Tysk feminist: Vi må tale mere nuanceret om voldtægt

af

Med bogen Voldtægt – Aspekter af en forbrydelse nuancerer den tyske journalist, kulturhistoriker og feminist Mithu M. Sanyal opfattelsen af, hvad en voldtægt indebærer, og hvordan ofrene kan reagere meget forskelligt på overgrebet. Forfatteren havde svært ved at finde et forlag, der ville udgive bogen, der – naturligvis – også har vakt debat i hjemlandet. Vil det samme ske i Danmark?

Mithu M. Sanyal er tysk journalist og kulturhistoriker, erklæret feminist, og hun har tidligere skrevet en kulturhistorie om vulvaen. Voldtægt har atter et feministisk funderet verdenssyn som udgangspunkt, men undgår de letkøbte meninger med en grundig behandling af myter og narrativer om voldtægt, og tager et solidt livtag med nogle af feminismens hellige køer.

Sanyals nuancerede svar giver anledning til gentænkning af vanetænkning og udfordrer fasttømrede idéer.

Sanyal undersøger det vestlige samfunds narrative muligheder for både voldtægtsofre- og forbrydere, og punkterer myter på basis af en faglig og saglig gennemgang med et rigt kildemateriale. Det er en sobert skrevet bog, og Sanyals undersøgelse af voldtægtsforbrydelsen og dens samfundsmæssige betydning, behandling og forståelse begynder med de gamle grækere og bevæger sig hurtigt op til moderne tid.

Det er interessant og velskrevet (dog med enkelte fejl, som korrekturen burde have opsnappet), men ikke desto mindre stadig kontroversielt.

Voldtægt forekommer at være et ret nøgternt dokument for undertegnede feminist, men ikke desto mindre skriver Sanyal selv, at det har været en intimiderende proces at skrive bogen – og hun er efterfølgende også blevet angrebet fra både begge lejre, også med den nyklassiske Internettrussel: Voldtægt. Desuden havde hun svært ved at finde et forlag, der i det hele taget ville udgive bogen.

Not all men – not all women

Sanyal behandler mytedannelserne og narrativerne om voldtægt metodisk og fordomsfrit. Hvordan forholder det sig egentlig med skam og voldtægt – og hvorfor er det udtalt narrativ, at voldtægtsofre skammer sig og føler sig beskidte?

Sanyal er heller ikke bange for at påpege feminismens eget ansvar for mytedannelser og smalle narrativer omkring voldtægtsbegrebet.

Er alle mænd potentielle voldtægtsforbrydere med en følgende samfundsfarlig maskulin seksualitet iboende i alle mænd (nej, det er de ikke) – eller er det kun psykopater, der voldtager (nej, det er det heller ikke) – og er voldtægt virkelig en skæbne værre end døden, der for altid vil efterlade den voldtagne kvinde evigt arret på krop og sjæl, ude af stand til nogensinde at få et normalt forhold til mænd og sex igen?  Sanyals nuancerede svar giver anledning til gentænkning af vanetænkning og udfordrer fasttømrede idéer.

Bogens store inspiration fra amerikanske undersøgelser er forståelig, men ikke altid så direkte oversættelig til europæiske forhold, og for en dansk kvinde som undertegnede, der aldrig har været bange for at gå hjem om natten, kan frygten for voldtægt som grundlæggende livsvilkår for alle kvinder forekomme noget overdrevet.

Sanyal behandler også sammenhænge mellem synet på seksualitet og synet på voldtægt – at kvinders seksualitet er noget, man kan tage fra dem med (maskulin) magt, og mandens seksualitet som destruktiv kraft. Hun er heller ikke bange for at påpege feminismens eget ansvar for mytedannelser og smalle narrativer, deriblandt at den feministiske bevægelse i 70’erne netop selv indsnævrede reaktionsmulighederne for (kvindelige) voldtægtsofre gennem at skabe et nyt narrativ om voldtægt, der tog udgangspunkt i voldtægten som et voldeligt overgreb mod kvinden som individuelt offer, og ikke i voldtægten som samfundsmæssig æresforbrydelse.

Kan ruske op i debatten

Sanyal kommer også ind på mandlige voldtægtsofre og kvindelige voldtægtsforbrydere, men behandler ikke emnet lige så dybdegående – måske fordi det er et relativt nyt felt, hvor der simpelthen ikke er særlig meget viden endnu og endnu mindre anerkendelse af dets eksistens? Det havde ellers netop været interessant at få lidt mere at vide om.

Voldtægt er en meget akademisk tekst, og det er desværre nok netop ikke de, der mest trænger til at læse denne bog, der vil gøre det. Den har dog også et tilstrækkelig nuanceret syn til at kunne ruske op i debatten indenfor feministiske bevægelser og meningsdannere, og skabe et bredere syn på hvad voldtægt egentlig er – både for offeret, forbryderen og os alle som samfund.

Mithu M. Sanyal
Voldtægt – Aspekter af en forbrydelse
Tiderne skifter, udgivelsesdato 7/6 2017.
Tidligere udgivelse af samme forfatter: Vulva – det usynlige køn, dansk 2009, Tiderne Skifter.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Nina Teisen

Nina Teisen har læst kommunikation og filosofi. Hun har brugt tyverne på at rejse rundt i verden, læse mange tykke bøger og blive klogere på begge dele. Som færdiguddannet til et kriseramt arbejdsmarked og den nyuddannedes dilemma mellem mangel på erfaring, hvorved man ikke kan få et job, og mangel på job, hvorved man ikke kan få erfaring, har Nina valgt at blive freelancer. Hun arbejder med kommunikation, oversættelser, tekstforfatning og skriver artikler. Nina interesserer sig for menneskerettigheder, ligestilling, natur, kultur, undervisning og miljø. Hun bliver indigneret over åbenlyse uretfærdigheder og dumheder, der kan gøres noget ved, og forsøger selv at gøre verden til et bedre sted gennem at vælge arbejdsgivere, der også har samme mål. Vil du hyre Nina, kan du kigge på www.gornogetandet.com.
Du kan støtte Ninas arbejde på ved at betale på MobilePay til 22964533 – intet beløb er for småt og alle givere bemærkes.

Seneste indlæg fra

Gå til Top