Afskaffelse af 10-årsreglen rammer de svageste medborgere

Lene Kjær 05.11.2023

FLYGTNINGEPOLITIK // KOMMENTAR – Regeringens fremsatte lovforslag om afskaffelse af 10-årsreglen, der giver anerkendte flygtninge ret til at rejse til tidligere hjemlande efter 10 års ophold i Danmark, vil udelukkende ramme vores allermest udsatte medborgere. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek må forklare sig.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi hører igen og igen parolen “kan de rejse på ferie, kan de også rejse hjem”. En påstand, der nu har fået udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek til at fremsætte lovforslag L40, som forventes vedtaget, når det skal behandles til december i Folketinget.

Lovforslaget går i al sin enkelhed ud på, at alle borgere i Danmark, der i sin tid er kommet som flygtninge og er anerkendte under flygtningekonventionens bestemmelser, vil kunne få inddraget ophold, hvis myndighederne kan dokumentere, at de har været på ferie i deres tidligere hjemland.

Forslaget vedrører alle, der ikke har opnået dansk statsborgerskab.

“Ferie” på de bosniske massegrave

I Danmark har vi blandt mange andre anerkendte flygtninge en stor gruppe bosniske flygtninge, der under folkedrabet i Bosnien fra 1992 til 1995 søgte beskyttelse her.

I dag bor der cirka 17.000 bosniske flygtninge over 18 år i Danmark med deres efterkommere. Mere end 9.000 af dem har efter godt 30 år her ikke opnået dansk statsborgerskab og vil altså som udgangspunkt blive omfattet af det nye inddragelsescirkus, såfremt de har været på ferie i deres tidligere hjemland.

Bruger Danmark virkelig re-traumatisering og psykisk pres som våben til at tvinge de mest sårbare og svage flygtninge ud af vores land?

Det har de fleste. For hvem sørger ikke for at rejse tilbage og ordne sine børns, sine forældres, sin kærestes gravsteder, når man har muligheden? Mindes og sørge. Besøge den stump af familie, man måske er heldig at have tilbage efter et omfattende folkedrab? Fortælle sine efterkommere om de uhyrligheder begået over for det bosniske folk, vi alle var vidner til i 1990’erne?

Spørger du enhver dansk-bosnier, er dette netop de væsentligste grunde til, at man igen og igen rejser “hjem”.

Forslag om 10-årsreglen er designet til at ramme de svageste

Oftest, når vores politikere vedtager lovgivning, har de ikke sat sig ind i, hvad konsekvensen af en given lovgivning vil blive. Vi har set dette igen og igen på udlændingeområdet, hvor den ene vanvittige sag efter den anden har ramt de danske og internationale forsider.

Den siddende regering har da også lovet et opgør med skøre regler, men dette ser umiddelbart ud til at være gået i glemmebogen. I stedet vil man altså nu igen presse en meget stor gruppe mennesker ud i det, man roligt kan kalde et bureaukratisk helvede.

Lovforslaget er symbolpolitik, der i sidste ende udelukkende vil kunne ramme vores allermest udsatte medborgere

Jeg vil dog tillade mig at vove den påstand, at udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udmærket er klar over, at hans lovforslag er symbolpolitik, der i sidste ende udelukkende vil kunne ramme vores allermest udsatte medborgere. De syge. De gamle. De demente. Torturofrene. De handicappede.

Alle dem, der grundet alvorlige krigstraumer aldrig har formået at lære dansk og integrere sig. Dem på overførselsindkomster, der ikke kan bidrage.

Konsekvenserne af de syriske inddragelsessager

I forbindelse med de syriske inddragelsesager har både Flygtningenævnet og Udlændingenævnet igen og igen slået fast i afgørelser, at Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention sætter en stopper for en stor del af den politisk vedtagne galskab, der flyder fra Socialdemokratiet og resten af højrefløjen.

I mere end 70 procent af sagerne har Flygtningenævnet omgjort Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse. Omgørelserne beror blandt andet på Artikel 8, som Danmark har forpligtiget sig til at overholde.

Artikel 8 omhandler retten til familieliv og tilknytningen til Danmark og siger meget klart, at har en anerkendt flygtning været mere end ti år i Danmark og integreret sig her, så er Danmark at betegne som hjemlandet, idet tilknytningen er større til Danmark end det tidligere hjemland.

Uanset hvor man rejser på ferie, eller hvad den danske regering opfinder af diskriminerende vanvid, som er designet til at udrense i vores allersvageste medborgere.

Bruger Danmark re-traumatisering som våben?

Samlet set vil vi derfor med et nyt inddragelsescirkus se, at langt størsteparten af de ni tusind bosniere, der ikke har opnået dansk statsborgerskab, vil blive beskyttet af Artikel 8.

Tilbage er de ikke-integrerbare – de, som er allermest udsatte og traumatiserede.

Vil regeringen virkelig re-traumatisere denne gruppe efter 30 år i Danmark, fordi de tillader sig at rejse “hjem” årligt for at fjerne ukrudt og lægge en blomst på deres afdøde børns grav? For lige præcis denne gruppe er ro og tryghed altafgørende.

Bruger Danmark virkelig re-traumatisering og psykisk pres som våben til at tvinge de mest sårbare og svage flygtninge ud af vores land? Hvor er den danske presse til at stille kritiske spørgsmål, inden forslaget vedtages?

I de syriske inddragelsessager har vi set den ene ældre syrer efter den anden falde om med hjertestop, blodpropper og hjerneblødninger, fordi de ganske enkelt ikke kan holde til det langvarige pres fra myndighederne, som en inddragelsessag betyder.

Vi har set flygtninge, som før har mistet alt og måtte flygte, igen miste deres hjem og alle deres ejendele, når opholdet inddrages, og de interneres på udrejsecenter. Vi har oplevet masseflugt af velintegrerede syrere til vores nabolande.

Vil vi virkelig igen på alle internationale forsider, fordi Kaare Dybvad Bek har designet et forslag, der systematisk skal udrense de allersvageste? Imens alle de velintegrerede, der godt kan bidrage, fortsat uden problemer kan rejse på ferie.

Bruger Danmark virkelig re-traumatisering og psykisk pres som våben til at tvinge de mest sårbare og svage flygtninge ud af vores land? Hvor er den danske presse til at stille kritiske spørgsmål, inden forslaget vedtages?

Læs mere om flygtninge i POV her.

Lene Kjær

Lene Kjær født 1975, flygtningeaktivist med speciale i dansk praksis vedrørende inddragelse af opholdstilladelser og Ellebækfængslet, hvor asylansøgere underlægges statsautoriseret pres med henblik på at underskrive udsendelsespapirer.