KLIMAKRISE // KOMMENTAR – Man kan kun signifikant ændre danskernes vaner gennem afgifter, skriver Asger Høeg i en kommentar til regeringens længe ventede klimaudspil. I 1979 deltog Høeg i et hastemøde i Handelsministeriet på grund af en truende olieforsyningskrise. Inden mødestart stak handelsminister Arne Christiansen (V) hovedet ind ad døren og proklamerede: ”Jeg vil ikke høre ordet ‘afgifter’.” Hvordan skulle man så sænke forbruget af olie, benzin og diesel?
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I marts 1979 havde Khomeini taget magten i Iran, hvilket betød, at prisen på olie næsten var tredoblet på ganske få dage, samtidig med at olieforsyningen til Danmark var blevet særdeles usikker.
Derfor måtte Danmark simpelthen iværksætte en markant spareplan for at sænke forbruget af benzin, diesel og olie. Den 14. marts 1979 midt på eftermiddagen blev Ministeriet for Offentlige Arbejder kontaktet af Handelsministeriet, der indbød til et møde på departementschefniveau om olieforsyningskrisen.
Ministeriet for Offentlige Arbejders departement var ikke ansvarlig for transportenergi. Det lå i Planlægningsafdelingen, hvor jeg havde arbejdet i to år som fuldmægtig. Afdelingschefen, Hans Würtzen, var forhindret i at deltage – hvilket også gjaldt de to kontorchefer i Planlægningsafdelingen.
Derfor pegede pilen på mig, da jeg havde energi som ansvarsområde. Mødet startede kl. 16 i Handelsministeriet under ledelse af departementschef Otto Müller. Lige da mødet skulle starte kiggede handelsminister Arne Christiansen (V) ind i mødelokalet og sagde med høj stemme: ”Jeg vil ikke høre ordet ‘afgifter’.”
Nogle få dage senere blev vi igen kaldt til møde i Handelsministeriet. Igen stak handelsminister Arne Christiansen hovedet ind til os embedsmænd
Embedsmændene var i svære kvaler. Hvorledes skulle man spare på olie, benzin og diesel, hvis man ikke måtte øge afgifterne? Der kom et forslag på bordet fra en embedsmand: ”Lad os slukke for det varme vand!”.
Departementschefen fra Boligministeriet rejste sig bestyrtet over dette forslag: ”Jeg tager forbehold over for familier med børn!”. Tænk, det blev der sagt i marts 1979.
Afdelingschefen fra Justitsministeriet, Peter Wiese, tog ordet: ”Hør nu her. Vi skal bare vise, at Regeringen er handlingsdygtig. Hvad vil man spare ved at forbyde neonreklamer?”.
Svar: ”Næsten ingenting.”
Peter Wiese: ”Men det er et synligt indgreb.”
Det besluttede man sig så for at foreslå ministeren. Man besluttede også, at alle offentlige bygninger højst måtte opvarmes til 20 graders celsius. Men disse to tiltag gav stort set ingen besparelser!
Så foreslog Peter Wiese meget klogt, at man også skulle reducere hastighedsgrænserne på motorveje fra 110 til 100 km/t og på hovedlandeveje fra 90 til 80 km/t. ”Det støtter jeg!”, udbrød jeg. Jeg havde inden mødet kontaktet Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, hvor min gamle kollega H. V. Lund kunne oplyse, at man ved en sådan begrænsning af hastigheden kunne spare ca. 1 pct. af transportsektorens energi forbrug.
Embedsmændene enedes om at indstille til regeringen at øge afgiften på de fossile brændsler betydeligt. Den 9. juni 1979 besluttede regeringen en meget stor forøgelse. Benzinafgiften blev øget med 50 øre fra 132 øre til 182 øre. Denne afgiftsforhøjelse medførte en meget stor reduktion af energiforbruget
Transportsektorens energiforbrug udgjorde ca. en tredjedel af landets samlede energiforbrug. Lund tilføjede, at hastighedsreduktionerne også ville betyde en mærkbar reduktion af dræbte og tilskadekomne i trafikken (vist nok 100 færre døde om året). Peter Wiese støttede mig. Man besluttede at indstille hastighedsreduktionerne til regeringen. Da jeg kom hjem kl. 19.30 omtalte TV-Avisen de tre beslutninger. Og TV-Avisen kunne oplyse, at ”man herved ville kunne spare 1 pct. af hele Danmarks energiforbrug!”
Nogle få dage senere blev vi igen kaldt til møde i Handelsministeriet. Igen stak handelsminister Arne Christiansen hovedet ind til os embedsmænd: ”Denne gang må I godt bruge ordet afgifter!”
Embedsmændene enedes om at indstille til regeringen at øge afgiften på de fossile brændsler betydeligt. Den 9. juni 1979 besluttede regeringen en meget stor forøgelse. Benzinafgiften blev øget med 50 øre fra 132 øre til 182 øre. Denne afgiftsforhøjelse medførte en meget stor reduktion af energiforbruget.
Man kan kun signifikant ændre danskernes vaner gennem afgifter.
LÆS FLERE ARTIKLER OM KLIMAKRISEN HER
Foto: Christiansborg, Flickr
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
