ANMELDELSE – Der er masser at more sig over i The Square, hvor instruktør Ruben Östlund som sædvanligt ikke sparer på de absurde og pinlige indslag. Det er både fornøjeligt og tankevækkende, skriver POV’s Karen Hammer, der samtidig undrer sig over, hvorfor pokker filmens fremragende danske hovedrolleindehaver, Claes Bang, skulle nå at blive 50 år, før han endelig fik sit gennembrud.
Ruben Östlund kan lide at bringe sine personer ud i pinlige situationer; vi så det meget tydeligt i hans forrige film Force Majeure fra 2014, hvor en bedsteborgerlig svensk familie er på skiferie på et luksusresort. De er i færd med at spise frokost på terrassen, da en lavine i fuld fart nærmer sig. Kvinden bøjer sig beskyttende ned over sine skrigende børn, mens ægtemanden mister fatningen, griber sin mobil og flygter. Filmen vandt Juryens pris i Cannes og blev nomineret til en Golden Globe. I 2017 deltog Ruben Östlund for fjerde gang i Cannes, og denne gang vandt han Guldpalmen med sin femte film The Square.
I The Square vrimler det med satiriske og særdeles pinlige situationer. Det er som om, Ruben Östlund angriber hele det svenske samfund. I en af filmens første sekvenser ser vi en kvinde forsøge at få kontakt med en af de mange personer, der hastigt passerer hende. ”Vil I redde et menneskeliv i dag?” gentager hun flere gange, mens hun går ind i folkemængden. Ingen reagerer, og ingen giver penge til de mange tiggere, der sidder langs gaden. Folk har meget travlt med at se ned i deres mobiltelefoner.
Det gælder også for Christian – en høj, flot mand med hornbriller. En kvindestemme råber om hjælp, han standser og ser sig omkring, henvender sig til en anden mystificeret mand, og sammen redder de en rædselsslagen kvinde fra hendes voldelige ven. Bagefter føler Christian sig som en helt: ”Var du ikke bange?” spørger han den anden. Efter at have vundet slagsmålet ler de lettede og glade og tager hjerteligt afsked med hinanden. Først bagefter opdager Christian, at han har været ude for et tricktyveri, for hans mobil, tegnebog og antikke manchetknapper er væk.
En firkant til 50 millioner dollars
Christian er kunstnerisk leder af X-Royal Stockholm – et moderne kunstmuseum i Louisiana-klassen, der er indrettet i en del af kongeslottet. Han er dygtig, ansvarsfuld og succesfuld. Håndværkere er i gang med at rydde slotspladsen for en gammel bronzestatue, så der kan blive plads til hans næste projekt, installationen The Square: En liggende firkant af brosten indrammet af et lysende bånd, vedhæftet en bronzeplade med inskriptionen:
”The Square is a sanctuary of trust and caring. Within it we all share equal rights and obligations”.
Formålet med installationen er at få os til at tænke over vores sociale omgang med hinanden og de idealer, vi hævder at leve efter i det moderne skandinaviske velfærdssamfund – idealer som næstekærlighed, hjælpsomhed og velgørenhed. Ved en pressekonference forklarer Christian, at man inde fra firkanten kan bede om en hvilken som helst form for hjælp, og tilskuerne udenfor vil så være forpligtet til at hjælpe. Ved The Square skal man udvise tillid og behandle andre, som man selv vil behandles. Et ældre ægtepar har sponsoreret installationen med 50 millioner dollars (!).
Glemt er næstekærlighed og politisk korrekthed
Danskfødte Christian er et hjertensgodt menneske: Han har omsorg for sin kollegas baby og forklarer venligt den amerikanske journalist Anne, hvad moderne kunst er, og hvilke problemer moderne kunst har med penge og sponsorer. Han skælder ikke rengøringsmedarbejderen ud, da hun er kommet til at køre ind i en grus-installation: ”Det fikser vi. Der er ingen grund til at tilkalde forsikringen”.
Da han bliver udsat for tricktyveri, ryster det ham derfor så voldsomt, at nogen i den grad har svigtet hans tillid, at han glemmer alt om næstekærlighed og politisk korrekthed og beslutter at hævne sig for at få sine ejendele tilbage. Desværre glemmer han derved at holde styr på sine medarbejderes aktiviteter og kastes ud i mareridtsagtige situationer, til stor skade for både museet og ham selv. Fordi den stjålne mobiltelefons GPS kan spores, opdager Christians danske assistent, Michael, at den befinder sig i et højhus i en af Stockholms forstæder, og han foreslår, at de skriver et kollektivt trusselsbrev og lover tilmed at lægge det i alle lejlighedernes postkasser.
Her kunne Christian have haft brug for lidt tillid, som netop er et af museets hovedtemaer
Brevet kommer til at lyde sådan: ”Vi ved, hvem I er, tydeligvis også hvor I bor, for ellers ville denne seddel ikke ligge i jeres postkasse. Aflever mobil, tegnebog og farfars manchetknapper inden 24 timer i 7-Eleven på centralstationen, eller vi vender tilbage.”
For Christian lyder det som en god idé, så i rasende fart kører de i hans luksusbil ud til det socialt belastede kvarter, hvor højhuset ligger. Her svigter Michael og nægter nogensinde at have lovet at lægge sedlerne ind i de mange postkasser. Han skal nok blive nedenfor og passe på bilen. Vi som tilskuere bliver grebet af den usikkerhed og spænding, som de to kumpaner føler, men alt forløber godt, og et par dage senere får Christian sine ejendele tilbage i et brev afleveret hos centralstationens 7-Eleven.
Fremragende Claes Bang
I mellemtiden har hans sekretær hyret et par PR-fyre, der skal gøre medierne opmærksomme på The Square-installationens betydning og formål. De er unge og ambitiøse; for dem gælder det om så hurtigt som muligt at gå viralt og trænge ”igennem mediestøjen”. Fordi Christian har fået nye problemer med trusselsbrevet, lytter han slet ikke til deres rabiate forslag om at anbringe en lyshåret svensk barnetigger inde i firkanten og lade ”noget voldsomt ske dér”.
The Square er fuld af lignende absurde og pinlige indslag. Det er fornøjeligt og tankevækkende. Ligesom Christians utroligt akavede besøg hos journalisten Anne (spillet af Elisabeth Moss fra The Handmaid’s Tale), hvor han efter samleje ikke vil give hende sit fyldte kondom af angst for hendes eventuelle bagtanker; her kunne han have haft brug for lidt tillid, som netop er et af museets hovedtemaer.
Christian spilles fremragende af Claes Bang. Han er med i praktisk talt alle filmens scener, og han er totalt overbevisende. Jeg har aldrig set mage til skuespilkunst hos en dansk skuespiller. Hvorfor skulle han nå at blive 50 år, før han fik sit gennembrud? Det er over tyve år siden, han blev færdig på teaterskolen! Dansk film har virkelig sovet i timen. Man må håbe, vi får lov at beholde ham til endnu et par film, inden udlandet snupper ham.
The Square
Premiere: 23.11.2017
Genre: Drama, komedie
Copyright og fotos: Scanbox
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
