ERHVERVSLIV & POLITIK I USA // ANALYSE – Amerikas store virksomheder tager i stigende grad del i den politiske debat. Senest har en lang række CEOs for kendte brands som AT&T, Coca Cola, Delta Air Lines , JP Morgan Chase, Alphabet, Walmart, Nestlé og Mars samt mange sports- og kulturledere markeret deres modstand mod nye love i Georgia, der vil stramme statens kontrol med vælgernes stemmeafgivning. Tiltagene bliver set som vendt mod især sorte og fattige vælgere. Hvorfor agerer erhvervslivet så politisk? Annegrethe Rasmussen ser på de nye love og reaktionerne herpå. Kan aktivismen give bagslag?
WASHINGTON, D.C. – Den verdensberømte skuespiller Will Smith og instruktør Antoine Fuqua meddelte mandag, at de har besluttet sig for at trække optagelsen af deres nye hitfilm ud af staten Georgia. Beslutningen, der ramte alle USA’s medier mandag, skyldes delstatens nylige beslutning om nye love, der indfører en række restriktioner for stemmeafgivningen i staten.
Will Smiths beslutning kommer efter Major League Baseballs beslutning – med samme begrundelse – tidligere i april om at flytte denne sommers vildt populære All-Star Game ud af en forstad til Atlanta til Denver i stedet
Se de nye stemmelove forklaret nedenfor (billedet med syv hvide mænd i en sydstat under billedet af en slaveplantage gik ikke ubemærket hen i amerikanske medier):
De nye love blev vedtaget i Georgia i sidste måned under massive protester og opmærksomhed fra hele resten af USA. Især gik erhvervslivet ud i en stor og enestående bred kampagne mod lovene, der bliver set som et frontalangreb mod især sortes stemmeret.
Lov rammer sorte kirkegængere og tørstige vælgere i kø
Staten Texas er i gang med at vedtage et lignende sæt love, der spænder fra krav om at vise foto-I.D. for at stemme over begrænsninger i retten til at brevstemme tidligt og om søndagen, samt et forbud mod at servere mad og drikke til de vælgere, som står i kø i timevis.
De to sidste bestemmelser har især vakt opsigt – modstanderne siger, at det reelt handler om at afskrække især sorte vælgere, der ofte stemmer efter at have været til gudstjeneste og som ofte står i kø i længere tid end de hvide vælgere, der har kortere til stemmestederne og bedre faciliteter.
Præsident Joe Biden har kaldt lovene, der også er på tapetet i staten Texas lige nu, for “syge”, “uamerikanske” og for “Jim Crow in the 21st century”
Tilhængerne af lovene siger, at det gælder om at begrænse vælgersnyd, og at forbuddet mod at servere mad og drikke til vælgere, der står i kø, blot er fordi disse uddelinger bliver brugt til at føre propaganda for demokraterne, der oftest har stået bag de organisationer, som hjælper mindrebemidlede vælgere frem til stemmestederne og tilbyder dem især drikkevarer, mens de står i kø for at få dem til at stemme.
Ved præsidentvalget i 2020 og det senere særlige omvalg til senatet i staten Georgia, der i årtier er blevet set som en sikker republikansk stat, vakte det opsigt, at Joe Biden først vandt præsidentvalget i staten, og at de to demokratiske senatorer Jon Ossoff og Raphael Warnock bagefter vandt begge pladserne i USA’s senat.
De demokratiske sejre i staten blev set som et direkte resultat af en kraftigt stigende valgdeltagelse fra især sorte, latinos og unge. Og efterfølgende har det republikanske flertal i delstatens egen lovgivende forsamling så vedtaget de nye restriktioner.
Præsident Joe Biden har kaldt lovene, der også er på tapetet i staten Texas lige nu, for “syge”, “uamerikanske” og for “Jim Crow in the 21st century”. “Jeg vil gøre alt, der står i min magt for at arbejde imod det og stoppe det,” sagde han ved en pressekonference, hvor han også fremhævede, at han selv kendte mange “republikanske vælgere, der finder de love frastødende”.
Lyt med her:
Hvad gik “Jim Crow lovene” ud på?
Jim Crow-æraen er et udtryk, der dækker over et sæt af love i USA, der gjaldt i en række delstater i perioden fra 1896 frem til 1965.
Lovene skilte sorte og hvide borgere ad på offentlige områder i f.eks. skoler, busser, restauranter og hospitaler og var i realiteten en ”skjult racisme” overfor USA’s afrikanske amerikanere. Selvom det ikke umiddelbart så sådan ud, fordi den Højesteretsdom fra 1896, der tillod adskillelsen (Plessy vs. Ferguson) udtrykkeligt sagde, at adskillelse af sorte og hvide var lovlig, ”as long as the facilities for Black people and whites were equal”.
USA’s Højesteret besluttede i 1954 med en ny afgørelse i sagen ”Brown vs. The Board of Education”, at raceadskillelse på offentlige steder og i skoler f.eks. stred mod den amerikanske forfatning
I 1954 besluttede USA’s Højesteret imidlertid med en ny afgørelse i sagen ”Brown vs. The Board of Education”, at raceadskillelse på offentlige steder, f.eks. i skoler, stred mod den amerikanske forfatning. Sagen blev anlagt i 1951 af en far, Oliver Brown, mod the Board of Education of Topeka i staten Kansas, efter at hans datter Linda Brown blev nægtet optagelse i en folkeskole i byen, der var forbeholdt hvide.
I sagen, der siden blev verdensberømt, argumenterede Oliver Brown for, at skolerne for de sorte børn var dårligere end dem for de hvide børn, og at raceadskillelsen dermed forbrød sig mod forfatningens 14th Amendment, den såkaldte “ligebehandlingslov”, der siger, at ingen stat har ret til at “deny to any person within its jurisdiction the equal protection of the laws.”
Herefter forsvandt Jim Crow-lovene en efter en, og de sidste rester blev ophævet i 1964-65 som en del af de fremskridt i ligebehandlingen af sorte, som borgerrettighedsbevægelsen kæmpede for.
Massiv kritik fra USA’s erhvervsliv af stemmelovene
Men hvor det var forventet, at demokraterne ville protestere mod de nye love (og at de formentlig også vil blive testet i Højesteret, der lige nu har et komfortabelt konservativt flertal af dommere med tallene 6 – 3) har mange iagttagere været overraskede over, hvor markant modstanden mod lovene har været fra brede dele af erhvervslivet – se en liste her.
Måske skulle man dog ikke have været så overrasket. Store, populære virksomheder i USA som f.eks. Coca-Cola, AT&T, Amazon og Delta Airlines har i årevis markedsført sig selv som forkæmpere for, hvad virksomhederne selv kalder det ”socialt ansvarlige” til samfundets flertals bedste netop i kampen mod racisme og i det hele taget diskriminering af enhver art (også sexisme og homofobi).
Firmaerne skulle tage og holde sig til at tjene penge og ikke blande sig i politik som en anden ”woke parallel government”, hed det fra senatoren fra Kentucky: “Our private sector must stop taking cues from the Outrage-Industrial Complex”
De fleste største virksomheder har også taget Black Lives Matter og kampen for rettigheder til LBTGQ-grupperne til sig. Og det har fået konservative kritikere i stimer på især Fox News og News Maxx til kritisk at tale om woke capitalists.
Efter en højtrøstet kritik og trusler fra flere virksomheder om en egentlig boykot af Georgia (om f.eks. at trække deres aktiviteter helt ud som i eksemplet med Will Smith eller om at stoppe etableringen af nye firmaer eller hovedkvarterer i Georgia) kritiserede Mitch McConnell – republikanernes minoritetsleder i senatet – også erhvervslivet, som han mente var i gang med en regulær ”politisk pengeafpresning”.
Firmaerne skulle tage og holde sig til at tjene penge og ikke blande sig i politik som en anden ”woke parallel government”, hed det fra senatoren fra Kentucky: “Our private sector must stop taking cues from the Outrage-Industrial Complex. Americans do not need or want big business to amplify disinformation or react to every manufactured controversy with frantic left-wing signaling,” lød det fra McConnell, der også advarede:
“Corporations will invite serious consequences if they become a vehicle for far-left mobs to hijack our country from outside the constitutional order.”
Den bredside fik han imidlertid kritik for ”indefra” fra sine partifæller, der nervøst skeler til midtvejsvalget næste år, hvor republikanerne gerne ser donationer fra selvsamme erhvervsliv. Derfor trak senatslederen da også i land dagen efter og sagde, at han ikke mente sin kritik på dén måde.
I stedet kritiserede han erhvervslivet for at have misforstået loven og ikke læst den på den rigtige måde: “I didn’t say that very artfully yesterday. They’re certainly entitled to be involved in politics. My complaint about the CEOs is they ought to read the damn bill.”
Det kunne man f.eks. se i sommeren 2020 efter George Floyds død, hvor Coca Cola slukkede for sit ikoniske Times Square billboard i en dag i protest mod Derek Chauvins nu verdenskendte knæ mod Floyds nakke/skulder (den aktuelle retssag om Floyds død og Chauvins rolle heri afsluttes i næste uge). Delta Airlines, der har hovedkvarter i Atlanta (Georgia) tilbød også at flyve Floyds lig fra Minneapolis til hans familie i Houston uden omkostninger for familien.
35 milliarder dollar fra erhvervslivet til “racial justice”
Delta Air var blot en ud af en lang række virksomheder, der har sat penge af til kampagner og andre initiativer til fordel for racial justice.
Og der er ikke tale om småpenge, som man måske ville tro, hvis man så på danske virksomheders kampagner og bidrag til sociale initiativer. I alt har en række store amerikanske virksomheder lagt over 35 milliarder dollars (over 200 milliarder kroner) på bordet til formålet i 2020, fortalte Wall Street Journal i en opgørelse fra december 2020:
De fleste af de 35 milliarder kommer fra storbanken JPMorgan Chases såkaldte ‘October pledge’ om at investere over 3o milliarder dollar over de kommende fem år i områder såsom “financing of affordable housing and opening branches in neighborhoods where financial services are scarce.”
Listen over amerikanske firmaer, der har forpligtet sig til at donere til ‘racial justice’ er alenlang og de 35 millliarder dollar skal bruges på alt fra at skabe virksomheder, der har sorte chefer over mere lighed i finansverdenen, på boligmarkedet og når det gælder start-ups, kreative fag og jobskabelse
Andre store donationer inkluderer 1 milliard dollar fra Bank of America Corp. BAC 0.18% og 1.15 milliarder dollar fra Citigroup Inc. C 0.37% , der gik ud og forpligtede sig til at “provide capital to Black business owners and home buyers”.
USA’s største arbejdsgiver, Walmart Inc. har forpligtet sig til at stifte et center for racial equity, der vil dele 100 millioner dollar ud til NGO’er over fem år. Og endelig har Googles moderselskab Alphabet meldt ud, at de har uddelt 175 millioner dollar i støtte til ”Black business owners, startup founders, job seekers and developers, in addition to a $100 million YouTube fund for Black artists and creators.”
Men listen er alenlang – firmaer som Mars, Nestlé, Netflix, Facebook, General Electric, PayPal, Adidas, Patagonia og Adidas er også med ombord.
Se en grafik her:
Hvorfor er erhvervslederne blevet så politiske?
Man kan spørge sig selv om, hvorfor USA’s største virksomheder går så stærkt ind i kampen for social og racemæssig lighed.
Et bud er selvsagt det enkle, at virksomhedens ledelser rent faktisk mener, at et samfund, hvor alle har lige ret til at stemme, og hvor alle bliver behandlet på samme måde af ordensmagten – og at ingen skal diskrimineres for deres køn, tro, seksualitet eller hudfarve – er en basal nødvendighed i et demokrati som det amerikanske. Og at det følgelig i det omfang, der bliver vedtaget love, der går i den forkerte retning, er det idealistisk rigtige at støtte.
I et vist omfang er der da heller næppe tvivl om, at en del CEOs er Liberals eller ligefrem Progressives, når det gælder værdipolitik og det, man i USA kalder social and cultural politics.
Især unge amerikanere bakker i massivt tal op om virksomheder, hvis brand de kan identificere sig med. Og eftersom unge er ikke bare fremtidens men også nutidens superforbrugere og ofte sætter normer og værdier (sammen med sociale medie-figurer i både sports- og underholdningsverdenen), er der også god kapitalistisk logik i at bakke op om wokeness
‘Men idealisme er ikke, hvad der først og fremmest driver det private erhvervsliv i en markedsøkonomi. Sagen er, at især de unge amerikanere i massivt tal bakker op om virksomheder, hvis brand, de kan identificere sig med.
Og eftersom unge er ikke bare fremtidens men også nutidens superforbrugere og ofte sætter normer og værdier (sammen med sociale medie-figurer i både sports- og underholdningsverdenen), er der også god kapitalistisk logik i at bakke op om wokeness, til en vis grad i hvert fald.
En ny undersøgelse fra 2020 fra PR-giganten Edelman peger netop på dette. Her svarede 63% af 8000 adspurgte forbrugere, at de “choose, switch to, avoid, or boycott a brand based on its stand on social issues.” I en senere undersøgelse i 2021, hvor Edelman interviewede 33,000 consumers sagde et overvældende flertal på 86%, at de “expect CEOs to publicly speak out on social issues”, mens 68% sagde, at de forventede, at det private erhvervsliv træder til, når “government fails to fix social ills”.
Dertil kommer, at der forbruges mere i et stabilt demokrati, der satser på vækst og velstand end i et sted, hvor man undertrykker en stor og voksende del af vælgerne, der enten falder hen i apati eller bliver rasende. Social uro har aldrig været en ønskedrøm fra erhvervslivet, der i forvejen også er hårdt ramt af coronakrisen.
Når profitten rammes, ryger idealerne
At der imidlertid er grænser for, hvor venstreorienterede virksomhederne er, demonstreres dagligt.
Amazon fører nok f.eks. kampagne for stemmerettigheder, har indført en høj minimumsløn og CEO Jeff Bezos ejer Washington Post, der er en centrum-venstre bastion i hovedstaden som det absolut dominerende medie. Bezos har også i årevis doneret til og bakket op om kampen for homorettigheder. Men når det gælder fagforeninger og hans ansattes ret til at organisere sig, er den selvudnævnt progressive CEO en modstander.
Tilsvarende kan man hudflette andre adm. direktører for dobbeltmoral fra morgen til aften; og det skorter heller ikke på analyser i konservative medier om, hvor farlig en balance, erhvervslederne er ude i.
Det kan godt være, du pleaser de unge, men der er masser af republikanske ældre vælgere, der ikke er vilde med, at erhvervslivet leger politikere
Så sent som i denne uge skrev konservative Wall Street Journal advarende via et interview med mangemilliardær, Ken Lagone, der i sin tid stiftede Home Depot (USA’s ledende varehus for møbler og senge m.m.) at man skulle huske, at man også kan støde forbrugere væk. “Keep in mind: If America is about as evenly divided as it appears it is, you’re going to piss off one side or the other side with your customers, and they’re about equal”, sagde han. McConnell har også sagt, at “republikanere drikker også cola og vi elsker også baseball. Vi vil have lov til at nyde begge dele uden at skulle tænke på politik.”
Med andre ord: Det kan godt være, du pleaser de unge, men der er masser af republikanske ældre vælgere, der ikke er vilde med, at erhvervslivet leger politikere.
Og i øvrigt har konservative politikere også af og til ”slået igen”. Således har Donald Trump i sidste uge opfordret til en decideret consumer boycotts mod Delta og Coca-Cola samt andre virksomheder, der har kritiseret de nye stemmelove i Georgia. Tidligere har Trump været ude med riven efter virksomheder som Goodyear og Macy’s.
Sorte erhvervsledere og ansatte aktivister
En sidste grund til, at mange virksomheder har skærpet den politiske profil er et pres fra de ansatte og enkeltpersoner i ledelserne.
Mange især yngre ansatte vil simpelthen ikke arbejde i firmaer, hvor ledelsen sidder på hænderne, når det gælder emner som diskrimination. Det har man ikke kun set i de nye sager om stemmeret, men i mange tidligere eksempler. De ansatte i flere tech-virksomheder har protesteret over kontrakter med USA’s militær og med ICE. Der har også været højprofilerede sager, hvor forlagsansatte har fået ledelsen til at trække bøger tilbage. Det skete sidste år for Woody Allens memoirer, som jeg skrev om her.
Ursula Burns er blot en ud af 72 sorte topledere, som har underskrevet et åbent brev, der opfordrer alle amerikanske virksomheder til at protestere mod lovene i Georgia
I de aktuelle protester mod stemmelovene har mange sorte topchefer bestyrelsesmedlemmer også deltaget i protesterne. Og her er det personligt. De vil ikke se til, når andre sorte begrænses i deres demokratiske rettigheder.
I kritikken af stemmelovene i Georgia har den sorte forretningskvinde Ursula Burns, der er tidligere CEO for Xerox Holdings Corp (og som i dag sidder i bestyrelsen for både Uber Technologies, Nestlé SA og Exxon Mobil Corp) eksempelvis udtalt, at hun “literally wouldn’t have been able to go to sleep and wake up the next day and feel comfortable. I do business in a state that literally says to a person who looks like me, ‘I’m going to make it as hard as I legally can to make it for you to be able to vote.’
Ursula Burns er blot en ud af 72 sorte topledere, som har underskrevet et åbent brev, der opfordrer alle amerikanske virksomheder til at protestere mod lovene i Georgia og de tilsvarende i Texas, der bliver forhandlet lige nu.
ER DU INTERESSERET I USA ? LÆS MERE AF ANNEGRETHE RASMUSSEN HER
Topfoto: Flickr.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
