Charlotte Sylvestersen

Charlotte Sylvestersen mødte en mand i Milano i 1989.
35 lange togrejser senere flyttede hun i 1993 til Italien med eksamensbeviset fra Danmarks Journalisthøjskole i hånden.
Er i dag også foredragsholder, rejseleder og fundamentalistisk livsnyder med det erklærede og uopnåelige mål at spise og drikke sig igennem alt, hvad Italien byder på.
Har været korrespondent for Fyens Stiftstidende og elskede at være en del af holdet bag DR2 Udland.
Dukker med ujævne mellemrum op i danske medier som Radio24syv, DR og TV2, men hjertebørnene er og bliver webmagasinerne www.italiamo.dk & www.italy.dk, hvor hun siden 2000 har fyldt +3.000 sider med det bedste og det værste fra Italien, fra pizza til politik, og derimellem.
Blev vaccineret med den politiske bacille i et diskussionlystigt hjem med fire avisabonnementer på den jyske hede, og har en udtalt svaghed for fakta, når det handler om af afkræfte eller bekræfte de gængse fordomme om et land, som alle har en mening om.
PS: Manden holdt hende ud indtil sin død i 2014, og trods den lave scorefaktor man også i Italien tilskriver overvægtige midaldrende enker med to små hunde, er hun frisk på endnu en italiener ...eller to.
Holder du af det jeg skriver? Så kan du betale for at læse med.Donér direkte til mig, hvad du selv synes en artikel skal koste at læse. Eller lad være, det er helt frivilligt. Min MobilePay er 27 90 59 86. (Navnet er Linda Lorenzen)
Du kan ikke ringe til dette nummer, men du er velkommen til at skrive til mig på charlottemilano@gmail.com eller på Facebook.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Charlotte Sylvestersen
på Mobile Pay: 27 90 59 86

Jeg blev sendt på genopdragelse i Juelsminde

KOMMENTAR – Egentlig ville journalist Charlotte Sylvestersen skrive om det italienske valg, men så blev hun distraheret af en udmelding fra integrationsminister Inger Støjberg (V) om at hindre genopdragelsesrejser. Charlotte har selv engang været på “genopdragelse” og nu “reintegration” i Danmark et par måneder. Hun er nu på vej hjem til sit Milano gennem 25 år.

Da jeg kom i puberteten blev mine forældre umulige. De var rent ud sagt uudholdelige. Da de i 8. klasse foreslog, at jeg tog de sidste to skoleår på den efterskole i Juelsminde, som min storebror havde frekventeret otte år tidligere, slog jeg straks til.

Det skræmte mig ikke, at skolen var kristen med morgen- og aftenandagt og obligatorisk deltagelse i søndagens gudstjeneste i byen. Det var nemlig også en idrætsefterskole med minimum ti skemalagte idrætstimer om ugen.

”Vi har alle været sporty, før vi fik et rigtigt liv”, tænker jeg i dag. ”Intet kunne være værre end mine forældre”, tænkte jeg også.

Mine forældre derimod var sikre på, at den kristne disciplin og den skemalagte fysiske udfoldelse ville genopdrage mig, så de kunne få en dygtig, gudfrygtig og lydig ung kvinde i strålende fysisk form hjem efter 9. og 10. klasse.

Sådan én, ”der er sød og kærlig, blid og ærlig, svær at finde, men værd at vinde”.

Præget af det moderne Danmark

”Det er alvorligt omsorgssvigt, når forældre med tvang og trusler sender deres børn på genopdragelsesrejser,
fordi de er blevet for danske”,
siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i en pressemeddelelse 21. februar 2018.

I 1978 var jeg alt for præget af det moderne Danmark ifølge mine borgerlige og praktiserende kristne forældre.

Jeg var socialist med medlemskort til Socialistisk Folkepartis Ungdom. Jeg var feminist og delte rosa brochurer med teksten i lilla – ”Kvindekamp er klassekamp” og ”Klassekamp er kvindekamp” – ud i skolegården. Jeg gik med Atomkraft nej tak- og Vedvarende energi-badges, og betalte selv mine cowboybukser, der ofte var maskuline smækbukser.

Jeg var med andre ord alt for moderne dansk dengang i 1978, så her var der alvorligt brug for genopdragelse til de gamle feminine dyder

”Pæne piger går i slacks med lynlås i siden”, var min mors argument for ikke at ville sponsorere den slags. Jeg husker også stadig hendes vrede, da der kom en pakke med en brugt militærjakke. Den jakke og de strikkede blå sømandstrøjer var et must i mine kredse, men en uanstændig fornægtelse af krigens gru for mine forældre, der havde oplevet 2. verdenskrig.

Jeg var med andre ord alt for moderne dansk dengang i 1978, så her var der alvorligt brug for genopdragelse til de gamle feminine.

Modnede mine forældre

”Børn og unge, der vokser op i Danmark, skal udvikle sig med de friheder og rettigheder,
som vores samfund er bygget på”, siger Inger Støjberg.

De to år, jeg tilbragte i Juelsminde, modnede mine forældre meget. De var næsten blevet normale igen, da jeg kom retur til Herning. Jeg var som forventet i storstrålende fysisk form, men ellers havde genopdragelsen i det lange løb den stik modsatte effekt. Heldigvis.

Jeg holdt straks efter skoleafslutningen op med at dyrke organiseret sport. Specielt den slags gymnastik med plus 100 personer, der efterligner en nordkoreansk militærparade. Jeg kastede mig i stedet over min stadig foretrukne sportsgren, sex.

Han fortalte min mor, at vi havde ”kysset voldsomt”, hvortil hun beroliget svarede, at ”ja, det kunne jo være værre”. Det var det jo så også, værre for dem, men bedre for os

Den dag, jeg blev 18, meldte jeg mig også ud af folkekirken. På min efterskole praktiserede man den sorteste og mest fordømmende udgave af den kristne religion. Det var skyld med skam på, samt afsavn og lidelse i lårtykke stråler, som vi sagde dengang.

For eksempel blev min kæreste og jeg taget i støvlerummet af en lærer, mens jeg var i gang med et blow job. Jeg har stadig nogle gange lugten af brugte fodboldstøvler i erindring, når jeg dyrker den disciplin. Det blev i telefonen hjem til forældrene til, at vi ikke kunne styre vores dyriske lyster.

Den i øvrigt sadistiske viceforstander, der yndede at sparke dig ned af bænkene i opholdsstuen, hvis du sad med benene oppe, kunne slet ikke få sig selv til at fortælle, hvad der var sket.

Så han fortalte min mor, at vi havde ”kysset voldsomt”, hvortil hun beroliget svarede, at ”ja, det kunne jo være værre”. Det var det jo så også, værre for dem, men bedre for os. Visse ord kunne disse hæmmede mennesker slet ikke tage i deres mund.

Gud eller Tvind er lige skidt, eller godt

33 kommuner har oplyst, at de har kendskab til 204 sager siden 1. august 2015, hvor ikke etniske danskere har sendt deres børn på genopdragelse i det oprindelige hjemland. 25 kommuner skønner at i 130 ud af de 179 udlandsophold, disse kommuner har kendskab til, har haft negativ betydning for barnet. Det kan være i forhold til skolegang, sprogkundskaber eller trivsel”, siger Inger Støjberg. 

Man kunne blive hjernevasket til den rette tro to steder i Juelsminde i disse år. På min kristne idrætsskole og på Tvinds efterskole på byens gamle sanatorium. Hvad der var bedst eller værst ved jeg af gode grunde ikke.

Mere progressive forældre end mine sendte deres børn på Tvind. I min personlige omgangskreds hjemme i Herning kom et par stykker hjem med dybe sår på deres sjæl efter den type genopdragelse, der foregik på Tvinds efter- og ungdomsskoler i 1970’erne.

Selv fik jeg nok af genopdragelsen i slutningen af 10. klasse. På en weekend hjemme fortalte jeg om den sparkende viceforstander og andre ubehagelige episoder. Mine nu mere modne forældre gav mig frit valg mellem efterskolen og den gamle folkeskoleklasse.

Titusinder af etniske danske forældre sender stadig hvert år deres børn på genopdragelse væk fra hjemmet. 27.514 børn var i 2014 på efterskole

”Men husk, at du hele resten af dit liv kommer til at møde mennesker, du er grundlæggende uenig med. Hvis du stikker halen mellem benene hver gang, så kommer du aldrig nogen vegne i livet”, sagde min mor alvorligt til mig.

Jeg blev. Og har resten af mit liv både mødt, men vigtigere endnu haft modet til at kæmpe mod dem, jeg har været grundlæggende uenig med.

Ritt blev genopdraget i Østtyskland – uendeligt få bliver det i Tyrkiet

Mange år senere talte mor og jeg om efterskolen.

”Kan du huske, hvor forarget du engang var over, at Ritt Bjerregaards forældre sendte hende på sommerlejre med international socialistisk ungdom i Østtyskland? Men at jeg som femårig blev spejder i KFUK og som 15-årig kom på kristen efterskole var jo ligesom med Ritts forældre bare jeres forsøg på at forme en datter i jeres egen verdensopfattelse”.

Mor gav mig ret, og lillebrors indmeldelse til efterskolen i Juelsminde blev slettet.

Men kan man spørge 95 kommuner, og få dem til helt uvidenskabeligt at skønne, at 130 udlandsophold har været skadelige, så er nyhedsfladen ryddet en hel tirsdag i februar

Min hellige efterskole og andre mere eller mindre fundamentalistiske, sorte og fordømmende kristne efterskoler findes stadig. Tvind findes også stadig, selv om indsatsen i dag er rettet mod de svageste elever, der så også er de nemmeste at hjernevaske, når jeg nu tænker over det. Titusinder af etniske danske forældre sender stadig hvert år deres børn på genopdragelse væk fra hjemmet. 27.514 børn var i 2014 på efterskole.

Nogle forældre ønsker, deres børn kommer hjem som bedre kristne, mens andre foretrækker sportstrænede unge. Nogle ønsker, at deres børn satser på teater, kreative fag, rollespil eller bliver bedre til at læse. Ja, hvad som helst der nu lige passer ind i lige præcis den type opdragelse og de værdier, de ønsker at give deres børn.

Alle de unge mennesker kommer hjem rigere på livserfaring. Nogle kommer retur med flere sår på sjælen end før, mens forhåbentligt mange flere har fornemmelsen af at have haft the time of their life. Det kan vi ikke vide.

Jeg mindes en kronprins på tv, der bestemt ikke så glad ud. Han talte om sit ophold på en fransk kostskole. Om sin genopdragelse. Og kommer ihu, at én af hans forældre jo heller ikke var etnisk dansk

Det kan de ikke-etniske danske forældre heller ikke vide, når de vælger at lade andre genopdrage deres børn i hjemlandet. De må bare ikke. Det er forbudt ved lov, og kan straffes med fængsel i op til to år.

Gælder det mon også for de forældre, der sender deres børn på dyre og ofte meget strenge kostskoler i udlandet?

Jeg mindes en kronprins på tv, der bestemt ikke så glad ud. Han talte om sit ophold på en fransk kostskole. Om sin genopdragelse. Og kommer ihu, at én af hans forældre jo heller ikke var etnisk dansk.

Nå, det er jo nok noget helt andet, og sådan kan du da ikke sammenligne. Eller hvad?

Ryd forsiden og grav grøfterne endnu dybere

Men kan man spørge 95 kommuner, og få dem til helt uvidenskabeligt at skønne, at 130 udlandsophold har været skadelige, så er nyhedsfladen ryddet en hel tirsdag i februar.

Så udskammer vi igen et uendeligt lille mindretal af indvandrerne i Danmark i jagten på at grave grøfterne endnu dybere. Smart, fru minister. Skidesmart, fru minister. Men også sørgerligt, fru minister. Noget så sørgerligt, fru minister.

F0t0: Flickr

Kategorier