50 CENT // KONCERTANMELDELSE – 50 Cent imponerede med et forrygende visuelt sceneshow, men rapperen mangler showmanship og var for lidt til stede, skriver Jeppe Madsbad Lauritzen om koncerten lørdag aften.
Det er nærmest blevet en trend blandt hiphop-artister at tage på jubilæumsture, når udvalgte albums fylder år. Nogle gange fordi et regulært mesterværk faktisk fortjener og kan bære en tur mere i manegen, andre gange forbi det nyere materiale ikke (alene) kan sælge billetter. Da 50 Cents ”The Final Lap Tour” lagde vejen forbi Royal Arena til en 20-års fejring af debutalbummet Get Rich or Die Tryin’, var det en blanding af ”både-og” og ”hverken-eller”.
Opvarmningen var lagt i hænderne på Busta Rhymes, som jeg – ikke særlig begejstret – anmeldte på Roskilde i sommer. Hans sæt i Royal Arena var marginalt bedre, men nok primært fordi det var halvt så langt.
Busta er stadig en teknisk dygtig og karismatisk rapper, men han bliver simpelthen for lang i spyttet, når han skal bære alle numrene og dermed showet selv. Når han så ”kroner” indsatsen med, selv at ”synge” omkvædet på f.eks. ”I know what you want”, tager man pludseligt sig selv i at savne Mariah Carey noget så eftertrykkeligt.
Numre som ”P.I.M.P.” og ”Candy Shop” sad lige i skabet og fik momentant Royal Arena i kog
Endelig er det sjældent et godt tegn, når man to gange i løbet af et 40 minutter langt opvarmningsshow må gribe til ”7-nation-army-lålle-tricket” for at få publikum med. Busta var engang (og er muligvis stadig) den ukronede konge af ”16-bars gæstevers”. Han burde derfor ”blive ved sin læst” og genbesøge takketalen fra sin ”Lifetime Achievement BET Award”, hvor han slet og ret sagde:
“I ain’t never wanted to be a solo MC! I ain’t like the responsibility of making a full song. I’m good with getting to the 16 bars, busting everybody’s ass, and getting out of there”.
Mic drop – og videre til aftenens hovednavn …
Monsterhittet ”In da Club”
50 Cent har solgt millioner af plader, er en ægte gangster med ni skudhuller i kroppen og var – efter succesen med Eminem – hiphop-entreprenøren Dr. Dres næste store navn. Når han ikke sidestilles med Snoop, Ice Cube m.fl. i en opremsning af gangster-rappens mestre, skyldes det flere ting.
Hans gennembrud i 2003 kom på bagkant af gangster-rappens guldalder i 1990 ́erne, og han blev derfor mere gangster-cashcow end ditto klassiker i Dr. Dres imperium. 50 Cent blev kanoneret ud til verden d. 7. januar 2003, da monsterbangeren ”In da Club” blev sluppet fri som single forud for Get Rich or Die Tryin’, aftenens jubilar.
50 Cent forsvandt lidt i det hele, og adskillige tøjskift – nogle af dem på scenen i nærmest David Copperfield-agtige illusioner – kunne ikke kompensere
Derfra peakede han i præcis 4 år, 8 måneder og 4 dage, indtil han valgte at gå ”all-in” i en spektakulær beef, vist nok iscenesat af pladeselskabet, med Kanye West. Den 11. september 2007 udgav de nemlig hver et album, hhv. Curtis og Graduation, og herfra var resten af 00’erne – og 10’erne for den sags skyld – i dén grad Kanye Wests.
Og selvom 50 Cent løbende har udgivet plader og sågar fik en plads i Dr. Dre 2022 Superstar Super Bowl Halftime Show, hvor tyngdekraften dog ikke gjorde noget godt for genskabelsen af ”In Da Club” videoens rap-med-hovedet-ned-af-scene, er han fortsat langt fra toppen af debuten, som jo også var den, vi skulle fejre i Royal Arena.
Formidabelt show, alt for megen omklædning
50 Cent entrerede scenen til sirenelyde og røg. Det fysiske sceneshow bestod af fire store bokse bygget af LED skærme, hvis flotte visuals straks gav showet et storslået format. Her til bidragede to backup-rappere, der fra starten var på hårdt arbejde, og intet mindre end 10 sprøde dansere, der virkelig gav den gas.
Og bedst som man begyndte at undre sig over, hvor den ret live-agtige lyd egentlig kom fra, åbnede førnævnte bokse sig og åbenbarede et fuldt og faktisk velspillende band på toppen af DJ Kayotiks beats. Der var show for alle pengene!
Men lige netop det blottede også hurtigt hovedpersonens mangler: 50 Cent forsvandt lidt i det hele, og adskillige tøjskift – nogle af dem på scenen i nærmest David Copperfield-agtige illusioner – kunne ikke kompensere for hans manglende showmanship og kontakt med publikum.
Dog var koncertens midterste del, hvor 50 – iført en lædervest, der havde gjort både Brian Sandberg og Tobias Rahim misundelige – rykkede frem på forscenen og dermed næsten kom ud over scenekanten, virkelig fed. Numre som ”P.I.M.P.” og ”Candy Shop” sad lige i skabet og fik momentant Royal Arena i kog.
Men ellers var det ret sigende for aftenen, at det indimellem – når alle på scenen var ens klædt i hvidt – var svært at adskille hovedpersonen fra de to backup-rappere. Sjovt nok nåede aftenens rap-dynamik et peak, da de to for en stund var alene på scenen, mens 50 Cent igen, igen, igen skiftede tøj.
50 Cent er en hæderlig rapper men ikke en stor entertainer, og da han i en sine første kommentarer til publikum talte om, hvad Prince kunne slippe afsted med, ”bare fordi han var Prince”, satte han måske ubevidst ord på, hvorfor han ikke selv slipper afsted med så meget.
Og da vi så endelig hen mod koncertens slutning nåede til ”In Da Club” og dermed de hip-hop-historiske top-10- banger-beats, giver det på ingen måder plusser i undertegnedes bog at lægge en guitar Van-Halen-wanna-be-guitar-solo ind halvvejs.
50 Cent havde på flere måder mange trumfer på hånden i Royal, men formåede alligevel ikke rigtigt at tage stikket hjem.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
