Resumé
Med de første 23 dage af december var der vendt op og ned på dagligdagen for de to nabobyer ved Langesø. Noget der lignede et oprør i et af de varme lande – iscenesat i den ellers så fredelige, danske kultur.
Iscenesat? Det er vel ikke helt retfærdigt. I hvert fald ikke i begyndelsen, hvor den alternative donutsælger, Christina Fridild med forretning i Folkerup, men med hus, søn og hjerte i Hipsted, troede, at hun bare sagde sin mening i et debatindlæg i Folkebladet.
Det blev gnisten, der tændte lunten. Alt fra sociale medier til de landsdækkende aviser, tv- og radiostationer stak næsen i landsbyfejden, der blev til et nationalt drama. Mens vinterkulden – den værste i årtier – frøs alt til is, blussede hadet mellem eliten i Hipsted og menigmand i Folkerup. Andefarmen blev lukket og flyttet til Polen. De unge stoppede deres blokade.
Og nu burde alt ånde fred igen.
🎄🎄 FØLG POV’S JULEFØLJETON 1- 24. DECEMBER 🎄🎄🎄
Nærmest sorgløs.
Det var Birger Bentzens første følelse den 24. december. Han skuede ud over det frosne landskab fra sit soveværelse. Fabrikken var solgt. Han havde som ofte før tjent en helvedes masse penge, og inden han faldt i søvn, havde han rullet rundt i sengen med sin elskede hustru – favn i favn som i de gode, gamle sorgløse dage. Hun var ved at tilgive ham slapheden overfor den klamme brugsuddeler. Han mente også at have forsonet sig med datteren Juliane i går. Forureningen fra fabrikken ville stoppe, så snart den var flyttet. En sidste slagterunde – og så var den sten ude af skoen.
Rolig men uafklaret.
Sådan var sindet stemt hos Christina Fridild i Hipsted. Hendes donutshop var lukket i dag, den 24. Hun havde talt længe med sønnen Robert i går. Men det nagede hende, at hun ikke følte 100 pct. solidaritet fra ham. Han havde ikke samme had til Folkerup-kulturen, som hun havde. Var han med eller ikke med? Og så var den der lille, jalousiens ært under hendes mange lag af dyner: Hvordan kunne sønnen dog forelske i storkapitalistens datter?
Untji, Untji, Untji.
Den elektroniske dunke-rytme bragede ud af de to kæmpehøjtalere på isen mellem Hipsted og Folkerup.
Idyllen på begge sider af Langesø blev flået bort med et øredøvende brag.
Som en bombe i de første hundrededele af sekunder. En rumlen, en optrapning – og så braget. En eksplosion. Og så modsat. En implosion i lyd.
Stilhed.
5 sekunders truende stilhed, som ville braget afvente alles opmærksomhed.
Og så:
Untji, Untji, Untji.
Den elektroniske dunkerytme bragede ud af de to kæmpehøjtalere på isen mellem Hipsted og Folkerup. Mange kunne se scenariet foran andefarmen fra deres vinduer. Det ulækre lortehul med spildevandet fra Roast Duck var nu dækket af en scene med dansende unge, der indledte juleferien med et gigantisk, iskoldt, larmende raveparty. Elektronisk musik, og så hiphop, skulle det vise sig. Flankeret af de malede, hvide skilte med den blodrøde skrift fra de unges blokade på broen mellem Hipsted og Folkerup for en uge side.
Ud af de dansende unge trådte Robert Fridild og råbte sin sang ud til de tonedøve nabobyer:
”Skyl ud!
Skyl ud!
Hvis den gode gud er Gud
Ud med Folkerups fascister, væk med raceteorier
Ud med Hipsted og de skæve, deres lalle-tjalderier.
Ud med terapeut-turisme
Ud med andekøds-fascisme
Vi si’r FUCK til julemanden.
Vi befrier juleanden.
spis nu vegetar’sk for fanden
Luk ud
Luk ud.”
Nogle blev stående bag ruderne i deres lune hus.
Robert trækker Juliane ud fra mængden, kysser hende på munden og stikker mikrofonen over til hende.
Det her har de hverken set eller hørt før. Den stivfrosne Langesø, der lige nu tiltrækker de unge fra begge byer. Dansende og hoppende til den rytmiske musik. Og så er der alle de der hundredvis, nej det er snarere tusinder af små prikker, der for de fjerneste øjne ligner myrer. De bevæger sig. Og de er langt større end myrer, kan folk tættere på se. De myldrer frem og bliver flere og flere. De mange, der hastigt tager vintertøjet på for at se, hvad der dog foregår, løber ned på isen mellem byerne. Nu ser de det. De små prikker er levende – og de myldrer ud fra andefarmens store porte for enden af staldbygningerne.
Robert trækker Juliane ud fra mængden, kysser hende på munden og stikker mikrofonen over til hende.
En stemme, krystalklar som en engels. Men et sprog tilsat svovl.
”Ud med Coco Pops.
Ud med lorte-jobs
Alt det pisselort
Alt det vrisselort.
Ud med gamle, klamme mænd
og deres vold, der går igen.
og igen
og igen
0g igen
Ud med græde-kone-klynk, å’
der’s fokus på deres rynker
deres rynker
deres rynker
deres rynker”
Robert tager mikrofonen tilbage, hopper ned fra scenen og griber den eneste fra Hipsted, der har vovet sig ud på isen.
Rudy Duske har sat kørestolen ved den stivfrosne søbred. Og så rejser han sig med de svingende arme, som havde han fundet vejen til paradisets have. Hans morgenjoint har gjort sin virkning, Nu skal der danses igennem. Prikkerne er blevet til dyr, fugle – andefugle.
Ænderne fra Roast Duck er sat fri.
“Skyl ud
Skyl ud
Ud med Larmetue’n og Stuka
og alle deres venner
Deres spil fra galleriet
Alt det gamle lort vi kender
Hele frase-knalderiet
Det vi allesam’n får kuk af.
Skyl ud!
Skyl ud!
Det’ de gamles politik, vi har få’t nok af”
Musikken stopper abrupt.
”Kom nu”, råber Robert til de unge på isen. Og de svarer i ét kor – et brag af et råb til de gamle på begge sider.
”DET ER DET, VI DANSER RUNDT OG RÅBER FUCK AD!”
De gør store øjne. Tvivlens mørke øjne, med ænder og andedun flyvende omkring sig.
Juliane får mikrofonen til finalen. Hun samler en af de forvildede, frit løbende slagteænder op. Dens rappen i mikrofonen vækker byernes sidste sovetryner.
Både Christina Fridild og Birger Bentzen er nået ned til den frosne sø. De gør store øjne. Tvivlens mørke øjne, med ænder og andedun flyvende omkring sig.
Robert tager anden.
Juliane tager sangen
”Luk ud!
Luk ud
Kan du huske femte bud?
Du må ikke slå ihjel, hverken fjender eller venner
Vi kræver, af det femte bud, det også gælder ænder.
Vi vil hel’re dræne sumpen
end at spise anderumpen.
Vi si’r FUCK til julemanden.
Gør nu julen grøn, for fanden.
VI BEFRIER JULEANDEN
Luk ud!
Luk ud!”
LÆS ALLE AFSNIT AF POV’S JULEFØLJETON HER
Topillustration: POV International. Julefoto: Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
