på moderne kunst. Det sårende er hans nedladenhed. Så Serge er fornærmet, mens Mark synes, at han har mistet sin humoristiske sans.

To succesfulde mænd og en fiasko. Men når balancen i venskabet er på vippen, så tæller han med

Som altid når gruppens stærke personligheder støder sammen, vender de sig nu mod Ivan. Nogen ville måske kalde ham ubeslutsom, vag og en kujon. Han kan bare ikke lide konflikter. Og hermed er konflikten netop i gang, fordi begge venner vil have ham på deres side. De vil have ret, han vil have fred.

Rollemodeller

ART spiller på engelsk – oversat fra fransk – og figurerne virker meget engelske. Eller franske. Begge samfund har sammenlignet med Danmark nogle mere udtalte klasseskel.

Mark og Serge oser af højere middelklasse og gode skoler, mens Ivan er fra ”tekstilbranchen” og sælger nu kontorartikler i en virksomhed ejet af hans forlovedes onkel. To succesfulde mænd og en fiasko. Men når balancen i venskabet er på vippen, så tæller han med.

Skal vi more os over Serges prætentiøse kunstsnobberi og det hvide lærred, der indeholder mange nuancer af hvidt? Skal vi more os over Marks hanelefant, der prøver at justere sit nervøse temperament med homøopatisk medicin, som hans kæreste har anbefalet?

Til sidst vinder latteren, men hvem ler sidst? Benjamin Stender, Rasmus Emil Mortensen og Peter Vinding

Eller skal vi more os over den evige tøffelhelt, Ivan, hvis ægteskab ligner en katastrofe i slowmotion, fordi han også der er fanget mellem stærke viljer, der allerede er i nærkamp om udformningen af bryllupsinvitationen?

Svaret er selvfølgelig, at vi skal grine af det hele.

Surrogat-familien

Peter Vinding, Benjamin Stender og Rasmus Emil Mortensen er alle tre uddannet i udlandet og taler engelsk uden afslørende accent. De er også vanvittig dygtige til at forme deres karakterer med manerer, tonefald, gestik – og en troværdig psykologi. Og deres timing er præcis (det skal instruktøren, Ian Burns, naturligvis også krediteres for).

Det er nemlig sjovt, fordi figurerne trods kulturforskelle er meget genkendelige

Som komedie leverer ART. Det er très amusant. Mens 15 års venskab er ved at blive splittet til atomer, kaster de tre mænd sig ud i angreb og spydigheder, der sidder lige i skabet.

Men ART er meget mere end komik. Det er nemlig sjovt, fordi figurerne trods kulturforskelle er meget genkendelige. Dramatikeren Yasmina Reza har øje for, at vennegruppen – altså de helt nære, kammeraterne/hjerteveninderne – er en surrogat-familie. Dermed har den nogle helt genkendelige brudflader.

ART vækker til eftertanke og en velgørende eftersnak om, hvordan ens egne venskaber ser ud. Hvilken rolle udfylder du selv?

Mand og mand imellem

Umiddelbart tænkte jeg, at hierarkiet mellem Mark, Serge og Ivan var typisk for mandegruppen – den trygge havn, vi mænd søger hen til, når vi skal have pause fra ekskoner, kærester, forlovede … kvinder i det hele taget.

Måske er det netop i det offer vores menneskelighed ligger

Min ledsager forsikrede mig om, at kvinder sagtens kan spejle sig i rollerne også. På ondt og godt.

For måske er det bare sådan, at vi mennesker som sociale dyr nogle gange er parate til at ofre lidt af os selv, fordi vi sætter pris på, at vi er sammen med andre mennesker. Måske er det netop i det offer vores menneskelighed ligger.

Som ferm komedie ligger ART til fire stjerner, men fordi den også har noget på hjerte, som beriger ud over den befriende latter, lægger jeg en ekstra oveni til en samlet oplevelse til fem stjerner.

Og så er det selvfølgelig vidunderligt overskudsagtigt, at København har plads til så forskellige og så dygtige engelsksprogede teatergrupper. Thumbs up.


Holder du af artikler om teater og kultur, og er du glad for Steen Blendstrups anmeldelser og artikler, bliver han vældig glad for et tilskud til sin løn fra læserne på MobilePay 25 46 42 68.


Fotos: Alex Jespersen

ART spiller på Krudttønden til den 23. marts

Medvirkende: Peter Vinding, Benjamin Stender, Rasmus Emil Mortensen

Instruktion: Ian Burns

Dramatiker: Yasmina Reza, oversat af Christopher Hampton

 

Steen Blendstrup er freelance journalist og sexolog. Inden for journalistikken fylder kulturen meget – også i specielle tekstopgaver som manuskript til en reklamefilm for Skønheden og Udyret på Det Ny Teater. Det med sexologien kan du læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.