Holder man egentlig jul i Kina?

af

KINA I DECEMBER – Julen findes i Kina. Også blandt mennesker og på steder, man ikke lige ville tro det, skriver Lise Floris fra den kinesiske hovedstad, hvor julen fylder godt op i shopping centre, julemarkeder og på de store hoteller. Den protestantiske kristendom er – ligesom katolicismen – en af de fem godkendte religioner, supermagten godkender. Men for de fleste af Beijings 25 millioner indbyggere er juleaften ikke desto mindre en helt almindelig søndag aften

BEIJING – På overfladen er julen overalt her i Kinas hovedstad. Fra julemusik i byens hundredevis af shopping centre til julebuffeter på de store hoteller og stande, der bugner med julepynt på de lokale markeder.

For de fleste af byens udlændinge er julen også det tidspunkt, hvor vi klapper i vores små hænder og sender en kærlig tanke hjemad.

I den fjerntliggende, nordlige del af Kina kunne man se ham i den unge alder af 13 år gå ind i skoven på egen hånd for at finde det perfekte juletræ

Vi samles omkring gløgg fra Ikea, graver vores store kasse med julepynt frem fra skabet og sætter “White Christmas” på repeat fra midten af ​​november.

Men hvad betyder julen for kineserne? Hvis den altså betyder noget overhovedet.

Winter wonderland i Indigo Mall. Foto: Lise Floris

Da jeg går gennem svingdørene til vores lejlighedskompleks “Park Apartments” på en grå, kold onsdag eftermiddag, føler jeg mit ansigt eksplodere i et kæmpe smil. Juletræet er ankommet, og personalet klatrer på stiger, og snakker om, hvor præcis de skal placere de store røde sløjfer. Eller det er i hvert fald det, jeg fanger baseret på mit begynder-kinesisk. Det eneste jeg kan tænke, er tak.

Jeg fanger receptionisten Jims blik. Han er tydeligvis tabt i en dagdrøm.

Jim kommer fra Hēilóngjīang-provinsen, og flyttede til Beijing for tre år siden. Selvom han voksede op i en kinesisk taoistisk familie, er hans minder om julen ganske levende, fortæller han. I den fjerntliggende, nordlige del af Kina kunne man se ham i den unge alder af 13 år gå ind i skoven på egen hånd for at finde det perfekte juletræ.

Han fældede det, og slæbte det med hen på skolen, så det kunne pynte i det iskolde klasselokale.

Jeg er ærligt talt overrasket over, hvordan en tradition fra mit eget Skandinavien kom hele vejen til det nordøstlige Kina.

“Juleaften laver mine veninder og jeg et lille optrin i kirken, og derefter går vi ud i Beijings gader for at dele brochurer fra kirken ud”

“Jeg læste om julen i vores engelskbøger”, forklarer Jim. “Der var som regel et kapitel eller to om jul, og jeg blev dybt fasinert denne udenlandske tradition. Jeg har altid drømt om at opleve en rigtig jul. Men det nærmeste jeg nogensinde kommer en julegave, er nok et æble indpakket i glanspapir”, griner han.

Jim foran juletræet i receptionen. Foto: Lise Floris

Jesus loves you
Da beskeden “Yēsū ài nǐ” (Jesus elsker dig) tikkede ind på min telefon en aften, følte jeg mig pludselig kulturelt forvirret.

Jeg indså hurtigt, at det ikke var oversættelsesfunktionen i WeChat, der lavede numre med mig. Beskeden var fra vores hushjælp Zhang Tíng. Det viser sig, at hun er en del af det temmelig store kristne samfund i Kina.

“Det var min tidligere chef fra Hong Kong, som først introducerede mig for Vorherre”, siger hun, der i dag er aktivt involveret i den lokale kirkes aktiviteter og går til gudstjeneste hver søndag:

“Juleaften laver mine veninder og jeg et lille optrin i kirken, og derefter går vi ud i Beijings gader for at dele brochurer fra kirken ud”. Zhāng Tíng gør også, hvad hun kan, for at hendes børn kan opleve julens magi. Hun voksede selv op i en taoistisk familie, og er dermed deres eneste kristne indflydelse.

Det er temmelig sjældent, at hun ser de tre små børn. For de bor hos hendes svigerforældre i Henan provinsen cirka 3 timers togrejse fra Beijing. Men når børnene er i Beijing ved juletid, tager hun dem med i kirke og forkæler dem med god mad og små julegaver.

Brochuren om Gud. Foto: Lise Floris

Traditionen tro
Selv er jeg vokset op i Aalborg. Indflydelsen fra Asien var mere eller mindre begrænset til byens eneste kinesiske restaurant. Den ligger vist stadig på Vesterbro.

Jeg var overbevist om, at alle kinesere spiste kylling med cashewnødder og friturestegt is til dessert. Hver dag.

Hvad angår kinesiske traditioner, tror jeg, at jeg hørte om kinesisk nytår første gang, da jeg gik på Handelshøjskolen i midten af ​​halvfemserne. Men folk var noget mere lærde på den anden side af jordkloden.

Ligesom Jim hørte Hualin om julen første gang, da hun gik i 7. klasse tilbage i firserne:

”Vi kendte kun kinesisk nytår, så kapitlet i vores engelskbog om jul og nytår i Vesten overraskede os”, husker hun.

”Bogen havde ingen billeder, så vi kunne kun prøve at forestille os, hvordan et juletræ så ud. Eller julemanden for den sags skyld”.

Da Hualin var i tyverne, åbnede en stor supermarkedskæde fra Beijing en filial i hendes hjemby Baoding. Og ved indgangen til dette supermarked så hun for første gang et juletræ.

På det tidspunkt havde hun ingen anelse om, at hun en dag ville flytte til Beijing, og at både hun og hendes børn (som går på international skole) ville kunne se, hvor meget julen betyder for Kinas udlændinge.

”I Beijing ser vi udlændinge samles omkring en masse aktiviteter i julemåneden og den 20. december vinker vi farvel til dem, når de forlader Beijing fyldt med tonsvis af gaver for at vende tilbage til deres hjemlandelande på ferie”.

Bag den blinkende rensdyrflok i indkøbscenteret ligger en kulturel åbenhed og en viden om julen, der nok ville overraske de fleste.

”Da min mand og jeg skrev vores børn op på en international skole, havde jeg besluttet mig for at give dem lidt baggrundsviden om de kulturer, de ville møde under deres skolegang. Jeg læste ”Xifang Shénhuà gù shi” – en bog med vestlige myter og historier – højt for dem. Jeg kan godt lide tanken om at være åbensindet overfor de traditioner, vi finder dejlige selvom de er uden for vores kultur så at sige ”.

Mens julefortællingerne fra Jim, Zhāng Tíng og Hualin kun er en lille smagsprøve af, hvordan kineserne oplever julen, er de vidnesbyrd om et Kina, der har omfavnet traditionen om jul meget længere, end jeg havde forestillet mig.

Det kan godt være, at langt de fleste kun kender den kommercielle version af julen siden kristne missionærer, der kom til Kina i begyndelsen af ​​det 20. århundrede senere blev sendt ud af landet.

Men bag den blinkende rensdyrflok i indkøbscenteret ligger en kulturel åbenhed og en viden om julen, der nok ville overraske de fleste.

En undersøgelse foretaget af China Social Survey Institute (CSSI) viser sågar, at julen er den næst mest kendte højtid i Kina efter kinesisk nytår.

Mens julen i vesten mest har tendens til at handle om familie, ser kineserne (eller rettere sagt den yngre generation mellem 14 og 45 år) juleaften som en lejlighed til at samles med venner, gå ud til middag eller mødes til en omgang KTV (karaoke).

Julen er ikke – og vil aldrig blive – en helligdag i Kina. Meget kunne tyde på, at den vil få mere og mere fodfæste i kinesernes hjerter.

Men lad os ikke blive revet med af juleentusiasmen.

Jeg vil jeg stadig vove at påstå, at over 90 procent af Beijings 25 millioner indbyggere vil opleve den 24. december som en ganske almindelig fredag, hvor man kommer træt hjem fra arbejde og laver aftensmad (som med meget stor sandsynlighed ikke vil være kylling med cashewnødder).

Dansk juletræsfest i Beijing. Foto: Lise Floris

Vidste du at:
Shèng dàn kuài le (圣诞 快乐) betyder glædelig jul på kinesisk?

Traditionen med at give hinanden æbler juleaften kommer fra et ordspil med ordet
Píng. Juleaften hedder “Ping’an ye” på kinesisk (det betyder egentlig rolig eller fredelig aften) og ordet for æble er Píngguǒ, som indeholder samme tegn som ordet for fred (hépíng).

Protestantisk kristendom er en af ​​fem godkendte religioner i Kina. Sammen med buddhisme, taoisme, islam og katolicisme (som opererer uafhængigt af Rom).

Hvis du hører “ding ding dāng” i december måned i Kina så gættede du rigtigt. Det er ”Bjældeklang”.

I Kina er julemanden kendt som Shèng dàn lao ren (圣诞老人), hvilket betyder ’gammel julemand’.
Holder man egentlig jul i Kina?

Topfoto: Zhāng tíng og hendes veninder fra kirken til julegudstjeneste. Foto: Zhāng tíng

 

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

Lise Poulsen Floris

Lise er oprindelig fra Aalborg men forlod Danmark i 1998 for at følge sit hjerte og sine drømme. Lise er pt. bosiddende i Beijing med sin mand og tre børn. Hun har taget orlov fra sit job i Rådet for den Europæiske Union for at fokusere på familien i den nye tilværelse i Riget i Midten. Når hun ikke studerer kinesisk eller synger og optræder med sin a cappella gruppe Jing Sing, nyder hun at beskrive hverdagen i Kina på sin blog samt for Global Times og Beijing Parents & Kids. Skriv gerne til Lise på lisefloris@hotmail.com eller kontakt hende via Facebook, Twitter eller WeChat (wechat id: lisebeijing).
 

Seneste indlæg fra

Gå til Top