Fyringen af computeringeniøren James Damore fra Google er på alles læber i Tech-branchen i USA. Det skyldes, at en række af tidens mest omdiskuterede begreber er stødt sammen i håndteringen af sagen: ytringsfrihed, politisk korrekthed, hvide mænds rolle i Amerika samt ønsket om diversitet. Silicon Valley har længe været under beskydning for manglende diversitet, men Google har ikke overholdt sin egen ‘code of conduct’ ved at fyre en mand, blot fordi han har udtrykt en holdning til kvinder, skriver Kim Jong Andersen.
I den forgangne uge har en af de mest omdiskuterede sager i den amerikanske teknologibranche været Googles fyring af ingeniøren James Damore.
Fyringen skyldes et internt notat, som Damore havde forfattet og som kan læses her. Notatet med titlen ”Googles interne ekkokammer” blev senere lækket til pressen og rummede en efter min menning forholdsvis saglig kritik af Googles mangfoldighedspolitik – herunder kritik af ligestillingsprogrammer, der var til fordel for kvindelige ansatte og kandidater.
Damore havde bakket flere af sine iagttagelser op med videnskabeligt anerkendte forskningsresultater, der påviste en række psykologiske faktorer hos mænd og kvinder, som kunne forklare nogle af forskellene i såvel stillings- og lønniveau, men han drog også nogle slutninger, der godt kunne være op til debat.
Det er i den grad diskrimination mod kvinder at ville opfatte alle som ofre over en kam for James Damores notat
Netop meningsudveksling hilses normalt velkommen i Google, da mangfoldighed også må indebære retten til at have forskellige synspunkter, der kan være genstand for interne diskussioner.
I begyndelsen gav notatet da heller ikke anledning til den store virak, men da det blev lækket og store dele af pressen valgte at læse notatet som fanden læser bibelen, brød helvede løs, og Googles topchef, Sundar Pichai, skilte sig hurtig af med dissidenten med en påstand om, at Damore havde udtalt sig kønsdiskriminerende om den kvindelige gruppe af ansatte, hvad der ingenlunde var tilfældet, hvis man sætter sig til at læse notatet.
Det er snarere en grov generalisering og i den grad diskrimination mod kvinder at ville opfatte alle som ofre over en kam for bemeldte notat.
Samtidig ville Pichai både blæse og have mel i munden, da han på den anden side anerkendte – efter at have afbrudt sin sommerferie for at tage hånd om sagen – at Googles interne reglement eller Code of Conduct ikke var ensbetydende med, at man ikke kunne udtrykke uenighed eller fremkomme med kontroversielle synspunkter, hvis man ellers havde belæg for dem.
Og det har James Damore faktisk i en vis udstrækning, vil jeg mene, hvis man kigger på nogle af de forskningsresultater, han refererer til. Der er indlysende psykologiske forskelle mellem kønnene, der også slår igennem på jobmarkedet – det skal man vist være selvvalgt blind eller faktaresistent for ikke at erkende.
Når man kun kan rumme en version af sandheden
Automatpilot-reaktionen kom også omgående fra feministiske kredse, hvor flere hurtigt var på barrikaderne for at tage afstand til James Damore – uden dog på nogen måde at virke som nogen, der havde taget sig tiden til at læse, hvad manden egentlig havde på hjerte.
Googles opførsel er ikke køn at se på, og viser, hvor vanskeligt det kan være, at gøre sig til talsmand for mangfoldighed, når man egentlig ikke kan rumme den
I stedet er Damores tekst blevet vredet og drejet ud af enhver rimelig kontekst. Ja, visse steder har han formuleret sig kluntet og på en måde, der kunne misforstås. Hvis læseren vel at mærke insisterer på at skyde ham gustne motiver i skoene.
Google har dermed bragt sig i en prekær situation, hvor man på den ene side vil hylde mangfoldigheden, men på den anden side har valgt at sætte en stopper for den i det øjeblik, den ikke flugter med de mere politisk korrekte valgte linjer som ledelsen har udstukket for virksomheden.
Det er ikke kønt at se på, og viser blot, hvor vanskeligt det kan være, at gøre sig til talsmand for mangfoldighed, når man egentlig ikke kan rumme den.
Det er et tveægget sværd, og derfor kommer Googles fyring til at virke som en selvimodsigende handling. En handling, der måske ovenikøbet er politisk motiveret, da Google for tiden er i søgelyset hos det amerikanske beskæftigelsesministerium for muligvis at underbetale virksomhedens kvindelige ansatte.
Man kan således have en mistanke om, at Damore var et slags offerlam til myndighederne.
Under alle omstændigheder vil denne signatur mene, at hvis vi når dertil, hvor vi ikke længere kan udtrykke vores forskelligheder og dermed også tage nogle diskussioner på arbejdspladsen, så lad os da snarest muligt blive erstattet af de robotter, som Google også arbejder på.
Det er en del af den menneskelige natur at betragte verden forskelligt og have forskellige holdninger, og hvis vi fratages en så væsentlig del af vores natur til fordel for en politisk korrekt ensretning, har demokratiet endnu engang tabt terræn.
Gidsel for den radikale højrefløj?
Set i det lys er Google kontra James Damore en på alle måder ulykkelig sag for begge parter og måske for os alle, hvis den får lov til at danne præcedens. Google har eksponeret sig selv på en hyklerisk facon, der ikke bekræfter, men snarere fornægter et mangfoldigt værdisæt, og Damore er endt med at blive gjort til martyr af den amerikanske alt-right bevægelse – de amerikanske højrenationalister.
En status han hverken har ønsket eller efterspurgt. Hvad Damores egen udlægning af sagen er, har han givet et interview om, som du kan læse her i Wall Street Journal.
I interviewet gør Damore det klart, at han faldt i unåde i det øjeblik, han vovede at forlade det interne ekkokammer, og dermed det begrænsede rum, der er for at lufte anderledes synspunkter end de accepterede.
Lad os se, hvor bolden ender. Indtil videre triller den desværre i en retning, der ikke lover godt for en ægte mangfoldighed på arbejdspladserne. Snarere mere strømlinet indoktrinering, hvor kun de ”rigtige meninger” får lov til at herske
Efter sin fyring gav Damore også et en time langt interview til Jordan Peterson, der er professor i psykologi ved University of Toronto. Peterson, der er en kontroversiel skikkelse i sit hjemland, hvor nogle ser ham som en helt og andre som en fortaler for diskrimination.
Peterson har en enorm fanskare på YouTube og er særlig kendt for sin kritiske holdning overfor transkønnede og sin kamp mod, hvad han ser som en omsiggribende politisk korrekthed i de nordamerikanske universitetsmiljøer. Damore har udtalt, at han er en “kæmpe fan” af Peterson:
Lad os se, hvor bolden ender. Indtil videre triller den desværre i en retning, der ikke lover godt for en ægte mangfoldighed på arbejdspladserne. Snarere mere strømlinet indoktrinering, hvor kun de ”rigtige meninger” får lov til at herske.
Topillustration: James Damores nye profilbillede på Twitter. Skærmbillede.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her