KOMMENTAR – Jeg synes, vi skal tale lidt mere om sammenhængen mellem historieformidling og et nutidigt ønske om kontrolleret selvfremstilling.
Historien er alle dage blevet brugt til selviscenesættelse og identitetsskabelse – især i perioder med opblomstring af nationalisme.
Det er givetvis derfor, der er så meget, vi sjældent hører om, og meget vi først for nylig er begyndt at høre om. Danmarks koloniale fortid f.eks. Traditionel historieformidling har ofte udvist interesse for at være bevarende snarere end udvidende. Europas sammenhæng med omverden er typisk blevet nedtonet. Omverdens syn på Europa er så godt som ikkeeksisterende. Den historiske og systematiske diskrimination af religiøse og etniske grupper i Europa hører vi stort set kun om i forbindelse med 2. verdenskrig. Og så fremdeles.
Stort set ingen af mændene havde rejst, mens to tredjedele af kvinderne havde været på farten
Således blev debatten i kølvandet på DR’s historieudsendelser også hurtig ganske aggressiv. Det vakte stor vrede, at nogen kritiserede fraværet af kvinder i seriens første afsnit. Nogen mente ligefrem, at kritik af fraværet af kvinder i historieformidlingen næsten er det samme, som at ville skabe alternative facts og skrive historien om til et feministisk kampskrift.
Nå, men nu er der nyt fra historiefronten. The Telegraph skriver, at den tyske professor Philipp Stockhammer fra Ludwig-Maximilians-Universität i München har stået i spidsen for et forsknings- og udgravningsprojekt, hvor man har undersøgt knapt 100 skeletter fra stenalder og tidlig bronzealder. Udgravningen fandt sted i Lech-dalen syd for Augsburg.
Han fortæller, at det lader til, at virkeligheden så temmelig anderledes ud end de traditionelle fortællinger om, at mændene drog ud i kamp og på jagt, mens kvinder og børn blev hjemme.
Projektets undersøgelser viser, at stort set ingen af mændene havde rejst, mens to tredjedele af kvinderne havde været på farten. Mange af kvinderne rejste op mod 500 km. Oftest for at blive gift med mænd, der boede et andet sted.
Denne form for individuel mobilitet var karakteristisk for mennesker i Centraleuropa så tidligt som 3. og 2. årtusinde fvt. Forskerne mener, det spillede en væsentlig rolle i udvekslingen af kulturelle genstande og idéer.
I øvrigt blev de “fremmede” kvinder begravet på samme måde som lokalbefolkningen. Noget forskerne tolker, som at de blev fuldt integreret i lokalsamfundet.
Vi er så lykkeligt små under historiens mægtige vinger.
Foto: Stadtarchäologie Augsburg/Swns.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
