USA2024 // DEBAT – ”Look, I see myself as a bridge, not as anything else,” sagde Biden til et rally i Detroit under sin præsidentkampagne i 2020. Med andre ord så Biden sig selv som en overgangsfigur. Det skulle senere vise sig at være en gedigen løgn, der kostede dyrt.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hele natten har jeg følt, at jeg har sovet uroligt. Som om jeg ligget halvvågen med lukkede øjne. Da jeg vågnede tidligt om morgenen og kunne se, at Donald Trump vandt svingstat efter svingstat, så vidste jeg godt, hvad klokken var slået. En ny politisk horisont tegner sig, som ifølge New York Times kan karakteriseres som en ”New Era of Uncertainty”.
Donald Trumps genvalg er på mange måder historisk. Han er med sine 78 år den ældste valgte præsident nogensinde. Han er den første dømte præsident, og det er kun anden gang nogensinde, at en præsident, hvis perioder ikke er lige efter hinanden, har vundet to gange.
Men det mest historiske er, at Demokraterne kun kan takke sig selv for deres andet nederlag til Trump. En mand, hvis syndefulde handlinger og ord rækker til flere bøger, og som har fyldt spalterne de sidste mange uger: fascist, racist, narcissist, misogyn, xenofob, og jeg kunne blive ved.
Meget af det er desværre sandt, så hvordan kunne det ende så galt? Hvordan kunne det ske?
Clinton og Obamas ansvar
Bill Clinton og Barack Obama, der var præsidenter i 16 ud af de sidste 32 år, havde magten og tiden til transformere det amerikanske samfund. Men sådan gik det ikke. Begge var forført af en nyliberalisme, der betød markedsglobalisering og åbne grænser.
Resultatet har været en massiv og pervers ulighed: 50 af de rigeste amerikanere er rigere end den fattigste halvdel, som er 165 millioner. I 1978 ejede de rigeste 0,1 % kun 7 % af USA’s værdier; i 2019 ejede samme 0,1 % omkring 20 %. Den gennemsnitlige amerikanske arbejder tjener korrigeret for inflation 32 dollars mindre om ugen, end han eller hun gjorde for 48 år siden. Det er blandt andet også derfor, at omkring 60 % af amerikanerne lever fra paycheck-til-paycheck.
Jo, Trump er uden tvivl en autoritær politiker, men demokrati bliver hurtigt et abstrakt og fjernt begreb, når man ikke kan betale sine regninger
Af den grund har inflationen og forbrugerpriserne også været det vigtigste emne for amerikanerne. Det klingede enormt hult, da Harris og Demokraterne igen og igen kaldte Trump en trussel mod demokratiet. For jo, Trump er uden tvivl en autoritær politiker, men demokrati bliver hurtigt et abstrakt og fjernt begreb, når man ikke kan betale sine regninger.
På samme måde ræsonnerede Harris og Demokraternes optimistiske og abstrakte projekt om en ”mulighedsøkonomi” på ingen måde for arbejder- og middelklassen. For dem må det snarere have set ud, som om Demokraterne ville fortrænge de økonomiske lidelser, som de selv havde været med til at skabe, og som kun ville forstærkes med sloganet ”We’re not going back”.
Det er den hårde realitet, som Demokraterne må erkende. De har været med til at skabe den ulighed, der gør, at næste måneds paycheck er vigtigere, end om præsidenten er en trussel mod demokratiet.
Joe Bidens løgn
Kamala Harris tabte præsidentvalget, og hun har derfor også en del af ansvaret for nederlaget. Ud over en manglende politisk vision har hun begået store fejl. Som for eksempel da hun i TV-programmet The View sagde, at hun ikke kunne komme i tanke om noget, som hun ville have gjort anderledes end Joe Biden de sidste fire år.
Men det er også utopisk at tænke, at en valgkamp vil være ufejlbarlig, fyldt med politiske løsninger og visioner, når Harris blot havde cirka 100 dage til at vinde over Trump. Og den korte tidsramme skyldes specielt en person: Joe Biden.
”Look, I see myself as a bridge, not as anything else,” sagde Biden til et rally i Detroit under sin præsidentkampagne i 2020. Med andre ord så Biden sig selv som en overgangsfigur.
Pludselig mindede Biden forfærdelig meget om Trump: Han løj om sig selv og nægtede at afgive sin magt
Det skulle senere vise sig at være en gedigen løgn. Biden genopstillede og den demokratiske politiske og mediale elite støttede ham til trods for hans tydelige kognitive problemer, der gav anledning til pinlighed efter pinlighed. Den midlertidige bro var blevet permanent.
Alt dette skete, mens flertallet af den amerikanske offentlighed tvivlede på Bidens mentale kapabiliteter. Pludselig mindede Biden forfærdelig meget om Trump: Han løj om sig selv og nægtede at afgive sin magt.
Det er tragisk, at Biden står tilbage med et stort ansvar for at tabe valget. For han har vitterligt været leder af en af de mest progressive præsidentperioder, hvor han med Inflation Reduction Act har taget et afgørende livtag med tidligere demokraters nyliberalisme ved at skabe jobs i bunden og samtidig skubbe på en grøn omstilling.
Men det vil han ikke blive husket for. I stedet vil Biden blive husket for sit forfængelige forhold til magten. Det var i sidste ende det, der eroderede Demokraternes mulighed for en primærvalgkamp, hvor man kunne afprøve Harris’ og andre kandidaters politiske visioner.
Med Trump ved magten de næste fire år står Demokraterne over for et eksistentielt selvopgør. Sæt i gang.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
