#FREDAGSFAR: Orlov, ta’ det som en mand

af

Jacob Sabir er blevet far for anden gang. En proces som mange andre mænd før ham har oplevet på tætteste hold – og overlevet. Forskellen er blot den, at han så gerne vil være så unik i sin fortælling, at han glemmer dette vigtige faktum. Men læs med, måske har han netop ikke overset dette. I denne uge handler #FREDAGSFAR om barsel. POV var deltog i en konference, der skulle lancere kampagnen “Aktion Fars Orlov” og talte med ligestillingsminister Karen Ellemann.

’Aktion Fars Orlov’, er en ny kampagne, der skal få flere fædre til at tage mere orlov.

Ifølge Erhvervsministeriet holder danske mødre i gennemsnit næsten 10 gange så meget orlov, som danske fædre gør. Med kampagnen opfordrer regeringen, sammen med en lang række virksomheder og organisationer, fædre til at tage mere orlov.

Det burde slet ikke være så svært at kunne udnytte muligheden for at bruge værdiful tid med sit barn.For det er en holdningssag, det er en familiesag. Det er faktisk en sag for enhver mand der har, eller får et barn i fremtiden. Og det ved jeg noget om, for jeg har to.

Loven er klar: “Fædre har ret til to ugers fædreorlov, som de skal holde i løbet af de første 14 uger efter fødslen. Efter de første 14 ugers barselsorlov har hver af forældrene ret til at holde forældreorlov i op til 32 uger. De har tilsammen ret til dagpenge i 32 uger.”

Fædre kan godt starte orloven inden for de første 14 uger efter fødslen. Så hvad stopper os mænd ?

Svaret er kulturen

Det korte svare er, at alt fortsat tyder på, at det fortsat er et kulturspørgsmål, og i visse tilfælde naturligvis også fordi fædres løn fortsat er højere end mødrenes. I nogle familier ønsker kvinderne sig også så meget orlov som muligt, mens manden ikke er lige så interesseret. Omvendt kan der også være normer på spil, som fortsat ikke giver mændene lige så frit slag til at  tage orloven. Der kan være både prestige og karriere på spil

Men fædrerollen er ved at ændre sig på arbejdsmarkedet, og det samme gælder den respekt, der er omkring at være tidsgiver til sit barn.

Det har nemlig positive effekter for både familierne, virksomhederne og samfundet, at far får lov til at være med og være en del af den primære udvikling af det fælles barn.

Det gælder både på advokatgangen og på byggepladsen.

Og nu går regeringen altså ind i arbejdet. For som ligestillingsminister Karen Ellemann siger: Orlov og barsel er for mange kun forbundet med mor. Men orlov kan være så meget andet. Orlov kan og bør også være forbundet med far, fordi fædres orlov er godt for både fædrene selv, børnene, familierne og samfundet.”

“Derfor sætter vi nu fokus på og handling bag, at det bør være lige så naturligt, at fædre tager orlov som at mødre gør det, og at de tager orlov lige præcis på den måde, de selv vil”.

Kampagnen retter sit fokus mod at understøtte en bred kulturændring i det danske samfund.  

For det er en holdningssag, det er en familiesag. Det er faktisk en sag for enhver mand, der har eller får et nyt lille barn ind i familien.

Kampagnen, der nu går i gang, har også produceret en film. Den kan ses her:

Bedre balance mellem familie og arbejdsliv tak !

#FREDAGSFAR oplever også i dag en stigende efterspørgsel på en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv hos mine mandlige bekendte. De ønsker virkelig at være sammen med deres børn, og ikke overlade de første par år til partneren alene. I min omgangskreds er ønsket  ikke så tabubelagt, som det var engang. For hvorfor skulle en mand, en far, ikke bede om tid til det nærvær han også kan give ?

Og det kan han. Det har jeg også set her den sidste stykke tid. Mænd der nyder at være far, at være til rådighed. Også selvom frygten for at blive latterliggjort, grint af, eller offentligt ydmyget på arbejdspladsen stadig findes..

Det gode ved kampagnen her er, at dette tiltag fra regeringen og erhvervslivet kan være med til at  give den far, der virkelig ønsker orlov, noget at holde fast i.  En far, der gerne vil sit barn og gerne vil tage orlov, står lidt mindre ensom og er fremover ikke blot udrustet med loven.

Point of View International var inviteret med til lanceringen af kampagnen “Aktion Fars Orlov”. Foto: Jacob Sabir.

 

Men hvis projektet for alvor skal lykkes, skal de store firmaer og organisationer være med. Og det har både erhvervsminister Brian Mikkelsen og minister for ligestilling Karen Ellemann forstået.

Der hvor det rykker, det er der hvor brikkerne er. Og det må man ihvertfald sige er hos de store faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer og virksomheder. Derfor har ministeren for ligestilling og erhvervsministeren gennem længere tid, netop været i dialog med arbejdsmarkedets parter og med erhvervslivet.

Ved lanceringen sagde Karen Ellemann:

”Kampagnens styrke er, at den har opbakning fra virksomheder, organisationer, arbejdsgivere og faglige organisationer. Vi har alle et fælles mål om at begynde en samtale bredt i samfundet om fædres orlov. Vi ved, at kultur spiller en stor rolle for, om fædre tager orlov, og hvor meget orlov de tager.”

“Vi ved også, at flere fædre rent faktisk ønsker at tage mere orlov. Den positive udvikling skal ikke bremses af en kultur, der afholder mænd fra at være en del af deres børns første tid”.

Efter præsentationen af kampagnen fik #FREDAGSFAR en kort samtale med ligestillingsminister Karen Ellemann, der gerne ville vide, om jeg blev rørt over filmen, hvortil jeg svarede:

“Ja, den handler om det vi har kærest. Alt det som vi egentlig lever for, også os mænd”.

“Ja, og hvordan vi tilrettelægger vores liv. Det er noget vi bliver nødt til at fokusere på”, tilføjede hun.

#Fredagsfar: “Ja, for kan svenskerne, så kan vi vel også ? Det er en vigtig tid. De første par år. Jeg ved det selv, efter jeg har fået mine piger. Jeg ved hvor meget jeg har værdsat min tid med dem. Det er hvad #FREDAGSFAR handler om.”

Jeg glæder mig til at læse klummen i næste uge,” smiler Karen Ellemann.

På kampagnens aktionsside kan man finde information om rettigheder, hvem der støtter op, gode råd, og så kan man tilmelde sig her og dele det gode budskab på kampagnens Facebookside.

Kampagnen kører frem til 2020 med en række aktiviteter på bl.a. sociale medier og ude i virksomhederne og organisationerne.

#FREDAGSFAR vil holde øje med udviklingen på området.

Alle fotos. Jacob Sabir.

#FREDAGSFAR er en graviditets- og fødselssaktuel blogserie.

Serien er blevet til i samarbejde med Jacobs to små piger, hans kone og velfærdssamfundet, og sigter på at berige læserne med tekster om fædre, forældre, forventninger og forbudte følelser

Kan du lide #FREDAGSFAR ? Så støt ham via Mobile Pay på 20603822.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Jacob Sabir

Jacob Sabir er uddannet jurist (LL.M) med speciale i bank/kapitalmarkedsret, og har tidligere arbejdet hos domstolene, i diverse ministerier samt forsket på Københavns Universitet. Han har siddet i en del bestyrelser, hvor det internationale udsyn altid har været i fokus. Han ser sig selv som en socialliberal samfundsdebattør og provokatør. Han er religionskender og tidligere freelance-journalist samt tv producer. Jacob er hyppig gæst i debatter, der drejer sig om dansk og international politik samt religioners aftryk på samfundet. Fra barnsben har han været interesseret i internationale magtforhold og politik. Jacob kan tale et par sprog inklusiv et par syd-asiatiske, han er interkulturel, medienysgerrig og betaget af moderne europæisk mode, historie, kunst og kultur. Han har været med til at bidrage til programmer omkring dansk udenrigspolitik, og er en brændende europæer. Man vil ofte høre ham tale om de steder han har kørt Europa rundt i forskellige biler, hvis holdbarhedsdato var langt overskredet. Han er overbevist om, at det er bedre at være med inden for og skabe dialog end at stå uden for og råbe ind. Han er også vært på POV RADIO. Jacob bor i Dronningens København, hvor han arbejder som 'Chief Legal & Brand Officer'. Skulle du have lyst til at donere til Jacobs skriverier, er nummeret til Mobile Pay: +4520603822 Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan skrive til ham på Facebook.

Seneste indlæg fra

Gå til Top