Tobias Rahim: Folkefest i Royal Arena

tobias rahim royal arena — Tobias Rahim i aftes i Royal Arena. Foto: Eddie Michel

Dan Rachlin 02.04.2023

TOBIAS RAHIM // ANMELDELSE – Efter et forrygende 2022 kunne man tro, at Tobias Rahim kan gå på vandet. Lørdag gik han på scenen i landets største indendørsarena. Publikum var med ham, og det var POV’s udsendte, Dan Rachlin, også. “Alle er med, alle med blandingen af stor beundring, hysteriske hvin, men også med tårer i øjnene,” skriver han.

Fotos: Eddie Michel

Tobias Rahim er ikke en nem størrelse at blive klog på. Det ene øjeblik poserer han modigt, nøgen på et billede i forbindelse med en udgivelse af en digtsamling.

Det næste taler han modigt og detaljeret om angst, at se ned i dybet, om skrøbelighed og tvivl. Tidens største popsanger kan som det mest naturlige skifte fra melankoli over skrøbelighed til determination og fokus.

Men det er nok fair at konstatere, at en række deciderede landeplager nok er den primære årsag til, at Royal Arena den 1. april var spækket med 16.000 forventningsfulde mennesker. Smukke, unge kvinder spændt op til lir. Familier med forventningsfulde døtre, måske til deres livs første koncert.

Og på de forreste rækker decideret tumult om at komme tættest på idolet, i en sådan grad at pigerne næsten sloges. Og det er ikke en aprilsnar!

Jo, der var folkefest i Royal Arena, som Rahim sparkede i gang kl. 21:02. Og publikum kunne hver en linje, hver en strofe i de sange, som har hærget radiostationer, diskoteker og danske udendørskoncerter i et par år.

Det er ofte tekster, der adskiller sig fra ‘tidens’ pralerier og ‘ved I ikke præcis, hvor sej jeg er’.

“De tolker min ydmyghed som svaghed
Forstår ikk’ alt det, som der’ bagved
Så mit ego, det sprang ud af skabet
Og kneppede det billede, de malede
Af mig
Gud er ikke mere den mand, der blokerer min vej”

Så er vi ligesom i gang.

Eller den følelse, vi alle kender på “Mucki Bar”.

“Alle har en chef, som de gerne vil nik’ en skalle”

Tobias Rahims balancegang

Tobias Rahim balancerer på et brændstof, som er følsomt, ydmygt – men også: ‘Misforstå ikke min ydmyghed og usikkerhed, som om jeg ikke har en kontant attitude og holdning’.

Alle hits, og dem indimellem, serveres på en bund af tidens ‘dakke-dak’ og et band, korsangerinder og gæstesolister (inklusiv Andreas Odbjerg), der har deres hyr med at følge med og fylde Royal Arena ud.

Produktionen er til den tynde side, ikke mindst ét kamera, som skal følge hovedpersonens gøren og laden, når han dukker op på et podie midt i den nærmest eksalterede mængde af fans og folk. Det er for lidt.

Men who am I to judge, alle er med, alle med blandingen af stor beundring, hysteriske hvin, men også med tårer i øjnene.

“For når mænd, de græder
Er det en altid i en flask’
I en streg, i en joint, i en pille eller
En blanding af alting
Ingen tårer, bare vanvid
Når mænd, de græder
Med øjnene i stilhed
Drukner indeni, indtil blikket siger intet
Ikk’ had på din far
Bar’ gi’ ham kærlighed
Og lær ham at græde, yeah
Lær ham at græde”

Tobias Rahim tør græde, være vred, bekymret og glad: “Royal Arena, jeg har ventet på det her i hele mit liv”.

Han har et udviklet voksent popøre krydret med dance, clubstemning og ikke mindst ‘lån’ af andres hit: “Do You Believe In Love?”

Ja, Tobias, vi tror på kærlighed, vi tror på, at hvis vi sætter ord på det, som sker inde i os, bliver det nemmere at forstå hinanden og den store tumultariske verden, som venter derude efter en gedigen lørdagsfest.

Vi tror på dig.