IDEOLOGI // MODSVAR – “Som jeg skriver i min kommentar, og som Thomas Christiansen tilsyneladende overser, så er det vigtigste lighedspunkt mellem de to venstrebevægelser og jihadisterne den blinde tro, dvs. den klippefaste overbevisning om, at man kendte til sandheden: Det nuværende samfunds undertrykkelse af masserne og nødvendigheden af revolutionen, som ville føre til Tusindårsriget, om end man var uenige om, hvad dette bestod i,” skriver Per Clausen i sit modsvar til kritikken af hans oprindelige artikel.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Når man træder på andres ligtorne og fortrængte fortid, giver det kraftige reaktioner, hvilket kommer til udtryk i Thomas Christiansens (TC) rasende replik d. 28.5. til min artikel d. 26.5. om ligheder mellem jihadister og den kommunistiske verdensbevægelse og Det Nye Venstre.
I sit svar overser han det overordnede billede, som var pointen i min artikel. Han skriver: ”Her når PC frem til den overraskende konklusion, at der er store lighedspunkter i bevæggrundene og ideologien mellem i de to typer af bevægelser. Det ville være en sensationel opdagelse….”, og her stopper argumentationen.
TC tager ikke stilling til mit udgangspunkt, at man kan betragte både Det Nye Venstre og jihadisterne som anti-imperialistiske bevægelser, der begge – på forskellige tidspunkter – var en reaktion mod den amerikanske verdensorden, fordi begge bevægelser så USA som garanten for en uretfærdig fordeling af magt og ressourcer i verden. Begge bevægelser opfattede derfor også USA som hovedmodstanderen i forsøget på at skabe en mere retfærdig verden. At bevægelserne på andre punkter, f.eks. i synet på kapitalismen, er uenige er en anden sag.
Ingen anede eller havde gjort sig tanker om, hvordan produktion og fordeling skulle organiseres efter overgangen til socialismen. Det svarer til Det Muslimske Broderskabs slagord ”Islam is the solution”
Så mudrer TC debatten ved at lade Socialdemokratiet indgå i venstrefløjen. Når jeg taler om venstrefløjen, mener jeg venstrefløjen til venstre for Socialdemokratiet, hvor totalitære strømninger fyldte meget. TC har ret i, at jeg, for at få fremhævet mine pointer, maler med bred pensel.
SF var ikke i stor udstrækning overtaget af dogmatismen. Venstrefløjen fik sjældent mere en 10-12 procent af stemmerne ved valgene, men blandt ungdommen udgjorde Det Nye Venstre en langt større andel og havde noget nær ideologisk hegemoni på uddannelsesinstitutionerne.
Her kunne man excellerere i idealistiske teoridebatter om revolutionen og overgangen til socialismen, hvorefter alle verdens problemer ville være løst – eller det troede man implicit. Men ingen anede eller havde gjort sig tanker om, hvordan produktion og fordeling skulle organiseres efter overgangen til socialismen.
Det svarer til Det Muslimske Broderskabs slagord ”Islam is the solution”. Når man spurgte islamister, hvad slagordet nærmere betød, fik man yderst svævende svar.
Paradiset
Fælles for islamister/jihadister og store dele af Det Nye Venstre var forestillingen om revolutionen, hvorefter det rene, ikke-undertrykkende samfund ventede – paradiset, der skulle afløse det undertrykkende og “urene” samfund, som vi levede/lever i.
Efter 1968 blev hippiebevægelsen (forsidebilledet på TC’s artikel) udgrænset af en teoretisk og doktrinær universitetsmarxisme. Ønsket om frihed og nedbrydelse af gamle strukturer blev afløst af nye krav om konformisme og autoritære strukturer. Jeg gik selv på RUC fra 1974, og jeg fulgte som kapitallogiker med i den ideologiske debat, selv om jeg i lighed med TC ikke var medlem af et parti.
Og det er ud fra disse debatter og ud fra deltagernes praksis, det på et senere tidspunkt gik op for mig, at Det Nye Venstre havde lighedspunkter med en nyreligiøs bevægelse, og at der var forbløffende overensstemmelser med kristendommens model for samfundets udviklingsproces. (Monty Python opdagede dette flere år før mig i ”Life of Brian”).
Som jeg skriver i min kommentar, og som TC tilsyneladende overser, så er det vigtigste lighedspunkt mellem de to venstrebevægelser og jihadisterne den blinde tro, dvs. den klippefaste overbevisning om, at man kendte til sandheden: Det nuværende samfunds undertrykkelse af masserne og nødvendigheden af revolutionen, som ville føre til Tusindårsriget, om end man var uenige om, hvad dette bestod i.
Modsat hvad TC hævder – nemlig at jeg siger – at venstrefløjen opfører sig som jihadister, så skriver jeg, at ”De mest radikale islamister er blevet jihadister og terrorister, ligesom der i Vesteuropa i 1970’erne opstod venstreorienterede terrorbevægelser: RAF, …”.
De venstreorienterede terrorbevægelser var ubetydelige i omfang, og det skyldtes formentlig, som jeg også skriver, at venstrefløjen primært var en studenter- og akademikerbevægelse, der ikke var socialt marginaliseret. Den havde det hele i munden, og individerne havde for meget at miste ved at bruge vold.
Jeg har i de seneste dage fået tilkendegivelser fra folk fra dengang, som udtrykker, at de i første omgang var overraskede, men ved nærmere eftertanke kunne genkende mine betragtninger. Jeg mener, selvransagelse er nødvendig for at blive vaccineret mod den
Og efterhånden som tidsånden ændredes, og generationen blev ældre og fik familie og jobs, fik man andre ting end verdensfjerne, vidtløftige debatter til at få tiden til at gå med. Derudover udartede alle de antikoloniale revolutioner i Den Tredje Verden sig til undertrykkende regimer, hvilket sammen med Sovjetunionens sammenbrud delegitimerede socialismemodellen. Illusionen var bristet og ’losing my religion’ som R.E.M. sang!
Jeg har i de seneste dage fået tilkendegivelser fra folk fra dengang, som udtrykker, at de i første omgang var overraskede, men ved nærmere eftertanke kunne genkende mine betragtninger. Jeg mener, selvransagelse er nødvendig for at blive vaccineret mod den – ofte ikke erkendte eller fortrængte – totalitære fristelse, og den trives ikke kun på venstrefløjen, idet den nyliberalistiske ideologi også havde lighedspunkter med en totalitær og nyreligiøs bevægelse.
Den totalitære/religiøse fristelse
Den neoklassiske økonomiske teori har i de sidste 30 år haft fatale konsekvenser for økonomien, især i de fattige lande. Det er først i de seneste år, at teoriens grundantagelse om det rationelle menneske, der er indlysende fejlagtig, er blevet udfordret i de vigtigste institutioner, OECD og IMF, og at man nu foreslår andre økonomiske politikker.
Hver venstrefløjsgeneration starter med ædle motiver om at ville fjerne undertrykkende strukturer, men glider så over i stadig mere totalitære praksisser. Det ser ud, som om hver generation begår de samme fejltagelser
Den totalitære/religiøse fristelse og fare er relevant især i lyset af de katastrofer, som ’den reale socialisme’ medførte. I dag ser vi den igen blandt en ny generation af studerende og yngre akademikere i den nye ’woke-bevægelse, hvor den er overbevist om at have set lyset om sin egen renhed, og den forsøger at ’rense’ sproget for der igennem at fjerne undertrykkelse.
Jeg har sammenlignet denne bevægelse med den gamle venstrebevægelse. Cancelculture og deplatforming og krav om fyring af folk, man er uenige med, er krav af totalitær karakter, og wokebevægelsen har karakter af en nyreligiøs bevægelse. Hver venstrefløjsgeneration starter med ædle motiver om at ville fjerne undertrykkende strukturer, men glider så over i stadig mere totalitære praksisser. Det ser ud, som om hver generation begår de samme fejltagelser.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
