Er der en voksen til stede?

af

I dag har næsten alle børn en barndom. Det er måske ikke en sensationel oplysning, men i det mindste er det ikke et af de her ”alternative fakta”, der er blevet så populære på det seneste. Og så er det egentlig ikke særlig mange år, det har været sådan. Jo, rent lavpraktisk har alle mennesker selvfølgelig altid haft en periode, hvor de blev defineret som børn. Nogle år, hvor de måske selv kunne gå og spise og den slags, men ikke bo alene.

Men det var først for omkring hundrede år siden, at det blev nødvendigt for forældrene at finde ud af, hvad deres børn skulle bruge fritiden på, bortset fra i de rigeste og mest privilegerede familier. Hos de fattigere var børnenes arbejde en del af familiens budget, indtil vores samfund blev så udviklet, at der var råd til leg og hobbier, også for flertallet. Min bedstemor kom stadig ”ud at tjene”, da hun var 13, så hendes teenageår brugte hun på at arbejde, som rigtig mange andre dengang.

Men i dag får børn lov at være børn, lige til de når teenagealderen, der er en alder, hvor man øver sig på at blive voksen, med sine forældres støtte – og modspil, for nogle gange kan nej være det kærligste ord.

Hvis alting er tilladt, er der intet, der er rigtig fedt. Hvis man ikke møder modstand som ung, så kan man ikke håndtere den som voksen. Hvis man ikke har erfaring med at kede sig, så bliver man et ulideligt menneske

Lige siden vi opfandt teenageren for få generationer siden, har der eksisteret en underforstået aftale om, at i den alder har man lov at være fjollet og selvoptaget og tåbelig. Vi har defineret en ny menneskeart på ganske kort tid: Sådan nogle, der skal have frihed til at finde ud af, hvordan de vil være, når de bliver ”rigtig” voksne. Det kræver forældre, der passer på dem, sætter grænser og samler dem op, når det alligevel går galt.

For nogle ting kan man ikke overskue som 15-årig. Man synes, det er verdens bedste idé, selvom alle voksne tager sig til hovedet og er virkelig irriterende. Især når de så får ret, og det går galt, og de kommer med deres ”… hvad sagde jeg?!” Men det er voksnes job. Det er den pris, de voksne betaler for selv at have været teenagere og lavet noget tåbeligt, som deres forældre skulle have taget sig af.

MERE POV
Litt. #1 // Territoriet //

Voksne skal være kedelige. Det er sådan, det fungerer, for vi er så heldige at have overlevet teenageårene, hvor ens hjerne ikke er udviklet nok til, at man kan overskue konsekvenserne af sine handlinger. Vi skal sige ”nej” og ”pas nu på” og ”op på hesten igen” og andre ting, der får en til at virke oldgammel. For det er den rolle der er ledig. Det er den funktion, de unge har brug for os i.

Teenagere har venner og idoler og youtubere og instagramfølgere, der fra alle sider fortæller dem, hvad der er nyt og smart og det eneste rigtige i den her halvdel af ugen. Det har de ikke brug for at voksne også gør. De kender ”Gulddreng”. Vi behøver ikke nævne ham. Overhovedet.

Men min generation har brudt kontrakten: Vi burde rende rundt i tweedjakker og kalde alt med et trommespor for ”tæppebankermusik” og fnyse forarget af det, der er nyere end tun på dåse. Vi skulle tvinge teenagerne til at høre den musik og se de film og læse de bøger, vi ved har kvalitet, så de i det mindste ved, hvad det er, de afviser.

Unge skal have noget at gøre oprør imod

Imidlertid prøver en masse mennesker på min alder at kopiere deres teenageres tøjsmag og musikstil og bruger de unge som en form for vejledere i ungdomskultur. De tror, der er noget galt med at være et voksent menneske, der kan lide voksen musik.

Det er forkert. Man skal ryste på hovedet af teenageres smag, ikke se den som en form for pensum.

Der er masser af fornuftige og seriøse og nejsigende forældre, men der er bare flere og flere, der ikke forstår, at deres unge skal have noget at gøre oprør imod. Ikke en cool voksenven der vil diskutere sneaks og undergrunds-hiphop. Det er ikke en undskyldning, at teenagere i dag ”lever i en anden verden”, med onlineliv og nye koder, for så skal man som voksen sætte sig ind i det liv og lave regler for, hvad der er ok, og hvad der absolut ikke er.

Hvorfor skulle der være et nyt kodex for, hvad det vil sige at være et ordentligt menneske, bare fordi man er det via en router?

Der er masser af fornuftige og seriøse og nejsigende forældre, men der er bare flere og flere, der ikke forstår, at deres unge skal have noget at gøre oprør imod. Ikke en cool voksenven der vil diskutere sneaks og undergrunds-hiphop

Hvis alting er tilladt, er der intet, der er rigtig fedt. Hvis man ikke møder modstand som ung, så kan man ikke håndtere den som voksen. Hvis man ikke har erfaring med at kede sig, så bliver man et ulideligt menneske. Og hvis en generation af voksne opfører sig som teenagere, hvad skal teenagerne så gøre?

MERE POV
Intet varer evigt

Giv dem nu plads og tal ordentligt. Det kan godt være, din teenager griner af dig, når du bruger gammeldags udtryk, men det er intet imod, hvor latterlig du lyder, når du bruger nye udtryk forkert. Og kør ungdomsuniformen ned til Kirkens Korshær. Så kan du købe den igen, når børnene er flyttet hjemmefra. Eller senere. Det hedder jo heldigvis ”at gå i barndom”.

Topbillede: http://maxpixel.freegreatpicture.com.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Sebastian Dorset

Sebastian Dorset (født 29. september 1970 i Aalborg) er standupkomiker, foredragsholder og skribent. Dorset blev student fra Odense Katedralskole i 1990 og debuterede som standupkomiker i 1995 på Britannia i København. Han er uddannet journalist fra DJH i 1997. I 2003 medvirkede han i standuptourneen Fem på flugt med Mikael Wul Mikael Wulff, Omar Marzouk, Lasse Rimmer og Carsten Bang. Har flere gange deltaget i TV2 Zulu programmet Stand-up.dk. Han har medvirket i det årlige standupshow til fordel for Unicef, Talegaver til Børn i 1997 og i årrækken 2003-2008, hvor han var vært sammen med Anders Fjelsted i 2006. Fra 2003 til 2007 var han bagsideskribent på gratisavisen Urban. Fra 2003 til 2009 arbejdede han som redaktør på DRs satireredaktion Tjenesten, der sendte på både P3 og DR2. Sebastian Dorset blev brugt som vært på 6'erens komiske talentshow "Danmarks næste Comedy-stjerne". Han har desuden skrevet materiale til Mette Lisby, Jarl Friis Mikkelsen, Jan Gintberg og Tobias Dybvads program Dybvaaaaad! på TV 2 Zulu, ligesom han i 2008 var medskribent på taler for Villy Søvndal (SF).

Seneste indlæg fra

Illusionernes fest

Det er en gammel “dame” jeg besøger i disse dage. Cannes Filmfestival
Gå til Top