Det danske sprog forfalder – vil vi det?

af i Danmark/Debat/Politik & Samfund

KRONIK // SPROG – Brugen af det danske sprog lider af mangel på omhu, skriver journalist Erik Staffeldt. Engelsk-amerikanske ord invaderer det i stigende grad. Er det tilfredsstillende? Vil vi det som danskere? Desuden forlanger myndighederne, at nydanskere tager en danskprøve, men står det mon bedre til hos ”gammeldanskerne”? ”Det burde ikke være så svært”, som H.M. Dronningen sagde, dog i anden sammenhæng.

”Forstår du, hvad jeg siger?”

”Giver det mening?”

”Er du mææ…?”

Tre variationer af det samme spørgsmål, som man kan blive stillet, hvis man ser uforstående ud – og det behøver ikke være på grund af dårlig hørelse hos modtageren.

Årsagen kunne være, at budskabet var uklart afleveret. At afsender og modtager taler hver sit sprog, kaldet dansk (og jeg tænker ikke på dialektforskelle). At afsenderen er DR, som indrømmer, man har sparet på lydkvalitet. At udtalen er utydelig eller sjusket, slang eller fremmede ord.

Vil vi af med det danske sprog? Vil vi hellere vigte os af noget halvengelsk, opstyltede halvakademiske bureaukratbrokker?

”Hvad tænker du om… ”, er en af standardfraserne bl.a. på fjernsynet, også i Folketinget har den sneget sig ind. Et socialdemokratisk folketingsmedlem spurgte forsvarsministeren, hvad han tænker om dit eller dat. Meningen er nok: Hvad mener /tror/synes ministeren?

Flere nedslidte fraser: ”Jeg har brug for…”, ”Hør her…”, ”Der er ingen tvivl om…”. Lykkelig er dog den, der ejer tvivlens nådegave.

Eller ”Jeg tænker…”. Det er altid rart at høre, at folk tænker – også på engelsk.

Hundredtusindvis af fjernsynskiggere har i vinter været igennem endnu en massiv sportsdækning, inklusiv en del snak fra kommentatorer og sportsreportere. De har udviklet et sprog for sig. Navne på personer nævnes konsekvent i slutningen af en sætning. ”Han er rigtig godt spillende i dag, Mikkel Hansen”, ”Danmark, de er gået til pause…”. Kan et land gå?

Måske kunne man søge vejledning i Retskrivningsordbogen fra Sprognævnet under Kulturministeriet.

Happy ending er titlen på en dansk film

Når samme ministerium kan udsende følgende: ”Kulturminister Mette Bock har for nylig åbnet op for, at…”, er der ikke megen udsigt til hjælp.

”Åbnet op”, hvad skal man med dette ”op”? Det er fyld, tidsspilde. Import fra den engelsktalende verden, som ”låner” os ord i mangel på at passe på dansk sprog. For ikke at sige slaphed.

I samme genre er starte op. Op er – igen – overflødigt.

Kulturministeriet har også leveret denne: ” …, som udover tips til at spotte en ulovlig tjeneste også indeholder oplysninger om…” tip = råd, spotte = se, udover… også er ”dobbeltkonfekt”. At den slags kan passere i sprogets ministerium er godt nok tankevækkende.

Jeg klager, fordi jeg kerer mig om sproget og bliver trist over at se forfaldet. Det lyder trist. Dog kan det modvirkes eller i det mindste udsættes

I Island forholder det sig noget anderledes, nogle vil måske sige puritansk. Fremmede, invasive ord og begreber får deres islandske ord. Offentlig forvaltning og skoler er pålagt at bruge dem for at dæmme op mod engelsk-amerikansk sprogindflydelse. ”Exit” er på islandsk ”Útgangur”. Enkelt, ikke?

Islands stærke litterære position kunne skyldes forfatternes og i almindelighed befolkningens opvækst med sagaer, fortælling og anden velskreven litteratur. Det kom ind med modermælken.

Happy ending er titlen på en dansk film. Og der er flere tilfælde, hvor det kommer fra. En lang række udenlandske film har udlejere ikke orket at finde en dansk titel til.

Anglisering af det danske sprog

Herhjemme skal man ligefrem have en godt kendskab til engelsk for at begå sig. Ellers er man lost. Eller måske henvender brugerne af anglicismer sig alene til engelsktalende? Hi hi.

Anglicismer er ikke noget med skjorter fra (Angli) Herning, men med de invasive ord og begreber fra Trump- og Brexitland.

Det begyndte tidligere. Da cowboyfilm kunne ses for 25 øre i biffen, og da kiosken begyndte at sælge tegneserier fra Amerika. Det fortsatte med fjernsynsstationernes massive engelsksprogede serier og film og radiostationernes beundring for sang på samme sprog. Gennem snart trekvart århundrede har det kværnet løs.

Streaming-tjenester styrter frem med øget fremmedsproget påvirkning.

Problem er blevet til udfordring, som lyder positivt, men er det nu det? Udfordring er en kamp, der skal vindes. Ellers taber man jo duellen. Det er et udtryk fra konkurrencestaten

Vi går ikke på udsalg, men til sale, og når man kommer i butikker, tiltaler ekspedienter ofte kunderne på engelsk.

Vi har CBS, CEO, CSR, feel good, test, tjek, droppe (ud), loader, the real thing, gadget, streaming, stand up, agenda, hot, brunch, downsizing, investment banker.

Det er anstrengende at deale med. Checket ud, mindful, clickbait, backlash, committed, new arrivals, clumsy, statement, vibes, bootcamp = lejrstøvler?

Device. Hvad er der nu galt med ”apparat” om en pc, telefon eller tablet– ikke at forveksle med en pille?

Done, hedder det om en gennemført handling. Hvad med ”ordnet”  eller ”gjort”?.

IN-HAIR, COPENHAGEN PHIL, så er det nemmere at opfatte, hvad GARDIN-MADSEN tilbyder, endda med versaler. Jow. Læseren kan sikkert selv komme på flere fremmedartede eksempler.

Der er lyspunkter. Rigtigrigtig, som det hed, høres ikke så meget mere.

Forvirringen breder sig

Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog, at fastlægge den danske retskrivning og udgive Retskrivningsordbogen. Ikke et ord om ret og vrang, skidt og kanel, som andre nævn, f.eks. Pressenævnet, tager sig af.

Ikke alt – men meget – er tilsyneladende lige godt for Sprognævnet. Så er meget, men ikke alt også lige gyldigt.

Svage sprogbrugere er på herrens mark.

Anders And-kulturen og wild west fortrænger danske begreber og ord. Fra amerikanske Apple er vi generøst blevet beriget med ”luk ned”, selv om ”ned” er uden betydning. Men man får da noget for pengene

Ordet bjørnetjeneste er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når sprognævnet accepterer ords nye betydning.

Sprognævnets sprogvirksomhed står ikke alene. Undervisnings-, Forsknings-, Erhvervs- og Udenrigsministeriet har også en finger med i spillet og med forskellige funktioner, som kan få begreberne til at stritte i hver sin retning. En sprogbekendtgørelse siger f.eks.:

”Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at en af flere mulige retskrivningsformer, f.eks. stave- og tegnsætningsformer, skal foretrækkes i særlige sammenhænge”.

En række medier, institutioner og virksomheder har egne sprognormer. Forvirringen breder sig.

Vi nærmer os rendestenen og dens sprog

Flere elementer i sproget har tilsyneladende forladt skolerne allerede. Tag ligge og lægge, -r-endelserne, gradbøjningerne (det hedder nu f.eks. ”mest vigtigt” i stedet for vigtigst). 2. grad er helt yt.

Forholdsordene er også dømt ude, næsten. De er konverteret til/byttet med ”på”, f.eks.: ”på flyet”. Man ser for sig nogle eller nogen placeret på taget af en flyvemaskine i 10 km højde. ”Anbefalinger til”. OM – om jeg må bede. Forholdsordene må være afskaffet i skolerne. Må de forresten det?

Anders And-kulturen og wild west fortrænger danske begreber og ord. Fra amerikanske Apple er vi generøst blevet beriget med ”luk ned”, selv om ”ned” er uden betydning. Men man får da noget for pengene.

Cavlingkomiteen over tid hedder det på journalistforbundet.dk om komitéens sammensætning gennem tiderne

Der skete nedlukning af USA og Danmark, da præsident Trump blev sur på Kongressen og politiet herhjemme jagtede nogle formodede terrorister, som måske var på Sjælland eller også var de på Fyn. ”Ned” er aldeles overflødig og spild af tid.

For få år siden havde integrationsminister Inger Støjberg (V) dette krav til udlændinge, der ville gøre sig håb om dansk statsborgerskab: ”De ska ka dansk”. Måske mente hun: de skal ka jysk.

Er der noget om, at medierne er sproglige forbilleder og dermed har et ansvar? For hvad? For at forfine eller forfladige, holde af og holde i hævd. Eller gå modsat?

Det man ikke holder af, bliver til skrammel, shit, fuck, fucking og perker. Selv i tilsyneladende pæne menneskers munde. Vi nærmer os rendestenen og dens sprog.

Sprog skaber holdninger, ”ordet skaber, hvad det nævner”, som Grundtvig skrev. Skaber fjendskab, forfald, graver grøfter. Men det kan også bygge bro.

Er der en linje mellem det sproglige forfald og det moralske forfald?

Jeg tænker somme tider på (undskyld dette ”på”), om der kunne være en linje mellem det sproglige forfald, undskyld forandringer, det lyder mere neutralt og kønsløst, og det moralske forfald andre steder.

Store pengeinstitutters ukalibrerede moralske kompasser, forsvarstoppens begrænsede sans for habilitetsregler og markante sans for nepotisme, statsministerens åbenlyse sammenblanding af privatliv og embede. En regering, der sparker til mindretal i samfundet ikke kun 50 gange, men næsten 100 og godter sig over det. Og skal vi tage skandalerne i skat med udbytteskat og ejendomsvurderingerne, samt de andre, der gladelig kører over for rødt både i bogstavelig og overført betydning.

Tør man anbefale en synonymordbog? Et kursus? FOF tilbyder sprogundervisning – dog ikke i dansk

Hov, man må ifølge tidsånden ikke kritisere; kritik kan endda blive kaldt mobning. Det er ikke pænt. For nogen kan føle sig krænket. De må så tage medansvar for sprogets forsumpning.

Cavlingkomiteen over tid hedder det på journalistforbundet.dk om komitéens sammensætning gennem tiderne.

Telmore fortæller på deres hjemmeside (af en uigennemskuelig årsag har Sprognævnet tilladt deres, selvom Telmore er een virksomhed): ”De timer på dagen, hvor vi oplever mindst pres på telefonerne”. ”….kan du opleve ekstra ventetid …” . Opleve er blevet et forslidt standardudtryk – også for negative hændelser. Vendinger, der før var ukorrekte, bliver kanoniseret af Sprognævnet, når det (undskyld de) har stødt på det ofte nok.

Det er trist at se forfaldet

Problem er blevet til udfordring, som lyder positivt, men er det nu det? Udfordring er en kamp, der skal vindes. Ellers taber man jo duellen. Det er et udtryk fra konkurrencestaten.

Jamen bruges både som indledning og midt i sætninger. Ordet er sludder. Ja er et positivt udsagn, som i denne sammenhæng straks bliver fulgt op af et forbehold, nærmest en negation i form af men. Tom snak.

”Ligeså tog han også kalken”, siger præster ifølge ritualet ved nadveren i kirken. Ligeså og også er vel en pleonasme (overflødighed) eller ”dobbeltkonfekt”. Ligesom ”Jeg plejer sædvanligvis…”.

Hvorfor nu denne melankolske modløshed? Som antydet: fordi der ses tendenser til dansk sprogs nedsmeltning, hvor fremmede brokker overtager scenen, endda med autorisation fra Sprognævnet

Det hedder vist ikke præst længere, men prast, endda som en stillingsbetegnelse, f.eks. prast Petersen.

Musikere og andre har det med at komme forbi en eller anden lokalitet. Så stoppede de altså ikke, gik indenfor og gav et nummer, eller?

Vil vi af med det danske sprog? Vil vi hellere vigte os af noget halvengelsk, opstyltede halvakademiske bureaukratbrokker som paradigmeskift, kontekst, narrativ, præmis, intimidere, hjuman tjil, performing, forventningsafstemning?

Jeg klager, fordi jeg kerer mig om sproget og bliver trist over at se forfaldet. Det lyder trist. Dog kan det modvirkes eller i det mindste udsættes.

Men det kommer til os alle. Hvis ikke…

Klynk og klage

Indrømmet, jeg skælder (lidt) ud – i afmægtig fortvivlelse – på sprogets vegne.

Har dansk sprogfattigdom drevet os hen mod engelskklingende ord, som er særlig smarte eller fordi de ekskluderer andre? Se, hvor dygtig jeg er med ord. (Dygtigere end du, forstås). Tør man anbefale en synonymordbog? Et kursus? FOF tilbyder sprogundervisning – dog ikke i dansk.

Hvorfor nu denne melankolske modløshed? Som antydet: fordi der ses tendenser til dansk sprogs nedsmeltning, hvor fremmede brokker overtager scenen, endda med autorisation fra Sprognævnet.

Mere eller mindre selvvalgt har nogle af os nærmest opgivet at vedligeholde sproget. Dog: Ved at læse bøger løber man dog ”risiko” for at vedligeholde og udvide sit sprog.

Med habile danskkundskaber er man også bedre rustet til at gennemskue svindel på nettet, pakket ind i sproglige fejl.


Topillustration: Kristian V. Jensen

Erik Staffeldt, journalist ML
Bor på Frederiksberg, f. 1942, realeksamen Kolding Gymnasium,
aftjent værnepligt, sergentskole og chefhovmester, Søværnet,
Båring Højskole, mejerielev, journalistuddannelse, mesterlæren,
Dannevirke, Sønderjyden, journalist, ritzau, Politiken, herunder
politisk reporter, Folketinget 20 år, Middelfart Venstreblad
(redaktør), Fyns Stiftstidende og De bergske Blade, Skjern og
Ringkøbing (skrivende/redigerende). Pensioneret 2005.

Frivilligt arbejde: Københavns Marineforening (bestyrelsen), og Danske
Santiagopilgrimme (redaktør, web), Grønlandsjournalister, i
etableringsgruppe for Veteranhjem København, coach for
alkomisbrugere og Tour de Taxa-cykling til Paris (2011).

MobilePay: 2835 1772.

Seneste artikler om Danmark