Er den liberale verdensorden på retur?

Temabeskrivelse

Da man efter murens fald og Sovjetunionens sammenbrud stod med en ny verdensorden, og den amerikanske forsker Francis Fukuyama (f. 1952) konstaterede, at vi nu var ved The End of History, var det fristende at erklære sig enig i, at nu havde liberalismen og demokratiet endegyldigt sejret. 30 år senere står det imidlertid klart, at historiens slutning endnu ikke er nået.

I flere demokratier af nyere dato er udviklingen vendt og selv i etablerede demokratier som USA og Tyskland, dukker antidemokratiske tendenser frem. Dette tema ser nærmere på, hvordan antidemokratiske tendenser opstår, og hvilke omstændigheder der lader dem udvikle sig.

Temaet kan anvendes i samfundsfag og historie og til flerfaglige forløb, som inddrager de to fag.

Faglig anvendelse

Temaet opfylder følgende faglige mål i samfundsfag:

anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Temaet dækker følgende dele af kernestoffet for samfundsfag:

sociale og kulturelle forskelle.
politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Temaet opfylder følgende faglige mål i historie:

redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Temaet dækker følgende dele af kernestoffet for historie:

forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

POV artikler

Fælles arbejdsspørgsmål til de fem artikler nedenfor:

Redegør for forskelle og ligheder i angrebene på de liberale demokratier i henholdsvis Tyskland, USA, Brasilien og Israel
Diskutér hvorfor angrebene på det liberale demokrati sker på nuværende tidspunkt. Analysér om der er historiske eller nutidige ligheder på tværs af landene, som kan være den udløsende faktor, eller om der er tale om isolerede udviklinger i de fire lande, som ikke har nogen sammenhæng mellem hinanden

Skrevet af Niels Rohleder

Et tysk operettekup og dets forudsætninger

Redegør for forskelle mellem Danmark og Tyskland, når det kommer til behandlingen af yderfløjene
Diskutér hvorvidt og i givet fald hvordan man som stat kan beskytte sig selv fra ekstremisme uden at krænke ytringsfriheden
Diskutér skribentens påstand om, at øget kontrol af yderfløjene skaber øget skepsis og modvilje mod staten hos de selvsamme grupper

Skrevet af Annegrethe Rasmussen

Joe Bidens vision er at hele Amerika – kan det overhovedet lade sig gøre?

Redegør for den politiske polarisering i USA i de senere år
Diskutér hvad der kan drive dele af befolkningen til at miste troen på demokratiet
Analysér om det lykkedes for Joe Biden at “hele” USA, som det var hans intention da han tiltrådte som præsident i 2020
Diskutér hvorvidt og hvordan man som borger kan være med til at mindske polarisering

Skrevet af Thomas Christiansen

Brasilien: Symbolladet præsidentindsættelse og storm på Brasílias regeringsbygninger

Skrevet af Thomas Christiansen

Thomas Christiansen: Bolsonaro og demonstranter kræver diktatur i Brasilien

Redegør for forskelle og ligheder i de politiske klimaer i henholdsvis Brasilien og USA
Diskutér hvilken indflydelse det har på situationen i dag, at bevægelsen bag aktionen ved Praça Tres Poderes 8. januar 2023 ikke har nogen officiel leder

Skrevet af Hans Henrik Fafner

Kaos omkring Netanyahu

Skrevet af Hans Henrik Fafner

Netanyahus skæbnetime

Redegør for hvorfor dele af Benjamin Netanyahus reformpakke er kontroversiel og bliver diskuteret i den israelske højesteret
Redegør for hvorfor det kan være et demokratisk problem, hvis en regering har mulighed for at underkende en højesteretsdom
Diskutér hvilke konsekvenser det kan have for Israels internationale position i forbindelse med internationale samarbejder, hvis landet bliver mindre demokratisk