INDVANDRING // KOMMENTAR – Sprog kan gøre underværker! Det kan både oplyse og opløse. Apropos opløsning – den ene halvdel af ex-Jugoslavien er vestlig, mens den anden halvdel ikke er, hvilket giver betegnelsen “(ikke-)vestlig” en hel ny dimension af unaturlighed og meningsløshed, mener forfatter Dino Copelj.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Men sådan er det tit, når kunstige, menneskeskabte konstruktioner forsøges præsenteret som noget de rent faktisk er, frem for noget, som nogen har konstrueret dem til at være.
Det samme gælder begrebet “indvandrer”, som bruges i flæng til at beskrive personer, som er født og opvokset i Danmark. Mange har endda dansk indfødsret.
Vi kunne for eksempel læse vores allesammens statsminister sige, at man ikke skal være bange for at tage hjem om aftenen, når man bruger S-togslinjerne i Storkøbenhavn, fordi der er indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke, hvorfor statsministeren valgte at krydre det ellers tørre stof som en politireform med det generaliserende begreb “indvandrer”. Hvordan ved hun, at de utilpassede unge, som skabte ballade i toget var indvandrere og i så fald, hvor de kom fra? Hvor gamle de var?
Eller siger hendes sprogbrug noget mere om os og den implicitte hjemmel, og vores opfattelse af indvandrerdrenge? Det ser ud til, at vi ikke behøver yderligere forklaring, for betegnelsen indvandrerdrenge er nok til at skabe billeder i vores hoveder vedrørende hvem disse drenge er, hvordan de ser ud og ikke mindst vores forventninger til deres gøren og laden.
Hvad gør det så ved vores forhold til de såkaldte indvandrerdrenge, næste gang vi ser 4-5 studerende med anden etnisk baggrund rejse sammen i S-toget? Hvad gør vores adfærd, kropssprog og de subtile undertoner ved drengene?
Vi kunne også læse om vores statsminister, som mente, at hendes klare svar var “ja” til spørgsmålet om, hvorvidt det var rimeligt at hæfte sig ved det faktum, at personer med ikke-vestlig baggrund fylder mere i coronastatistikken end etniske danskere.
“Fint, nok,” tænkte jeg, mens jeg ventede på en mere uddybende forklaring og analyse omkring disse forhold, som desværre aldrig kom.
Der er noget særligt lige netop ved disse to begreber, “indvandrer” og “ikke-vestlig”. De virker som om de sætter alle metoder, samfundsvidenskabelige regler og værktøjer ud af spil hos de ellers stolte efterkommere af oplysningstiden. Det ser ud, som om disse ord kan bruges i alle mulige sammenhænge og kontekster, og samtidig risikofrit glide forbi den kritiske sans.
Særligt har disse to ord en særlig evne til at være generaliserbarheds-, signifikans- validitets-, reliabilitets-, kausalitets- og korrelationsafvisende. Selv vores dygtige politikere kan lide at bruge dem og konstatere, at der eksisterer etniske vred i diverse statistikker.
Det er, som om det er nok at nævne disse begreber, for at argumentation kan blive gyldig og generaliserbar.
De to ord er til gengæld stærkt smudstiltrækkende. Særligt i forhold til vores evne til at konkludere, at ikke-vestlige indvandreres adfærd primært skyldes skødesløshed, dumhed eller ligegyldighed. Som Inger Støjberg skrev “Ærligt talt: Hvad er det, som de ikke forstår” i forbindelse med en begravelse i Aarhus.
Erstat de fremmødtes hudfarve med hvid, kisten med højttalere og du vil ikke høre en eneste politiker fokusere på de deltagendes etniske baggrund. For hvidt er godt, brun og sort er mindre godt, lyder det til.
Hvor mange danskere går nu ikke rundt i det danske land og mener, at coronasmitten blandt indvandrere skyldes muslimske begravelser og Eid, og har aldrig haft en jordisk chance at forholde sig til det faktum, at etniske mindretal bl.a. er overrepræsenterede i brancher med meget kontakt til andre mennesker, som f.eks. social- og sundhedsområdet, servicesektoren eller transportområdet. For ingen etnocentrisk politiker fortæller dem disse fakta, mens de bruger ord som ikke-vestlige og indvandrere i forhold til coronasmitte. Disse forhold er nok ikke de eneste årsager, men det er etniciteten heller ikke, sådan som nogen har interesse i at gøre den til.
Virkelighedens kompleksitet egner sig ikke til simple budskaber.
Det får mig til at tænke på ordets magt og dets evne til at definere vores opfattelse af virkelighed. Men samtidigt mener jeg, at noget først kan blive virkelighed for os allesammen, når vi alle er enige om, at det rent faktisk er sådan.
Indtil det sker, er din virkelighed efter min opfattelse “kun” en virkelighed, som du forstår, at den er. Hverken mere eller mindre.
Det skal lige siges, at jeg er dansk statsborger, som oprindeligt kommer fra Bosnien-Hercegovina, hvilke gør mig til en ikke-vestlig indvandrer. Når Bosnien kommer ind i EU, vil jeg blive en vestlig indvandrer, som “der aldrig er problemer med.”
Det bliver spændende at se, hvordan vestlighed vil forandre mig, og hvad den vil gøre ved min krop. Jeg håber, at min topmave og “bildæk” bliver mindre af den grund.
Foto: Wikimedia Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
