Tv-serien der også burde gøre mænd bange

af

Science fiction-serien The Handmaid’s Tale på streaming-tjenesten HBO har udløst skræmte meldinger på de sociale medier om risikoen for drastiske tilbageslag for kvinders lige muligheder. Med rette. Det, der sker i disse år, peger i samme retning, mener journalist Dorte Toft, der gør opmærksom på, at visse mænd heller ikke går fri.

Jeg havde ikke læst bogen. Jeg havde ikke set tv-serien baseret på bogen. Jeg var simpelthen bange for Margaret Atwoods science fiction-skildring i The Handmaid’s Tale, udgivet i 1985. Bange for, at bog eller serie ville gøre det hårdere at følge, hvorledes kvinders rettigheder i disse år rulles tilbage af mænd, men ikke kun af mænd. Visse kvinder bistår helhjertet.

Forleden bragte en gæst imidlertid bogen ind i sommerhuset – en gulnet bog, trykt den gang sider skulle sprættes op. Det var ”Tjenerindens fortælling”, Atwoods bog offentliggjort i dansk oversættelse i 1987.

Jeg læste hurtigt en tredjedel, vovede så at se to afsnit af tv-serien, og læste så bogen færdig i ét hug, fuld af beundring for, hvorledes Margaret Atwood for godt 30 år siden så tegn på den uheldige udvikling, vi er midt i.

Livmoder på to ben

Serien handler især om kvinder, der reduceres til ”en livmoder på to ben”, men også andre kvinder, der er berøvet de rettigheder, de tidligere havde taget for givne. Mænd gik heller ikke fri.

Der er intet, som tyder på nagelfaste rettigheder, og der er slet intet, som tyder på en utopisk fremtid med lige muligheder for alle, for udviklingen går den modsatte vej

Gyset og angsten udeblev dog hos mig. Jeg oplevede ikke de reaktioner, som jeg så fra mange kvinder på Facebook over tv-serien, og som fik dem til at rationere seningen for ikke at få for mange søvnløse nætter.

Jeg er allerede kendt som sortseer, hvad angår udviklingen for kvinder. Et blik for de mange bestræbelser på at rulle rettigheder tilbage har næret min dystopiske holdning. Et blik for “de stærke mænds” syn på kvinder og deres rolle, også i ikke-muslimske lande.

Det første, som Donald Trump for eksempel gjorde som præsident var at standse programmer, der hjalp kvinder i USA og verden over; men også tættere på, f.eks. i Polen, sker der grumme ting.

Mange yngre kvinder tager stadig deres rettigheder som en selvfølge, men der er intet, som tyder på eksistensen af nagelfaste rettigheder, og der er slet intet, som tyder på en utopisk fremtid med lige muligheder for alle, for udviklingen går den modsatte vej (det gælder ikke kun køn, men det er emnet her).

Stater genindfører forbud mod fri abort, også efter voldtægt og incest. Fattige kvinder overlades til enten strikkepinden eller fødsel af børn, de ikke har råd til at ernære. Adgangen til prævention forhindres eller gøres dyrere. Enlige kvinder, der vælger at få børn hånes, og det samme gælder for kvinder, der fravælger at få børn. Kvinder hånes for ikke at ville få børn med mænd, der selv fravalgte uddannelse og som måske knapt har kunnet holde på et job.

Kendt er det desuden, at nogle kvinder, der forlader et konfliktfyldt forhold, afkræves børnene af den forsmåede partner, uanset om denne overhovedet har været i nærheden af at være barnets trygge anker, den primære omsorgsgiver.

Manden som kvindens overhoved

At angribe kvinder i forbindelse med forplantning ser ud til at være et populært våben for at få genoprettet den gamle, skæve balance, hvor manden var ”kvindens overhoved”, og hvor straffen for at ikke at makke ret var alt fra udstødelse til drab.

At hovedpersonen i The Handmaid’s Tale bliver reduceret til en “livmoder på to ben” berøvet alle rettigheder ligger derfor pænt i tråd med, hvad der kan ske. Hun var jo også en skidt kvinde – havde stjålet en mand fra hans hustru og fik barn med ham. Men hun har altså sunde æggestokke og er en egnet avlsko i et samfund med store fertilitetsproblemer.

Men tænk videre, også på den teknologiske udvikling vi står midt i. Tænk på fotoet af den kunstige plastiklivmoder, der rummede et levende, krølullet lam. Lammet, der var alt for tidligt født, overlevede i den kunstige livmoder, som fortalt her af Wired. Og lammet ”fødtes” uden de skader, der oftest ses hos for tidligt fødte.

Eksperimentet med den kunstige livmoder begrundes netop med håbet om at kunne redde flere for tidligt fødte menneskebørn, også fra at få skader, og muligheden ligger måske kun tre til fem år frem i tiden.

Perspektiver for kunstig livmoder

Men der gisnes også om andre konsekvenser af den teknologi, og paranoiaen florerer.

Vil arbejdsgivere nedprioritere muligheder for de kvinder, der vælger selv at bære fostret i alle ni måneder?

Vil de rige kvinder, der synes, at strækmærker udgør en katastrofe, overlade de sidste måneder til plastiklivmoderen?

Hvad bliver holdningen blandt de mennesker i samfundet, der i forvejen ynder at fremhæve, at kvinder er en tabsforretning for samfundet grundet barsler, børns sygedage og karrierevalg?

Teknologien vil sandsynligvis give færre sygemeldinger under graviditeten og langt, langt færre udgifter i forbindelse med de skadede børn.

Nogle af disse mænd synes tilmed at glæde sig til dagen, hvor hele fosterlivet kan ske adskilt fra kvinders krop. Hvor kvinden ikke er nødvendig

En lille gruppe har allerede taget stilling til perspektiverne i den kunstige livmoder. Positiv stilling. Det er den gruppe, der i forvejen ser kvinders eneret på at føde børn, som endnu en uretfærdighed mod mænd, og jo, den slags findes.

Nogle af disse mænd synes tilmed at glæde sig til dagen, hvor hele fosterlivet kan ske adskilt fra kvinders krop. Hvor kvinden ikke er nødvendig. Godt nok skal der lige ”høstes” nogle æg, men det sker i forvejen, om mod betaling eller ej.

Så savner du, kære læser, gys i forlængelse af Margaret Atwoods dystopi, kan du hos New Statesmen læse, hvad nogle enkelte fans af bevægelsen Men’s Rights Activists håber på.

Sexrobotters popularitet

Fra samme segment af mænd, men ikke kun, hyldes også sex-robotterne, som en frigørelse fra nødvendigheden af kvinder. Livagtige robotter, der i både udseende og opførsel bygges efter mænds ønsker med plastik, silicone, motorer, sensorer, paryk og kunstig intelligens.

En af producenterne kom i øvrigt i medierne i sidste uge for at indbygge en ”frigid-indstilling”, så sexrobotten ikke reagerer imødekommende på berøring, men kan tages ”mod sin vilje”. Et behov hos kunder, eller allermest et PR-trick i en kraftigt øget konkurrence? I hvert fald virkede det.

Nuvel. Det had mod kvinder, som visse mænd udtrykker, er et randfænomen. Det er en lille, om end meget verbal gruppe, ikke mindst på internettet, og selv om det er blevet stuerent for andre at lufte nogle af de samme holdninger, så er der ingen tvivl om, at den store majoritet af mænd ikke fatter, hvad der er gået galt i hovedet på dem, der udviser så megen foragt over for kvindekønnet.

Jeg tror ikke, at gruppen af de mest hadske mænd nogensinde får stor magt, men skete det, hvad ville de mon helst have? Er det vitterlig en sexrobot og en kunstig livmoder, eller er det en kvindelig slave eller tre?

Religiøst styret politik

I ”Tjenerindens fortælling” udgøres magten af en stærkt religiøst styret politisk bevægelse, og den berøver kvinder rettigheder. Fertiliteten i samfundet er som nævnt faldet drastisk. Betydningsfulde mænds golde hustruer har ikke mistet alle rettigheder, men mange, for det er slut med at være andet end hustru samt mor – via familiens tilknyttede ”livmoder på to ben”. Folk af anden tro forfølges, og mænd uden en position har ikke ret til en kvinde.

Revolutionen vil kun gavne de i forvejen mest priviligerede og opportunistiske, mens de ubrugelige kan få almisser og slå hinanden ihjel

Langt ude?

Tænk videre på dagens situation. Også på alle de tegn, der findes på, at fremtidens servicerobotter og den kunstige intelligens bliver en forstærker af kønsstereotyper og fordomme. Kvindekønnet, som det evigt tålmodige servicerende, i hardware eller software, og som det man kan begå overgreb mod. Mandekønnet som det autoritative, det med kræfterne.

Tænk på den faldende fertilitet i den vestlige verden, på påstanden om, at det er overfeminiserede systemer, der ødelægger alt, på krav om lovliggørelse af at bruge rugemødre.

Tænk på, hvad stærke religiøse kræfter mener om kvindekønnet, og hvad de mener om folk med anden tro eller ingen. Tænk på den magt de religiøse har, den yderligere magt de ønsker sig om i den mellemøstlige kultur, den amerikanske eller den polske. Tænk på holdningen, som diktatoriske og diktaturlignende styrer har til kvinder.

Den trængte mand

Tænk også på, hvor meget det betyder for en mand at være mand i en familie, hvor meget det betyder at vide, at de er primære forsøgere. Men også her går udviklingen den modsatte vej i lande som USA og Japan for en stor gruppe mænd, der er trængt i defensiven af dårlige arbejdsvilkår, trængt af økonomi.

Læg oveni, at verdenssundhedsorganisationen WHO nu kalder vold mod kvinder ”et globalt sundhedsproblem i epidemiske proportioner” Og at EU-undersøgelsen fra 2014 om omfanget af sexchikane og vold mod kvinder, kan tyde på, at jo mere ligeberettiget et samfund, jo mere aggression mod kvinder.

I dagbladet Informations skarpe serie fra 2016 om partnervold udtalte politiinspektør og efterforskningschef Bent Isager-Nielsen følgende:
»… min erfaring siger mig, at mere end halvdelen af alle drab på kvinder bliver begået af en jaloux mand, der ikke vil acceptere, når han bliver forladt. Det handler om magt og tab af magt«.

Tab af magt er med andre ord hårdt for mænd, men det er dog kun et mindre antal, der reagerer med vold.

Det tab af magt, der kommer i kølvandet på fyring, er også hårdt, og alt i alt er mænds position på arbejdsmarkedet trængt grundet øget brug af teknologi, outsourcing af opgaver,”import” af billigere arbejdskraft, højtuddannede kvinder m.v. Og mænd reagerer oftest udadvendt.

De betydningsfulde

Skulle vi nærme os en dystopisk fremtid for kvinder, vil mænd i pæne positioner garanteret sidde i førersædet for den udvikling, hyldet af alt for mange mænd, der føler sig klemte.

Men mændene sidder der ikke alene. Der sidder kvinder ved siden af. Kvinder i sikker position men som ikke bryder sig om medsøstre. Kvinder, der mener, at andre kvinder er mindre intelligente, og at det derfor er naturligt, at manden er kvindens overhovede. Og kvinder, som mener, at kvinder bliver lykkeligst ved at hellige sig mand og børn.

Privilegerede mænd og visse kvinder i førersædet på vej mod dystopien. Nøjagtig som skildret i The Handmaid’s Tale. Nøjagtig som der er set tegn på i tider, hvor ”den stærke mand” efterlyses – senest ved valget af den nuværende amerikanske præsident.

Trældom har intet køn

Men ganske mange mænd bør såmænd også få læst bogen eller se tv-serien og tænke over udviklingen, vil jeg mene. For uanset om ”revolutionen” styres af den stærkeste religion eller af en ultra-neoliberalistisk holdning, kommer nogen af dem i klemme. Begge vil nu om dage og endnu mere i fremtiden råde over enorme datamængder, der gør det let at adskille ”de rigtige” fra ”de forkerte”.

Den religiøse revolution vil vanen tro være skånselsløs mod ikke-troende og anderledes troende, ligesom videnskabsfolk og journalister lægges for had.

Den ultra-neoliberale revolution er ikke meget anderledes; for videnskabsfolk og journalister, der taler imod profitmålet, vil blive talt ned. Revolutionen vil kun gavne de i forvejen mest privilegerede og opportunistiske, mens de ubrugelige kan få almisser og slå hinanden ihjel.

Nå. Træk lidt fra i det ovenstående, men det er godt for mænd også at huske på, at trældom intet køn har, og at et køn ikke beskytter mod foragt, når man er endt langt nede i hierarkiet. De forførende løfter kan blive en fælde. Og selv i de privilegeredes rækker skal der ikke meget til, før der sker en udrensning.

PS: Jovist. Jeg ved, jeg trænger til en masse dages god samtale med alle de kloge, velafbalancerede mænd, som jeg kender også via Twitter og Facebook. De mænd, som også ryster på hovedet af udviklingen. Men det er de andre, der er de mest højlydte – dem, der dermed også får lov til at præge det offentlige rum mest. Selv om de er undtagelserne, kan de vinde. Selv et præsidentvalg.

PPS: BBC bragte i går (den 25. juli) en artikel med fokus på mænds fertilitetsproblemer. En undersøgelse viser, at antallet af levende sædceller hos vestlige mænd er halveret på 40 år, og forskeren frygter udryddelse af menneskeheden. Andre forskere rejser kritik af undersøgelsen. Men, at der er et fald, er kendt, og det kan være interessant at fundere over fremtidsperspektivet, hvad angår mænds rettigheder/pligter i relation til forplantning og i relation til formodede årsager, herunder brugen af sprøjtemidler og andre kemikalier. Som i øvrigt nævnes i Atwoods fremtidsbog som årsag til både kvinders og mænds fertilitetsproblem.

Topfoto: Bertil Toft Höglund.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

mm
Dorte Toft

Dorte Toft er journalist og forfatter med størst fokus på fremtidens teknologier, medier, køn og plattenslagere. Udover at bidrage til POV skriver hun i Politiken, Computerworld og Kommunen, ligesom hun holder foredrag om robotter/kunstig intelligens og om kvinder i relation teknologi. På bloggen Bizzen dækkede hun i over ti år teknologiudvikling, it-politik og –branchen, og Bizzen spillede en vis rolle for Stein Baggers fald. Den ajourføres imidlertid ikke længere grundet sparerunde hos Berlingske, men er stadig søgbar. Dorte Toft begyndte i øvrigt sit arbejdsliv som programmør, men efter godt syv år skiftede hun til journalistuddannelsen, hvilket hun kun sjældent fortryder. På hendes CV står bl.a. Berlingske, DR, KMD, Computerworld og Dagbladet Børsen. Hun er medforfatter til bøgerne ”Bedrag – IT Factory, grådighed og magtsyge” og ”Lykkelig i Nørdland – Hvem bygger fremtiden?”. Begge udkom på Gyldendal i 2009. Tidligere blev det til en lille bog med titlen Magtkampens A-Z, skrevet under pseudonym. Del gerne blogindlægget, hvis du finder det interessant nok, og kvittér evt. via MobilePay på +45 31 21 07 30.

Seneste indlæg fra

Gå til Top