Film: Wonder Woman – imponerende flot actionfilm med gudeskøn heltinde

af

Det har taget 76 år at få Comics-heltinden Wonder Woman op på det store lærred. Men Karen Hammer er begejstret for actionfilmen, der er blevet forbudt i en række mellemøstlige og nordafrikanske lande: ” Jeg morede mig gevaldigt under denne film, og kan godt forstå, hvis man i visse lande kan være bekymrede for Gal Gadots indflydelse på unge kvinders valg af fremtidsmuligheder”.

Wonder Woman blev født i hæftet All Star Comics i 1941, men har været 76 år om at få sin helt egen heltefilm. Under anden verdenskrig hjalp hun i de første udgivelser den engelske pilot Steve Trevor med at bekæmpe nazisterne. I Warner Bros’ flotte film, instrueret af Patty Jenkins, er handlingen rykket tilbage til 1918, hvor nazismen er i sin spæde vorden – men ser man godt efter, har filmen en rammehandling, hvor hun som Diana Prince sidder på Louvre og skriver en besked til Bruce Wayne, alias Batman, for at forklare ham, hvordan hun kan være på et gammelt fotografi fra fronten i Belgien 1918.

Wonder Woman blev skabt af psykologen William Moulton Marston (1893-1947), der ønskede at skabe en ny heltetype som modvægt til de mange mandlige helte som f.eks. Superman og Batman. Hans Diana-prinsesse fra den tågede græske ø Themyscira er inspireret af fjerne kulturers amazoner, og Diana er da også ”smuk som Afrodite, klog som Athena, hurtigere end Hermes og stærkere end Herkules” – en super feministisk rollemodel.

Måske er det netop det, der har gjort, at adskillige mellemøstlige og nordafrikanske lande som Jordan, Libanon og Tunesien har forbudt filmen? For det kan vel ikke være, fordi den israelske skuespillerinde Gal Gadot har en fortid som soldat i den israelske hær og noget uklogt på Facebook har udtrykt beundring for den israelske hærs aktioner i Gaza i 2014? I så fald kunne man da have boycottet hende før, da hun medvirkede i Zack Snyders Batman versus Superman: Dawn of Justice fra 2016; nok er kvinderne i Jordan veluddannede, men de skal måske ikke ligefrem opmuntres til at blive for selvstændige!?

I filmens første halve time præsenteres vi for Dianas lykkelige barndom som datter af dronning Hippolyta, der passer så godt på sin lille datter, at hun nægter hende at deltage i den kampundervisning, som samtlige af Themysciras amazoner bruger al deres tid på. Alle forventer de nemlig, at krigsguden Ares en dag vil vende tilbage, og så er det godt at være forberedt.

Verdensbefrieren

Dronningen tror, at hun ved konsekvent at lyve for Diana og glemme at fortælle hende, at hun er en gudinde, kan ændre hendes forudbestemte skæbne som verdens frelser. Diana træner i hemmelighed hos sin moster general Antiope og bliver med tiden bedre end nogen anden til sværdkamp og bueskydning.  Som lille Arthur fra Englands mytologi vinder hun retten til at svinge et berømt sværd, som hun tror, er ”Verdensbefrieren” – først senere opdager hun, at denne betegnelse går på hende selv! Man kan ikke snyde guddommelige spådomme; Dianas liv ændres skæbnessvangert den dag tågen, der i årtusinder har beskyttet øen for omverden, letter, og et lille fly nødlander i brændingen – skarpt forfulgt af mange vildt skydende tyske flådesoldater. Den britiske spion Steve Trevor ankommer, amazonernes hemmelige verden afsløres, og Diana kastes ind i første verdenskrig.

Diana har aldrig tidligere set en mand, men hun ved næsten alt om kærlighed og det der – rent teoretisk. Hun er nysgerrig og tiltrækkes af Steve, der ikke kan andet end beundre denne skønne harniskklædte kvinde, der ikke godtager nogen form for forbud. Hun tager med Steve til London for at hjælpe ham med at bekæmpe general Ludendorff og hans nye, dødbringende kemiske våben. Diana bliver iklædt civiliserede klæder og kommenterer vittigt de stramme korsetter. Filmen får mange morsomme scener ud af det kønspolitiske aspekt. Hun blander sig i mændenes debat, og lader sig ikke anfægte af, at hun i den grad er uønsket i datidens mandsdominerede verden. Hun afbryder en debat i Overhuset og belærer en general om, at en fortsættelse af krigen for ærens skyld vil betyde tusinder af døde soldater. Han svarer brysk: ”Soldater er til for at kæmpe og dø!”

Jeg morede mig gevaldigt under denne film, og kan godt forstå, hvis man i visse lande kan være bekymrede for Gal Gadots indflydelse på unge kvinders valg af fremtidsmuligheder.

Da hun efter mange spektakulære i kampe har fået nedlagt General Ludendorff, som hun hele tiden har troet var guden Ares, går det op for hende – og for os – at Ares faktisk findes i denne moderne verden, og som politiker er en langt farligere fjende end antaget.

Gal Gadot er skabt til rollen

Wonder Woman er meget mere end en actionfilm, og Gal Gadot er som skabt til rollen. Gudeskøn og meget atletisk gør hun alle sine kampscener imponerende og troværdige. Det er en fryd at se hendes glæde, da hun forstår, at hendes armbrynje er kugleafstødende, for derefter næsten ekvilibristisk at kaste sig og sin tabende batalion ud i en lille kvik kamp mod en overvældende talrig tysk modstander.

Jeg morede mig gevaldigt under denne film, og kan godt forstå, hvis man i visse lande kan være bekymrede for Gal Gadots indflydelse på unge kvinders valg af fremtidsmuligheder. Adskillige berømte skuespillere som Connie Nielsen, Robin Wright, Davis Thevlis og Cris Pine medvirker i Wonder Woman, men uden den vidunderlige Gal Gadot ville filmen aldrig have kunnet tiltrække sig det store publikum, som nu strømmer til. Vi kan glæde os til snart at gense hende i DC Universets kommende film Justice League.

Premiere: 01.06.2017
Originaltitel: Wonder Woman
Genre: Action, Adventure Spilletid: 2 Timer 21 Minutter (Ekskl. Reklamer Og Trailers)
Copyright: Warner Bros.

Fotos: Warner Bros. Pictures

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Karen Hammer

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 100 lande, dog kun i 25 i Afrika. Skriver om African Cinema. Researcher for tiden i Elfenbenskysten og Burkina Faso. Overlever på pension fra forskellige gymnasieskoler.

Seneste indlæg fra

Flugten til Fyn

Jeg var fem år, da den store omvæltning skete. Min mor tog

Det omvendte nazikort

Der eksisterer paralleller mellem de strukturer, nazismen effektivt byggede på, og de
Gå til Top