KOMMENTAR – “Når flere af de rigeste firmachefer engagerer sig i rumfart, afslører de samtidig en mangel på jordforbindelse. De vil hellere tjene penge på/i verdensrummet end betale fuld skat på Jorden, modvirke klimaforandringer eller dele mere af kagen med deres ansatte”. Marie Møller Kristensen er kritisk overfor en uhæmmet og snart kosmisk mangedoblet vækstideologi, og håber på en bevægelse, der vil sende kærlighed ud i verdensrummet uden at glemme omsorgen for Jorden og dens problemer.
Flere af Jordens rigeste forretningsfolk – Jeff Bezos, Elon Musk, Richard Branson, Mark Zuckerberg – har involveret sig i bygningen af rumfartøjer. De drømmer om at kolonisere verdensrummet – med luksusturister, gæstearbejdere og emigranter.
Turisme og teknologier kan udflyttes til kosmos, og industri som f.eks. minedrift kan vise sig mere rentabel i rummet. Robotarbejdere kan problemløst udvises til rumkolonier, da de nok ikke er ”reelt integrerede” eller kan dokumentere tilknytningskrav til planeten Jorden.
Jamen, er det ikke bare optur? Rumfarten er vågnet af årtiers slummer og lavtflyvende drømme. Godt nok lider Jorden, klimaet og Jeff Bezos’ underbetalte ansatte i Amazon – men nye verdener kalder.
Som mange af renæssancens opdagelsesrejsende er Bezos med flere både visionære innovatorer – og købmænd. Kosmokapitalister kan man kalde dem
Som Amerika blev opkaldt efter købmand og søfarer Amerigo Vespucci, og dele af den gamle verden tjente stort på opdagelsen af den nye verden, kan fremtiden give os Bezosias: rumkolonierne, der løftede Bezos’ formue til nye astronomiske højder. Og desuden gav direktøren et evigt ry i galaksen.
Som mange af renæssancens opdagelsesrejsende er Bezos med flere både visionære innovatorer – og købmænd. Kosmokapitalister kan man kalde dem.
Nedtur for Jordens problemer
Men når flere af de rigeste firmachefer engagerer sig i rumfart, afslører de samtidig en mangel på jordforbindelse. De vil hellere tjene penge på/i verdensrummet end betale fuld skat på Jorden, modvirke klimaforandringer eller dele mere af kagen med deres ansatte.
Snart vil vi kunne streame de første cosmic reality shows (Keeping up in space with the Kardashians). Konservative vil hvæse om kulturforfald i galaksen og ”rumfartens eskapisme der slår nye rekorder”.
Kvinden på Gulvet, mig f.eks. vil sukke over sit jævne liv og vente på at en ny Simon Spies lancerer en rumturisme for almindelige mennesker. Eller jeg vil snarere have travlt med at dyrke quinoa i min taghave, og skærme mig og min familie mod jordiske klimaproblemer – tørke, hede og styrtregn.
I dag ville Stanislaw Lem grine/græde over den kosmokapitalistiske rumfarts mangel på både etisk ansvarlighed og fantasi og fornemmelse for det fremmede i verdensrummet
Når det hele bliver for surt og fladt, når både Jorden og Himlen er blevet en skraldespand for bortkastede paradisdrømme, vil jeg nostalgisk mindes forgangne tider – f.eks. det fjerne år 2000, da der (næsten) ikke skete en skid inden for rumfart. Men hvor jeg til gengæld havde masser af tid til at læse om fiktiverumrejser hos forfatteren Stanislaw Lem.
I dag ville Stanislaw Lem grine/græde over den kosmokapitalistiske rumfarts mangel på både etisk ansvarlighed og fantasi og fornemmelse for det fremmede i verdensrummet.
Han ville digte en historie om hvordan Virgin Galactics’ første turistrejser kom til at gå helt anderledes end forventet. Alle overlevede, men ingen kunne genkende de hjemvendte. Heller ikke de selv.
Lem og Dick
Stanislaw Lem (1921-2006) skrev en bunke sci-fi/fantasy/teknologifilosofiske bøger. Han blev født i den polske by Lwów, efter 1945 Sovjet, siden 1991 Ukraine. I hans barndom var byens befolkning så sammensat – af polakker, jøder, ukrainere, tyskere og armenere – at Lem kom til at mestre 6-7 sprog og tidligt gjorde erfaringer med ”intergalaktiske” kulturforskelle og kommunikationsafgrunde.
Han vidste dog knap nok, at han selv var jøde, men det skulle nazisterne snart ændre.
Identitet og identitetstab, møder med det fremmede, forståelsesproblemer, bevidsthedstransformationer, kunstig intelligens, etiske problemer knyttet til teknologi, er hovedtemaer i Lems bøger, der er oversat til omkring 50 sprog og udkommet i ca. 45 mio. eksemplarer. Desværre er kun to af hans bøger oversat til dansk.
Dick mente på sin side, at Lem slet ikke eksisterede. Lem er ikke et menneske, afslørede Dick i et brev til FBI, for han ”skriver i forskellige stilarter og kan nogen gange fremmedsprog, nogen gange ikke”
Det meste af sit liv boede Lem i Kraków. I Østblokken – hvorfra Sovjet opsendte verdens første bemandede rumskib i 1961, mens USA bed negle af misundelse.
Lem havde lave tanker om amerikansk science fiction, med undtagelse af bl.a. Philip K. Dick, som han godt kunne lide.
Dick mente på sin side, at Lem slet ikke eksisterede. Lem er ikke et menneske, afslørede Dick i et brev til FBI, for han ”skriver i forskellige stilarter og kan nogen gange fremmedsprog, nogen gange ikke.” I stedet var Lem et dæknavn for en komité, der på vegne af det kommunistiske parti skrev propaganda-science fiktion. Dicks paranoia var dog ikke kun politisk koldkrigsparanoia men skyldtes tillige psykisk sygdom.
Opsvulmet vækstideologi
Philip K. Dicks paranoia viser, hvordan rumfart og science fiktion var vævet sammen med politik, den kolde krig og kapløbet mellem Øst og Vest. I dag knyttes rumfart i imidlertid i stigende grad til business.
Det er især den kommercielle rumfart, der er i vækst.
I 2015 præsenterede verdens p.t. rigeste mand Jeff Bezos en rumraket, der ifølge planen skulle flyve med betalende passagerer i år. Om Bezos’ raket skrev pressen i 2015 ”it looks like a penis” (apropos Dick og Lem), men det er altså ikke kommet til rumrejsning endnu.
At lytte til Bezos’ vækstideologi, når han begrunder sit engagement i rumfart, er som at høre politikeren Joachim B. Olsens lovprisning af den stærkt stigende (men meget klimaskadelige) flytrafik her i Danmark. Vækst og velstand er vigtigere end et sundt klima.
Bezos’ vækst-ræsonnement forløber omtrent sådan her:
Velstand er godt, og voksende velstand er bedre. Velstand betyder befolkningsvækst. Befolkningsvækst er godt, det betyder vækst i forbrug og genier. Genier er af det gode, for deres eksistens betyder vækst i innovation. Innovation er godt, det betyder vækst i teknologi. Teknologi er godt, det betyder vækst i løsninger på problemer med overbefolkning og overforbrug – f.eks. gennem kolonisation af rummet. Overforbrug er godt, for forbrug er godt. Forbrug er godt, for det betyder velstand. Velstand er godt, og voksende velstand er bedre …
Lad os huske at sende kærlighed – muchos besos – ud i verdensrummet, men også til Jorden og dens problemer.Kærlighed, som er begær efter mere, begær efter vækst, begær efter greatness, begær efter innovation, begær efter evigt liv eller ry. Og kærlighed, som også er omsorg. Omsorg, hensyn og pleje
Derfor har vi brug for rumfartøjer, for flere planeter eller for rumkolonier.
Så vidt Bezos, verdenshistoriens rigeste købmand. Manden, der anklages for grov udnyttelse af sine ansatte – læs f.eks. ”Amazon og Jeff Bezos er alt det, der er galt med kapitalismen”.
Manden, der samtidig er populær hos Amazon-kunder og Washington Post-læsere – læs f.eks. POV-fredagsklummen ”Hurra for Amazon”. Superkøbmanden, teknologientreprenøren, investoren, filantropen, født Jorgensen, men senere altså Bezos, der lyder næsten som kys på spansk (Besos).
Så lad os huske at sende kærlighed – muchos besos – ud i verdensrummet, men også til Jorden og dens problemer.
Kærlighed, som er begær efter mere, begær efter vækst, begær efter greatness, begær efter innovation, begær efter evigt liv eller ry. Og kærlighed, som også er omsorg. Omsorg, hensyn og pleje.
Hele denne kærlighed – begær og omsorg – må vi rette mod verdensrummet og det ukendte, samt Jorden og dens velkendte problemer. Nu og fremadrettet. Udadrettet.
Marie Møller Kristensen er skribent, underviser og cand.mag. i filosofi.
Topillustration: MaxPixel.net
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her