Amazon

Jakob Brønnum: Når Amazon kommer til landet, bliver kulturen yderligere mainstreamet

i Forbrug/Kultur af
KOMMENTAR – Når Amazon kommer til Danmark, betyder det endnu et anslag mod kulturens mangfoldighed, skriver Jakob Brønnum: Centrum i de gamle byer bliver endnu mere øde for specialbutikker gennem internethandlen, der til gengæld fylder vore motorveje med brølende lastbiler Der er én og kun én ting – en bestemt politisk beslutning – der kan modvirke det.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Men lad os begynde et andet sted. Hvorfor blev det halve af Beiruts havneområde ødelagt af en eksplosion for nylig? Fordi en russisk oligark havde sejlet en stor ladning sprængfarligt materiale til havnen og ikke flyttet det igen.

Vi lever i en tidsalder, hvor sådanne oligarker, superrige mænd, opfører sig som middelalderfyrster, blot er deres fyrstendømme ikke forankret et bestemt sted, men breder sig over hele jorden.

Der er behov for mangfoldigheden bredt formidlet, nøjagtig af den grund, den ikke kan eksistere på markedspræmisser: Fordi Danmark er så lille et sprogområde

Nogle vil bygge rumskibe og sende folk på turistrejser til rummet, som Virgin-ejeren Richard Branson, andre laver projekter, der kan have så store konsekvenser, at det normalt ville være et samfundsanliggende, som Elon Musks hyperloop, der skal sende folk i Teslaer med 240 km i timen i en tunnel mellem Washington og New York.

Sådan en person er Jeff Bezos, Amazons ejer. Han er verdens rigeste mand, og hvis man ikke vidste bedre, og det gør man ikke, så har han som personlig målsætning at eje eller i hvert fald tjene penge på al detailhandel, der foregår på hele kloden. Og det er godt på vej til at lykkes for ham. Det, han ikke udkonkurrerer, køber han og lader eksistere på egen hånd, så han kan omgå antitrustlovene og Margrethe Vestagers strenge blik.

Det gælder f. eks. de alternative bogsalgssteder AbeBooks og The Book Depository.

I samme bevægelse er han personligt hoveddrivkraften i den bevægelse, der lægger centrum i de gamle byer øde for specialbutikker gennem internethandlen, der fylder vore motorveje med brølende lastbiler. Hvilken betydning det har for de enkelte brancher, kan der skrives bøger om.

I dette tilfælde handler det om bogbranchen. Amazon meddelte tidligere i år, at man vil åbne i Sverige, og Gyldendal meddelte, ligeledes tidligere i år, at de har indgået en aftale med Amazon, der ses som en forberedelse til, at det også skal ske i Danmark.

Det komiske er …

For de allerfleste mennesker vil det have en positiv betydning, eftersom bøgerne bliver billigere og kommer med posten. Det komiske er, at postens udleveringssteder i dag ligger lige så langt væk fra folks hjem, som boghandleren gjorde, før alt dette startede, så man kunne lige så godt hente bogen der, hvis man var villig til at betale, hvad bogen koster i en fysisk boghandel – og regner man Amazon-portoen ind, behøver det ikke være meget mere.

Men for bogbranchen som sådan er det en særdeles negativ udvikling. Det betyder, at det bliver yderligere sværere at få økonomi i den enkelte bog, og det betyder, at der yderligere bliver reduceret i udbuddet af bøger. Har det nu nogen betydning?

Hvis man går ind på banegården i Rom er den domineret af en kæmpemæssig boghandel med et formidabelt sortiment. Hvis man går ind på Hovedbanen i København, så … nå, den tager vi en anden gang

I sommer har jeg ryddet op i mine bøger og trukket Uglebøger og Spættebøger frem på en særlig reol. Det er specialiserede og sågar højt specialiserede fagbogs- og skønlitterære udgivelser, som Gyldendal sammen med andre serier med digte, teater og klassikere mm. indtil engang i 1970’erne udgav i billigbog efter de havde været udgivet i ordinærudgave. Oversættelser af tyske, italienske, spanske og franske kunstromaner, f. eks.

Og der fandtes masser af andre lignende serier på det danske marked. Man kan tælle 15-20 lignende serier fra forlag som Munksgaard, Berlingskes forlag, Politiken, Hasselbalch, Borgens forlag, Haase og andre forlag

At være en kulturnation

En utrolig vidensopsamling og vidensformidling, som en kulturnation bør og skal have for at være en kulturnation. Det findes ikke længere. Man kunne gå ind i en boghandel i en by på 2000 indbyggere eller mindre og vælge mellem hundredevis af titler af rigtig god litteratur. Det kunne eksistere, fordi folk købte flere bøger og fordi nettet af boghandlere og biblioteker var langt større.

Man kan ikke lægge det parameter ned over problemstillingen, at “når folk ikke køber det, er der heller ikke behov for det”, som vores markedsdrevne logik automatisk siger i hovedet på os alle. Folk kender det jo ikke, så kan de heller ikke købe det – og de får det ikke formidlet bredt nok, fordi bibliotekerne og boghandlerne er lukket i de mindre byer. Men det er ikke derfor, der er behov for det.

Der er behov for mangfoldigheden bredt formidlet, nøjagtig af den grund, den ikke kan eksistere på markedspræmisser: Fordi Danmark er så lille et sprogområde. Hvis man skal bevare en frugtbar national identitet og kultur med et rimeligt organisk udblik mod den store verden, og højt til loftet i den indre, må man have en levende og flimrende adgang til andet end den mest banaliserede mainstreamkultur. Og det bliver det sværere og sværere at få på dansk.

Det er bogreolen, mere end noget andet, der minder dig om, at bogen findes, at du har læst den eller endnu ikke har læst den, og fortæller dig om, hvad du ikke vidste fandtes. Det gælder både i hjemmet, i boghandlen og på bibliotekerne

Bøger af den art udkommer ikke længere i Danmark med noget, der blot ligner den frekvens, selvom de gør i større sprogområder som det engelsktalende og Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien. Hvis man går ind på banegården i Rom er den domineret af en kæmpemæssig boghandel med et formidabelt sortiment. Hvis man går ind på Hovedbanen i København, så … nå, den tager vi en anden gang. Også f. eks. Kina og Japan har en blomstrende bogbranche.

Specialiserede fagbøger og skønlitteratur kan udkomme i f. eks. Frankrig og Italien, fordi der findes tyve gange så mange mennesker og oplagene alt andet lige er meget større, også selvom der er mange flere udgivelser.

Nogle vil indvende, at de bedste af dem findes som e-bøger, men derved overser de bogreolens magiske hemmelighed. Det er bogreolen, mere end noget andet, der minder dig om, at bogen findes, at du har læst den eller endnu ikke har læst den, og fortæller dig om, hvad du ikke vidste fandtes. Det gælder både i hjemmet, i boghandlen og på bibliotekerne. Du kan ikke huske de e-bøger, du har læst, fordi du ikke går forbi dem på reolen.

Tre anslag mod kulturens mangfoldighed

Nogle vil mene, at det er ligegyldigt, men det skyldes, at de har glemt eller aldrig oplevet den erfaringsrigdom, der ligger i at læse gode bøger – det man læser i samspil mellem litteraturen og sin omverden. Kulturforbruget i dag er langt mere flygtigt og foregår som strømme af sanseindtryk, der hurtigt er forbi. Bemærk, hvordan Netflix aldrig lader dig hvile i indtrykkene, men straks efter sætter en ny film i gang, hvis du ikke reagerer. Det er selve forbruget og ikke indholdet, der er i fokus. I den fysiske bog, er og bliver det indholdet og hvad det vil sige dig og hvilke tanker du bagefter gør dig om det du har læst og livet i almindelighed.

Det første anslag mod kulturen, var naturligvis tv’et, men det næste var en politisk beslutning omkring 1990. Regeringen lagde statstilskuddet til bibliotekerrne ind under det kommunale bloktilskud og det betød, at disse kulturhuse overalt i landet nu skulle konkurrere om penge med kommunens velfærdsydelser overfor amatørpolitikere af håndværkerstanden i de mellemstore og små jyske provinsbyer. Det får bibliotekerne ikke flere penge af, kan jeg sige.

Supermarkeder kan gå ind og sælge de mest sælgende bøger billigere end boghandlerne kan. Det lyder da smart! Ja, men det betyder, at boghandlerne, som skal stå for det brede sortiment, ikke kan leve

Ved den seneste kommunesammenlægning blev der lukket flere hundrede biblioteker, fordi kommunen opfylder biblioteksloven ved blot at have et. På Salling røg der seks biblioteker, de eneste lokale kulturhuse, da de små byer blev lagt ind under Skive, der var ved at bygge nyt hovedbibliotek 25 km. væk. Det var jo ikke kun boghuse, men også steder, hvor lokale foreninger kunne mødes. Skolerne var væk for længst. Havde statens bevaret tilskuddet, havde byerne ikke mistet også den del af civilisationen ved kommunesammenlægningen. Der er med andre ord tale om dårlig politisk samfundsledelse med monumentale historiske konsekvenser.

Det tredje er en politisk beslutning som ikke bliver taget, trods hele branchen mange gange har bedt om det, dvs. forfattere, boghandlere og forlag. Det er at genindføre de faste bogpriser. De blev ophævet – mod branchens ønske – for en del år siden.

Hvilken betydning har det? Det har den betydning, at supermarkeder kan gå ind og sælge de mest sælgende bøger billigere end boghandlerne kan. Det lyder da smart! Ja, men det betyder, at boghandlerne, som skal stå for det brede sortiment, ikke kan leve, fordi de ikke får det fundament og den indtjening fra de mest sælgende bøger, at tage de mindre sælgende bøger hjem på. For det hugger supermarkedet, der ikke fører andet end de store hits og derved ikke tager ansvar for kulturen, men tværtimod lader den sejle sin egen sø.

Der findes retursystemer, så boghandlerne ikke taber på at tage en bog hjem, de ikke sælger, men eftersom de tjener færre penge, kan de ikke have så stort sortiment stående, fordi driftskapitalen er bundet i bøgerne, rent regnskabsmæssigt. Til sidst lukker de.

Derfor kommer der ikke så stort et sortiment ud i landet og derfor trykker forlagene mindre af de mindst sælgende, indtil de trykker så få, at heller ikke de kan betale lønninger og husleje og holder op med at lave dem, så de kun udsender bøger, de véd sælger stort. Dvs. ikke meget andet end krimier, kogebøger og kendisbiografier.

Når Amazon kommer til landet, vil det lukke endnu flere boghandlere. Supermarkedstendensen vil blive forstærket. Amazon er så stor, at de kan sænke prisen på alle de bøger, de vil, indtil man ikke køber dem andre steder. De behøver kun tjene 2 ører på en bog, fordi de sælger så mange. Når alle andre boghandlere er døde eller ejede af Amazon kommer priserne lige så stille til at stige igen.

Gyldendals aftale med Amazon kan kun handle om én ting, nemlig at virksomheden på grund af den store volumen bøger, man planlægger at købe, kan få en højere rabat, der også betyder lavere indtægt til de i forvejen trængte forfattere.

Jeg ledte forleden efter en bog af en dansk forsker, Troels Engberg-Petersen. Alle steder, jeg kunne finde den, kostede den 90$, som er en normal pris på en akademisk afhandling. Bortset fra hos Amazon. Der kostede den 70$. Det er simpelthen ikke rimeligt, at en mand skal kunne styre denne verdens mest fundamentale kulturliv på den måde.

Jeg har ikke købt den endnu, jeg tæller på knapper for at betale den dyre pris.

For nylig betalte jeg 6£ ekstra for at undgå at købe Penguinudgaven af Whitmans samlede digte hos Amazon. Jeg har desværre sjusket med det et par år, men nu vil der blive strammet op.

Gyldendals aftale med Amazon kan kun handle om én ting, nemlig at virksomheden på grund af den store volumen bøger, man planlægger at købe, kan få en højere rabat, der også betyder lavere indtægt til de i forvejen trængte forfattere.

Man kan ikke tydeligt nok opfordre til at bogkøberen gør sig den ekstra ulejlighed at bestille og afhente sine bøger i en fysisk boghandel, hvor det overhovedet kan lade sig gøre. Ikke kun for sin egen skyld, men også for at andre, der kommer forbi på den gade kan have glæden af at der findes en boghandel – særligt dem, der ikke nødvendigvis bruger bøger i forvejen. Så kan de nemlig møde fænomenet og måske opleve dets glæder og positive udfordringer til sind og sjæl.

Hvad angår køb af udenlandske bøger, kan jeg anbefale Blackwell’s Online, der sender portofrit, Foyles, der har et godt rabatsystem for faste kunder og den engelske hjælpeorganisation OxFam, som har en ualmindelig velassorteret hjemmeside og er billigere med både priser og porto end alle andre.

Når man køber en doneret bog, donerer man i princippet beløbet til velgørenhed, som siden gør opmærksom på. Alle disse salgssteder er forbundet med fysiske boghandlere. Abebooks er stadig, selvom Amazon skummer fløden gennem sit ejerskab, en glimrende samleside for de fysiske antikvariater verden over.

Underskoven

Heldigvis er der i dag en stor underskov af danske udgivelser, der nok skal klare sig og nok skal vedligeholde sproget, litteraturen, refleksionen, historien og derved sammenhængskraften i samfundet på et eller andet niveau, selvom det uigenkaldeligt er forbi med Gyldendal som central kulturinstitution med en særlig fornemmelse af forpligtelse overfor den samfundsmæssige dannelse, som man følte der var i de billigbogsserier, jeg nævnte tidligere.

Bogen vil få sværere og sværere ved at stå som modpol til den billige, flygtige underholdning, fordi den vil få sværere og sværere ved at nå udenfor de store byers kulturområder, når der ikke er fysiske, velassortertede boghandler i mellemstore og mindre byer

Amazon er trods alt så monstrøst stor, at der kan være et næsten usynligt liv nedenunder. Den digitale trykteknik har gjort, at mikroforlagene er skudt op overalt. Mikroforlagenes oplag er meget små, som antydet. Vi taler om 65-100 eksemplarer pr. bog i de fleste tilfælde. De bliver solgt indenfor forlagenes egne kredse, lidt til bibliotekerne, der køber 15-50 eksemplarer af den smalle kvalitetslitteratur (før bloktilskuddet og kommunesammenlægningerne købte de 200-700 af de almindelige bøger, hvad de i dag kun gør af de storsælgende krimier). Og lidt sælges i boghandlerne, der kan bestille bøgerne via et centralt distributionssystem.

Der findes endda forsøg på serier, der kan tendere i retning af de ovennævnte, fra forlag som Det poetiske bureaus forlag, Jensen & Dalgaard og Turbine Forlag, der ikke er egentlige mikroforlag.

Men bogen vil få sværere og sværere ved at stå som modpol til den billige, flygtige underholdning, fordi den vil få sværere og sværere ved at nå udenfor de store byers kulturområder, når der ikke er fysiske, velassortertede boghandler i mellemstore og mindre byer. Hvor bogreolen kan hviske sine hemmeligheder til den uindviede læser.


LÆS ALLE JAKOB BRØNNUMS TEKSTER HER.


Illustration: logo.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jakob Brønnum er forfatter til 36 bøger. Senest er kommet "Gensyn med den store fortælling" (Eksistensen, 2019), digtbogen "Virkeligheden 2.0" (Det poetiske bureaus forlag 2019, 276 sider), "Bowie - Rockmusikeren som eksistensdigter" (Eksistensen, 2018) og digtbogen "Øjeblikkets tredje tilstand" (Det poetiske bureaus forlag 2018, 353 sider)

De senere bøger:
Nøjsomhedens tivoli (digte, 2017)
Matthæuseffekten (essay, 2017)
Den sidste passion (digte, 2017)
Lysåret (haikudigte, 2016)
Fortællinger fra undergrunden (noveller, 2016)
Pengeguden (essay, 2026)
Porten til den indre by (digte, 2016)
Argumenter mod døden (essay, 2015)
Langsomheden 1.0 (digte, 2015)
Malmö by night (digte, 2014)
Sange ved himlens port (Dylan-bog, 2014)

Mail: bronnum1@gmail.com
Hjemmeside: https://sites.google.com/site/jakobbroennumshjemmeside/

Jakob Brønnum er født og opvokset på Frederiksberg. Han har HumBas fra RUC og er cand. theol. fra Århus Universitet. Jakob Brønnum er en ofte anvendt foredragsholder (se hans foredrag på http://www.sogneaften.dk/jakob-broennum.htm). Han bor i dag i Örebro i Sverige med sin familie. Hans færøske hustru Rúna í Baianstovu (og skolekammerat fra Johannesskolen på Frederiksberg) er lektor og forsker ved socionomuddannelsen på universitetet i Örebro. Jakob Brønnum er redaktør af nettidsskriftet Den smalle bog, som han grundlagde 2016 samt af et teologisk/fagpolitisk tidsskrift. Han har siddet i bestyrelsen for Dansk Forfatterforening og i styregruppen for BogForum. Han har været formand for Den skønlitterære gruppe i forfatterforeningen og for den internationale forfatterforeningsorganisation Baltic Writer's Council. Han har skrevet for bl.a. Aarhus Stiftstidende, Bogmarkedet og Kristeligt Dagblad. Han sidder i bestyrelsen for den offentlige virksomhed Länsmusiken, Örebro og har tidligere siddet i innovationsrådet ved Örebro Universitets fakultet for humaniora. På POV International skriver Jakob Brønnum kulturstof og om etiske og eksistentielle problemstillinger.

Seneste artikler om Forbrug

kakao

Slavekakao

BAGGRUND // POV BUSINESS – Fænomenet ‘slavechokolade’ er langt fra nyt, så