KØNSSKIFTE // DEBAT – Regeringens forslag om juridisk kønsskifte for børn rejser en række spørgsmål, som indtil nu har været overset i debatten, mener Karen M. Larsen. Der skal være en plan for, hvordan man vil løse de mange problemstillinger, der vil opstå i kølvandet, men vil det overhovedet være muligt at nå til enighed om et regelsæt?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der er nogle problemstillinger i forbindelse med regeringens forslag om juridisk kønsskifte for børn, som efter min mening er underbelyste.
Den første er af mere praktisk karakter: Hvad har regeringen tænkt sig, at der skal ske, hvis barnets forældre ikke ønsker at tillade deres børn at skifte juridisk køn, eller hvis de ikke er enige herom?
Den anden er, hvad regeringen har tænkt sig, at der skal ske med de børn, der får juridisk kønsskifte, når de kommer/er i puberteten?
En overset problemstilling, der er forbundet med at indføre et juridisk kønsskifte for børn – sådan som regeringen nu igen foreslår det – er, at ideen ser ud til at tage udgangspunkt i en art idealsituation, hvor et barn ser sig som værende af det modsatte køn, og at begge dets forældre aktivt støtter op omkring, at barnet skal have et dertil passende CPR-nummer med alt, hvad dette medfører.
Hvad skal der ske, når …
Men lad os forestille os en situation, hvor et 13-årigt barn efter indgående interaktion med transkønnede på sociale medier fortæller sine forældre, at det er transkønnet og ønsker et juridisk kønsskifte.
Dets forældre tror af religiøse, kulturelle eller ideologiske grunde imidlertid ikke på idéen om, at et barn kan være født i en forkert krop og nægter derfor at lade barnet skifte juridisk køn.
Hvad skal der så ske? Vil transaktivister fx kunne melde forældrene til de sociale myndigheder med henvisning til, at de skader barnets trivsel og velfærd? Skal de sociale myndigheder kunne gennemtrumfe et barns juridiske kønsskifte mod forældrenes ønsker? Skal barnet i yderste konsekvens kunne tvangsfjernes, hvis dets forældre ikke vil anerkende dets identitet som transkønnet?
Mon ikke både barnet og dets forældre vil være meget ivrige for, at det skal sættes på stop- og senere krydshormoner, så barnet kommer til at have en krop, der udseendemæssigt ligner det, der fremgår af dets ændrede CPR-nummer?
Et andet scenarie kunne være følgende: En fraskilt mor har sin 6-årige søn det meste af tiden – barnet er efter hendes udsagn stærkt kønsrolleoverskridende og giver udtryk for, at det er en pige. Barnets mor ønsker derfor, at barnet skal skifte juridisk køn.
Barnets far, der har det hver anden weekend, er imidlertid overbevist om, at barnet ikke er transkønnet, da det efter hans mening ikke optræder kønsrolleafvigende hjemme hos ham og i øvrigt i samtaler med ham ikke giver udtryk for at være en pige. Barnets far nægter derfor at sige god for, at det kan skifte juridisk køn. Hvad skal der så ske?
Et tredje scenarie er som følger: Et syvårigt barn har fået tildelt juridisk kønsskifte. To år herefter bliver dets forældre skilt, og barnet kommer til hovedsageligt at bo hos sin far. Barnet og dets far bliver enige om, at det juridiske kønsskifte var en fejltagelse, og ønsker at omgøre kønsskiftet.
Barnets mor mener imidlertid, at barnets identitetsskifte er et produkt af, at dets far er begyndt at komme i pinsekirken og påvirker det stærkt religiøst. Barnets mor mener derfor, at dets far har manipuleret det væk fra dets sande identitet og nægter derfor at sige god for, at barnet skal få lov til at omgøre sit juridiske kønsskifte. Hvad skal der så ske?
Burde regeringen ikke nedsætte en uvildig kommission bestående af sundhedsfaglige eksperter
LGBT+ Danmark, Copenhagen Pride og Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn prøver at sælge forslaget om juridisk kønsskifte for børn som et tiltag, der skal gøre livet nemmere for ”transkønnede” børn og deres forældre. Men dette forslag vil med ret stor sandsynlighed kunne udløse stridigheder mellem sårbare kønsrolleafvigende børn og de forældre, der ikke køber idéen om, at børn kan være født i en forkert krop, samt mellem forældre, der måske i forvejen kæmper om barnet.
Før man altså vedtager en lov om juridisk kønsskifte for børn, skal man altså have lavet et regelsæt for, hvordan konflikter om kønsskifte skal håndteres. Og det er vigtigt, at offentligheden inddrages i debatten herom.
Og hvad skal der ske siden hen?
Den anden problemstilling er, at nok hævder tilhængerne af det juridiske kønsskifte for børn ofte, at der blot er tale om en ændring på ”papiret”, der let kan blive ændret igen, hvis barnet skulle fortryde.
Men man må vel antage, at forventningen er, at barnet hhv. dets forældre ikke vil skifte mening. Og hvad har regeringen så tænkt sig, at der skal ske, når barnet kommer i puberteten eller måske allerede er i den? Skal barnet gå igennem livet med en piges/kvindes CPR-nummer, men med en krop, der fra puberteten af vil kunne kønnes rimeligt entydigt som en mands? Skal barnet gå igennem livet med en drengs/mands CPR-nummer, men med en krop, der fra puberteten af vil kunne kønnes rimeligt entydigt som en kvindes?
Mon ikke både barnet og dets forældre vil være meget ivrige for, at det skal sættes på stop- og senere krydshormoner, så barnet kommer til at have en krop, der udseendemæssigt ligner det, der fremgår af dets ændrede CPR-nummer?
Men denne behandling har, som jeg tidligere har skrevet om i POV, en række mulige alvorlige konsekvenser. Andre lande, såsom Sverige, har derfor stoppet denne behandling. I hvilket omfang har regeringen konsulteret med disse landes sundhedsvæsener for at få et dybere indblik i de medicinske problemstillinger?
Burde regeringen ikke nedsætte en uvildig kommission bestående af sundhedsfaglige eksperter, der kan evaluere de behandlingstilbud, som børn og unge, der mener, at de er transkønnede, i dag bliver tilbudt, for at sikre sig, at der er evidens for behandlingens virkninger, og at tilbuddene lever op til de standarter, vi ellers har for behandling inden for det danske sundhedsvæsen?
I øvrigt vil vi kunne stå i den situation, at barnet har fået skiftet sit køn juridisk og vænnet sig til at blive læst som sit ønskede køn, men at behandlingssystemet af den ene eller anden årsag ikke vil godkende det til medicinsk behandling. Hvad skal der så ske? Hvordan mener regeringen, at dette dilemma skal håndteres?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her