50 år i fællesskabet, men Danmark kan og skal mere i EU

Anne Sophie Callesen 28.10.2022

EU50 // ORDFØRERRUNDEN – Når vi fejrer diamantbryllup for vores EU-medlemskab i 2032, håber Anne Sophie Callesen (R) på at kunne se tilbage på et årti, hvor Danmarks indflydelse i EU voksede – til gavn for fællesskab, frihed, fred og fremgang på vores kontinent.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

2022 markerer 50-året for danskernes ja til dét, vi i dag kender som EU. En beslutning, som har bragt os frihed, fred og fremgang. Vi kan takke EU for håndgribelige ting som grænsehandel, gratis roaming på ferien sydpå og muligheden for at studere i et andet EU-land. Men også på andre områder, som vi måske ikke tænker over til dagligt, har EU haft stor betydning – for eksempel retten til ligeløn, naturbeskyttelse og bedre forhold på sundhedsområdet.

Selvom vi i Danmark opfatter os selv som europamestre i ligestilling, var det nemlig ikke den danske model med trepartsforhandlinger, der sikrede kvinderne ligeløn, men derimod EU’s ligelønsdirektiv fra 1975. Det slog nemlig fast, at kvinder og mænd skal have samme løn for samme arbejde, og det blev derefter til dansk lov.

Jeg er nemlig slet ikke i tvivl om, at Danmark kunne få meget mere ud af vores EU-medlemskab, end vi gør i dag

På samme måde er det takket være direktivet om naturbeskyttelse, at vi i dag har 250 beskyttede naturområder i Danmark til gavn for truede plante- og dyrearter. Et sidste eksempel på EU’s rolle er covid19-vaccinerne, hvor det var Det Europæiske Lægemiddelagentur, der lagde sig i selen for at sikre en hurtig godkendelse af vaccinerne uden at gå på kompromis med sikkerheden – alt imens kommissionen sikrede fællesindkøb, så alle 27 medlemslande fik adgang til vacciner samtidig og til samme pris.

Der er med andre ord meget at glæde sig over, men jubilæet finder som bekendt også sted i skyggen af krigen i Ukraine. Krigen stiller nye krav til vores samarbejde, solidaritet og fællesskab, men understreger samtidig også styrken og nødvendigheden af vores samarbejde. Danmark kan ikke løse energikrisen og de stigende gas- og elektricitetspriser alene, men da EU-lederne på sidste topmøde blev enige om at gå videre med planer om fælles gasindkøb og en solidaritetsmekanisme for at dele gas i nødsituationer, reagerede markedet prompte med faldende gaspriser.

Danmark kan vise vejen

For Danmarks vedkommende har den sikkerhedspolitiske udvikling i Europa også betydet et farvel til forsvarsforbeholdet. Vi kan endelig deltage fuldt og helt ud i den fælles forsvarspolitik – heldigvis. Vores første bidrag har været at sende en lægehelikopter til den fredsbevarende mission i Bosnien-Herzegovina. Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet var uden tvivl et skridt i den rigtige retning, men det bør kun være en begyndelse. Jeg er nemlig slet ikke i tvivl om, at Danmark kunne få meget mere ud af vores EU-medlemskab, end vi gør i dag.

Danmark kan således få mere indflydelse og komme tættere på de steder, hvor beslutningerne træffes. Det kræver imidlertid, at de EU-positive partier tager det konstruktive arbejdstøj på og finder fælles fodslag. Først og fremmest skal vi have en ny europapolitisk aftale med fokus på de områder, hvor Danmark kan vise vejen for resten af Europa; det gælder især klima, miljø, fornybar energi, fødevaresikkerhed, digitalisering og forskning. Her skal vi sætte baren højt og sikre, at vi har tilstrækkeligt med ressourcer, der arbejder for at fremme Danmarks interesser i EU, og at de relevante fagministre prioriterer at deltage i arbejdet og møderne i EU.

Det er i mine øjne fuldstændig absurd, at den nuværende regering bliver ved med at spilde tid og penge på ideen om at sende flygtninge til Rwanda

For det andet bør vi atter se på retsforbeholdet, som utvivlsomt sætter os på b-holdet på en lang række centrale spørgsmål, især når det gælder flygtninge og immigration, terrorbekæmpelse og grænseoverskridende politisamarbejde. Det er i mine øjne fuldstændig absurd, at den nuværende regering bliver ved med at spilde tid og penge på ideen om at sende flygtninge til Rwanda – et land der ikke overholder basale menneskerettigheder – når der samtidig i EU-regi knokles for at finde en fælles løsning på området inden europaparlamentsvalget i 2024. Retsforbeholdet sætter os her uden for indflydelse og skader os.

Endelig bør det næste Folketing også komme med en ambitiøs plan for, hvad Danmark vil opnå, når vi i sidste halvdel af 2025 overtager formandskabet i Rådet. De seks måneder, hvor vi vil være i spidsen for at repræsentere de 27 medlemsstater, er en unik mulighed både for at brande Danmark i resten af Europa. Som radikal europaordfører er det en opgave, jeg håber at få lov til at være med til at sætte spot på, så vi, når vi fejrer diamantbryllup for vores EU-medlemskab i 2032, kan se tilbage på et årti, hvor Danmarks indflydelse i EU voksede – til gavn for fællesskab, frihed, fred og fremgang på vores kontinent.

Anne Sophie Callesen

Anne Sophie Callesen, født 1988, er medlem af Folketinget for Radikale Venstre. Hun er folketingsgruppens ungdomsuddannelses-, udviklings- og familieordfører, samt EU-ordfører, Europaordfører og menneskerettighedsordfører.