mm

Sebastian Dorset

Sebastian Dorset (født 29. september 1970 i Aalborg) er standupkomiker, foredragsholder og skribent. Dorset blev student fra Odense Katedralskole i 1990 og debuterede som standupkomiker i 1995 på Britannia i København. Han er uddannet journalist fra DJH i 1997. I 2003 medvirkede han i standuptourneen Fem på flugt med Mikael Wul Mikael Wulff, Omar Marzouk, Lasse Rimmer og Carsten Bang. Har flere gange deltaget i TV2 Zulu programmet Stand-up.dk. Han har medvirket i det årlige standupshow til fordel for Unicef, Talegaver til Børn i 1997 og i årrækken 2003-2008, hvor han var vært sammen med Anders Fjelsted i 2006. Fra 2003 til 2007 var han bagsideskribent på gratisavisen Urban. Fra 2003 til 2009 arbejdede han som redaktør på DRs satireredaktion Tjenesten, der sendte på både P3 og DR2. Sebastian Dorset blev brugt som vært på 6'erens komiske talentshow "Danmarks næste Comedy-stjerne". Han har desuden skrevet materiale til Mette Lisby, Jarl Friis Mikkelsen, Jan Gintberg og Tobias Dybvads program Dybvaaaaad! på TV 2 Zulu, ligesom han i 2008 var medskribent på taler for Villy Søvndal (SF).
Hvis man vil honorere Sebastian for hans arbejde på POV kan man donere til ham på hans Mobile Pay: 22 13 11 62

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Sebastian Dorset
på Mobile Pay: 22 13 11 62

“Vi stiller nu om til Pinsesolen…”

Min herlige print-kalender er fuld af helligdage. (Mest kristne, skal jeg understrege, inden Kenneth Kristensen Bernth-segmentet går i falset). Min kalender er også proppet med kongelige fødselsdage, og med den fart prinseparrene har på, er det jo et spørgsmål om år, før de har brugt hele kalenderåret. Men den har endnu ikke fået pressens mærkedage skrevet ind.

De er ellers fuldkommen lige så faste og kunne stå i kalenderen, så man kunne stå op om morgenen (eller eftermiddagen – jeg er ikke fordomsfuld!) og tjekke hvad man ville blive udsat for i medierne resten af året: ”Store Byttedag”, ”Store Udrejsedag”, ”1. Dag Efter Skolestart”, ”Store ’Studerende kan ikke finde bolig’-dag” og de to årlige dage, hvor vi gennemgår den til stadighed uendeligt komplicerede problemstilling angående sommer- og vintertid: Hvordan er det nu med de havemøbler?

Selvfølgelig skal det da nævnes. Journalister er jo ikke magikere, der kan fremtrylle begivenheder på kommando, og redaktører er i særdeleshed ikke. Men når jeg hellere ville headbange en bybus på ”Store Byttedag” end læse en avis, er det på grund af den store journalistiske skødesynd: Den vedtagelse, der langsomt gør os alle sammen dummere, og giver de allerede retarderede manøvrerum:

På første semester af Journalisthøjskolen blev vi introduceret for ”Den Forudsætningsløse Læser”, som vi i resten af studietiden og al fremtid forventedes at skrive til.

Hvad er der galt med ind imellem at antage, at mennesker har gennemlevet et år allerede? Bare dem, der er blevet konfirmeret, f.eks?

Ja, for helvede: Hele den danske journaliststand, (med de få ansat som dybdeborende som undtagelse), forventes at henvende sig til en person, der intet aner om noget som helst. Og så undrer man sig over at mediebilledet ser ud som det gør?!

Vi blev grundigt irettesat, hvis vi forudsatte en eneste oplysning bekendt for vor læser. Og ja, det er da irriterende at læse noget, hvor der anvendes begreber, der ikke bliver forklaret. FOR RETARDEREDE MENNESKER!

Resten kan vel google? Hvad er der galt med ind imellem at antage, at mennesker har gennemlevet et år allerede? Bare dem, der er blevet konfirmeret, f.eks? Så man ikke stiller om til en praktikant i Magasin 3. juledag og fortæller at i dag er der sørme mange, der skal have byttet varer. Hvorfor spørger man ikke en antropolog om de ting, vi har været igennem i indkøbsfasen?

Kunne man spørge Uffe Elbæk, hvorfor man ikke bare giver folk en tredje iPhone eller en femte chartertur?! Kunne man tale med en familieforsker om, hvorfor vi har så svært ved at ønske os ting af hinanden, i stedet for bare at sende praktikanten i Magasin og spørge folk, hvad de ikke kunne lide ved deres gaver?

Mit liv er nemt. Jeg er fyldt op, især lige nu, af buffet, kærlighed og nærvær, så det er ikke en ”har du ikke større problemer”-ting. Jeg har ingen problemer. Jeg forstår bare ikke, hvorfor kloge, videbegærlige journalister ikke bliver sluppet fri på de allerede indskrevne kalenderdage.

Det er en journalistisk vedtagelse, at mennesker er idioter, og især de elektroniske medier løfter aldrig blikket fra det niveau. Og blade og aviser snøfler også rundt dernede. Men hey, medierne har svært ved at tjene penge. Måske var der nogle, der gad betale for det mere gennemtænkte?

Redaktørerne påstår jo, de vil have ”ham med den skæve vinkel” eller ”hende med det nye blik”. Men de er fuldt ud tilfredse med at genoptrykke den samme journalistkalender hvert eneste år. Tænk på, hvor mange kongelige arrangementer der udspiller sig uden et eneste kritisk spørgsmål. Tænk på, hvordan DA og DI og DE og CEPOS kan hamre løs mod Store Bededag, uden at nogen forklarer Store Bededag.

Det er en journalistisk vedtagelse, at mennesker er idioter, og især de elektroniske medier løfter aldrig blikket fra det niveau. Og blade og aviser snøfler også rundt dernede. Men hey, medierne har svært ved at tjene penge. Måske var der nogle, der gad betale for det mere gennemtænkte?

Helt ærligt: Start næste år med at tro på, at folk kender til konceptet ”Nytår”. Har prøvet at sætte sommermøbler frem og tilbage og kan gennemskue, hvad ”DHL-stafetten” er, uden en staveplade og erfaringskilder. Det er mit nytårsforsæt at det skal blive sådan indenfor hvad jeg kan påvirke. Og jeg er begyndt med at nævne ”nytårsforsæt” i juli. Glædelig jul!!!

Topfoto: Creative Commons, http://flickr.com/photos/steveisaacs/313452508/

Kategorier